kunde skaffes, og hun kunde vikle Faderen om en Finger. Saa giftede hun sig med Erik Maag og d?de.
Al Fork?lelsen overf?rtes da paa hendes Datter. Og Ellens Fork?lelse var af en egen Art. Thi det var, som om al Bondekarlens Servilitet overfor sit Herskab vaagnede hos gamle Lind overfor Datterdatteren. Han levede saa at sige evig med Huen i Haanden for sit eget Barnebarn. Tjenestefolkene kaldte hende Fr?ken; hun havde sit eget V?relse, hvor de Maagers Skjold prangede baade over Speile og paa Puder, og Lind holdt af at kalde hende for Sp?g: Deres Naade, ligefra den Dag, hun var blevet indskrevet i Val?.
Saaledes blev Ellen fork?let af begge Bedstefor?ldrene: af den ene pyldrende forknyt, af den anden underlig pretenti?st: og det hele virkede eiendommelig paa Barnet.
Hun kom til at staa Bedstefor?ldrene fj?rnt og f?lte sig tidlig som noget andet og bedre end de. Mod Bedstemoderen kunde hun nok v?re k?rlig. Men naar Madam Lind, hvad saa ofte h?ndte, sad stille hen og gr?d, og Ellen reiste sig fra Forh?iningen, hvor hun sad, og gik hen og kyssede hende og klappede hende paa hendes hvide Haar og tr?stede hende, da var der dog altid i hendes K?rtegn noget overlegent, n?sten noget nedladende.
Med Bedstefaderen talte Barnet sj?ldent. Hun foragtede ham med B?rns Instinkt. Maaske skyldtes det ogsaa noget Forholdet til Thorsholm.
Gamle Lind havde altid kun haft Haan tilovers for Erik Maag, og han saa i Ellens Fader ikke andet end "Fattigkarlen", der snart maatte gaa fra Gaarden. Den gamle Pengepuger h?vnede sig paa Faderen for al Tr?lskheden mod Datteren. Han kaldte just ikke Maag med de k?nneste Navne i Barnets N?rv?relse.
En Dag kom der ved Middagstid ridende Bud fra Thorsholm med et Brev, Anmodning om et ?ieblikkeligt Laan. De Anmodninger kom altid som Lyn og maatte f?lges strax.
-Saa, nu skal han igen paa Porten, faar han ikke Penge, sagde Lind.
-Hvormange, spurgte Madammen.
-Aa--Satan--han slog til Tallerkenen--og saa kan den Usselhund ikke en Gang hente dem selv ...
-Mener lille Bedstefa'er, Papa, sagde Ellen, hun havde reist sig.
Lind saa lidt over.
-Saa kan jeg bringe Papa Pengene. Vil Bedstefader maaske la'e sp?nde for? Og Ellen gik fra Bordet, purpurr?d. En Time efter k?rte hun til Thorsholm i Kalechen.
Da var hun elleve Aar.
Forresten kom hun sj?ldent til Thorsholm. Faderen havde igen slaaet sig paa Prangerne, og det gik ofte lunt nok til paa Gaarden. Han reiste ogsaa rundt til alle Markeder og drog tit til Kros--man maatte altid g?re endel for Bedriftens Skyld.
R?dkindet var han blevet og meget sv?r.
Kom Ellen til Thorsholm, var hun mest alene. Gik rundt paa Gaarden og i Huset; sin bedste Tid tilbragte hun i Riddersalen. Den gamle Pige--hun havde oplevet Hr. Christens Tid, og hun havde sin Viden fra Jacques--fortalte hende vidt og bredt om Billederne. Meget af, hvad hun fortalte, forstod Ellen slet ikke, men det vidste hun, at alle de store M?nd var af hendes Sl?gt, og naar hun siden kom hjem til Veile, fyldte hun alle B?ger med Storheden fra Thorsholm.
Den sk?nneste Historie, det var den om Dronningen; hun gyste saa angst, naar hun h?rte den, og hun syntes, hun kunde se Blodet fra Erik Maags Hals ... saa rindende ned over Kniplingerne ... men altid og altid vilde hun h?re Historien igen.
Hun fik Lov til at gaa hvor hun vilde i Huset. Kun i det ?stre Taarn var der lukket af. Det var den gamle Herres V?relse, og der kom ingen ind. Pigen sagde, det sp?gede.
Faderen var oftest ude; var han en Gang imellem hjemme, var han tidt i et mildt s?rgmodigt Lune. Saa gik de sammen ned til Moderens Grav.
Den laa i Haven. Man gik langs med B?kken gjennem B?gelunden. Indtil det m?rknede, og Stien snoede sig mellem Granernes slanke Tr?er, hvor der var ganske tyst.
Der paa en aaben Plads laa saa Graven. Der var et Flor af Roser foran Marmormonumentet.
Faderen viste Ellen Gravstenen og lod hende l?se Indskriften for sig.
-L?s den igen, sagde han. Og Ellen l?ste:
MARIE AF MAAG F?DT DEN SJETTE AUGUST 1829. D?D DEN FEMTE NOVEMBER 1851, ELSKET UD OVER GRAVEN.
indtil hun var ved at gr?de.
Saa gentog Maag det sagte, satte sig paa Gr?sb?nken ved Stenen og glemte Barnet.
Ellen saa paa ham, gik til og fra, klappede ham og stirrede igen paa Monumentet med det store Vaabenskjold. Tilsidst begyndte hun at kede sig; og spurgte om det og det og fik intet Svar. Saa kunde det h?nde, hun blundede lidt i Sommervarmen, med Hovedet op til Marmorstenen, mens Myggene summede.
Naar hun da vaagnede ved en Susen i Granerne, f��r hun op.
-Fader, sagde hun og tog i ham: Fa'er.
-Hvad vil du--
-Skal vi ikke gaa hjem? Det bliver m?rkt.
-Saa? Ja det er blevet silde.
Og de reiste sig og gik bort mellem Granerne.
Andre Dage kunde Maag v?re livligere.
Han tog Ellen med sig paa Kj?reture rundt i Egnen. Hun var altid angst for de Kj?reture. De holdt
Continue reading on your phone by scaning this QR Code
Tip: The current page has been bookmarked automatically. If you wish to continue reading later, just open the
Dertz Homepage, and click on the 'continue reading' link at the bottom of the page.