Faedra | Page 5

nye Rammer om Sl?gtsbillederne, og alt det gamle Skrammel havde Marie ladet pudse op. Hun havde ogsaa faaet ladet hugge to nye Ulve til Indkj?rselen, for baade Skjoldene og Vaabenet var for l?ngst faldet de gamle af Kl?erne.
Det var Sl?gtsglandsen, som havde betaget Marie. I denne store og ?de Sal, hvor hun havde vandret med Erik, der havde jo alt det levet, hvorom hun havde l?st. Her havde de f?rdedes, hendes Dr?mmes Helte, her de stolte Fruer. Og de var alle af Eriks Sl?gt.
Saa gled han saa sikkert ind i hendes Sind, i Selskab som han kom med alle hendes Dr?mmebilleder, der blev levende; og paa det blev hun hans Hustru.
?gteskabet blev lykkeligt. Erik bar hende paa H?nder.
Da Marie blev frugtsommelig, gik hun Dag efter Dag med sin Mand under Riddersalens Billeder for at v?lge Navnet til den S?n, hun bar under sit Hjerte. Efter de ber?mmeligste maatte han opkaldes.
Men da Tiden kom, f?dte Marie en Datter og d?de samme Dag.
Eriks Sorg var saa voldsom, at de frygtede, han skulde miste Forstanden. Barnet vilde han ikke s��.
Da det var svagt og skr?beligt, lod Madam Lind det hjemmed?be og gav det i Daaben Navnet Ellen. Hendes eget Navn.
Hun skaffede det en Amme og s?rgede i det hele for Barnet, hvad der var n?dvendigt nok. Thi Erik var bare opslugt af sin Sorg og t?nkte kun paa Gravm?let til Marie. En stor Marmorsten blev reist midt i Granlunden i Thorsholm Skov, og under det Marmor lod Erik sin Hustru begrave. Der hvilede hun bag et kostbart Gitter, med de Maagers kronede Skjold over Navnet Marie.
Men da Madam Lind var reist, var der just ikke mange, der br?d sig stort om lille Ellen.
* * * * *

II.
Ellen Maag var tolv Aar, udviklet som B?rn er flest i hendes Alder, smal over Skuldrene og lidt opl?ben. Men hun havde, Ellen, en egen Maade at b?re Hovedet paa, saadan lidt paa Skraa, med Nakken en Smule tilbage--som var ?ldre end Aarene. Folk sagde, hun var et trodsigt Barn. Det var dog en Trods af en egen Art. Helt stilf?rdig. Da ingen befalede over hende, havde hun forresten heller ingen at lyde. Men h?ndte det hos L?rerinden, hvor hun l?ste med Justitsraadens D?tre, at en eller anden kom hende for n?r og kaldte hende for "Prinsessen"--hendes ?genavn--saa kunde der vel komme et Glimt i Ellens ?ine, som gjorde den h?italende bange. Ellers var hendes ?ine m?rkelig d?sige, med halvlukkede og tunge Laag. Og Blikket var besynderlig sv?mmende vagt, som saa det ikke, og sad hun hen og glemte sig i Tanker, kunde det blive forunderligt stirrende--lige som en S?vng?ngers.
Barne?ine var det ikke.
Forresten havde Ellen heller aldrig rigtig v?ret Barn. Hun havde gaaet d��r hos Bedstefor?ldrene, hvor Madam Lind fork?lede hende, og gamle Lind saa op til hende med en underlig tr?lsk Respekt, fordi hun h?rte med til dem paa Thorsholm og hed Maag.
Gamle Lind var en S?rling.
Han var hjemmeh?rende i Norup ude ved Thorsholm; de sagde, han begyndte med at vogte Kv?g. Vist er det, at helt tomh?ndet var han, da han kom ind til Veile og gik Gaardskarlen til Haande hos Kruses. Men siden blev han selv Karl, og han fik det store Ord baade ude og inde. Han var ogsaa en smuk Kn?s at s�� til og ferm til sin Gerning, og der blev snakket baade det og det om ham og Madam Kruse. For hun var ung endnu, og Kruse var henved de halvfjerds.
Men hen i Aarene saa man jo nok, det kun var Sladder, for da Tiden gik, og Datteren Ellen voxede til, laante Niels--han havde nu taget Navnet Lind (egenlig hed han jo bare Niels Mortensen) og forestod Kramboden, for gamle Kruse begyndte at gaa i Barndom--Ellen mange venlige ?ine og Folk talte meget om de to.
Saa en smuk Dag blev der Bryllup hos Kruses i Hui og Hast: det var gaaet galt med Jomfruen. Gamle Kruse m?rkede ikke stort til det hele, han var som sagt blevet saa sv?rt gammel, men Madammen gr?mmede sig, saa hun blev graahaaret, og der var dem, der sagde, hun var ikke rigtig ved det ligefra den Bryllupsdag.
Aaret efter d?de hun, og Lind tog hele Styret. Hans Kone blev saa s?r efter Moderens D?d, besynderlig lyssky og skr?mt. Saa skaltede Manden, som han vilde, og de blev rigere Dag for Dag.
Fem-seks Aar efter Brylluppet br?ndte det for Lind. Han havde l?nge ?nsket, det vilde tage fat i den gamle Kasse, og saa tog det fat en stormfuld Augustaften, inden Kornet endnu var kommet i Hus. Alt var derfor saa heldigt, som muligt; det v?rste var, at gamle Kruse br?ndte inde, men han vilde jo alligevel nok v?re d?d inden l?nge.
Lind byggede alt op fra nyt--Assurancen havde v?ret meget h?i--og gjaldt nu for Byens rigeste Mand.
Noget efter blev Marie f?dt. Hun fik den bedste Opdragelse, der