Faedra | Page 7

saa tit, saa ved den Gaard og saa ved den, og mens Ellen kom op i Storstuen og fik Kleiner og Kirseb?rvin, blev Faderen i Mellemstuen og drak Velkomst. Angst lyttede hun efter naar de klinkede.
Kom, Fa'er, sagde hun. Hestene bli'r utaalmodige--og vi skal hjem.
Ud paa Eftermiddagen gik Ellen ikke mere ind. Faderen var saa r?d og saa h?ir?stet. Hun var bange for hans ?ine. Hun blev i Vognen og hun trykkede sig rystende op i et Hj?rne af Kalechen i dump og fortvivlet Angst. Naar saa Faderen kom ud, r?dblisset og stortalende, sad Ellen stum, uden at svare, med t?rre ?ine. Graaden stemmede op i hendes Hals.
Og Faderen blev ved at snakke op, indtil han snorkende faldt sammen.
Men vaagnede han ved et Skump af Vognen, raabte han til Kusken om et ny Holdested, og om Aftenen sluttede han af i en Kro.
Da ventede Ellen i Vognen. Men naar Faderen blev forl?nge borte, kunde hun ikke blive siddende derinde. Hun slog Overl?deret tilbage, og sagte sneg hun sig ud af Kalechen. Hun g?s ved at h?re St?ien fra Sk?nkestuen, og i Skyggen af Vognen gled hun hen til Huset. Hun skelnede Faderens Stemme mellem de andre og sk?lvende kr?b hun op, holdt sig fast paa K?lderhalsen, og saa ind i G?stestuen med Ansigtet trykket mod Ruderne.
Der sad han--Aa hvor han lo--med Haanden i Lommen og udspilede Ben ... Vesten var knappet op ... saa han rystede og Signetet hoppede paa Maven ...
Ellen h?rte hans Latter, og hun slap K?lderhalsen og sl?v faldt hun sammen og satte sig paa en Sten i Skyggen. Hendes Hjerte var koldt af en ubeskrivelig Kummer.
Saa reiste hun sig, sneg sig tilbage til Vognen, l?ftede Overl?deret og gemte sig i M?rket for at gr?de.
Der var dog ogsaa lyse Minder fra Thorsholm.
En Gang i Julen--Ellen var allerede n?sten tretten Aar--hentede hendes Fader hende uventet om Morgenen. Der var en heftig Ordstrid, inden de kom afsted. Ellen gr?d, Bedstemoderen gr?d, og gamle Lind sk?ndte; men saa fik hun sin Peltskaabe paa og k?rte.
Faderen talte n?sten ikke paa Turen; da de kom hjem havde han mange Pakker med i Vognen og meget at ordne.
Ellen var saa vant til at v?re alene. Hun gik ned til sin Moders Grav med en Krans af Christtorn, den gamle Pige havde bundet, og saa langs med Veien til N?rup.
Maagernes Familiebegravelse var der i Kirken, i K?lderen, under Koret. Gamle Linds For?ldre laa begravet paa Kirkegaarden, med et prunkende Kors, S?nnen havde reist paa Graven. Ellen havde Blomster med fra Veile og lagde dem paa Gravstedet.
Hun stod og l?ste sagte Navnene, Morten Nielssen og Ane Pedersdatter og Indskriften, et langt Skriftsted. Saa gik hun hen til Kirken ved Koret, hvor Gravkapellet var, og hun lagde sig ned paa Sneen for at kigge ind ad det gitrede Vindue. Der kom en muggen Luft ud fra M?rket. Og pludselig l?b hun tilbage til Linds Grav, samlede Blomsterne sammen, hun havde ordnet om Korset, og hurtigt, en for en kastede hun dem ind gennem Gitret til Maagerne.
Da kun kom hjem, spiste hun alene. Hun spurgte ikke, hvor Faderen var, eller om han var kommen. Hun vidste, hvor han pleiede ... Hun sad alene ved Bordet i den store Stue, spiste og lod Pigen tage ud. Den gamle gik forbi, talte til hende og s?gte at klappe hendes Haar; hun drog Hovedet bort.
Hun satte sig i Dagligstuen foran Ilden. Hvor den slikkede Br?ndet ...
Hvor er han dog? Mon han dog ikke kom hjem?
Hun begyndte at gaa op og ned ad Gulvet med H?nderne paa Ryggen. Hun virrede med Hovedet, som jog hun Fluer fra sit Haar, og hun trampede haardt i, naar hun gik.
Hvorfor havde han saa hentet hende--hvorfor? naar det blot var, for at hun skulde s�� ...
Hun satte sig igen foran Ilden, gav sig igen til at spadsere.
Saa just, da hun dreiede om ved Vinduet, kom Faderen ind med Lys. Det bl?ndede hende.
-Er Du kommen?--Hun kunde n?ppe tale, saa glad blev hun. Jeg troede ...
Hun m?rkede, han havde ikke drukket.
-Aa--at du kommer.
Han lo:--For jeg har slet ikke v?ret ude--sagde han.--Kun gjort i Orden til iaften.--
Ellen saa paa ham.--Til iaften--?
-Ja---ser du ikke, hvor jeg er fin--sagde han,--vi har Fest idag, i Riddersalen.--Faderen havde sort Kjole og hvidt Slips.
-Men vi to alene, Fa'er?--Ellen lo: Det havde hun aldrig h?rt.--Og ingen andre?--
-Vi to. Ja--der er f?rdigt--sagde han. Han b?d sin Datter Armen og gik over Gangen. Pigen ventede og slog D?ren op.
-Men, Fa'er.--Ellen slap hans Arm,--har du t?ndt i Kronerne-- ...
Hvor det straalede.
-Ser du ikke din Moders Billede--? sagde Maag.
-Jo--der var det.--Det er nyt? sagde hun.
Men--Fa'er--naar har du faaet det?
-Ja--jeg har faaet det malet, sagde Faderen. Han havde foldet H?nderne og stod foran sin Hustrus Billede.--Hvor hun er smuk sagde han. Det ligner hende. Saaledes saa hun ud.
Han stod l?nge, og pludselig d?kkede han Ansigtet med sine H?nder og