Faedra | Page 4

Han stod hende ganske n?r og turde ikke ber?re hendes Haar med sin Haand ... Sk?lvede som hun.
Saa h?rte de Nattergalen slaa i Lindegangen.
Da der igjen blev stille, reiste Marie sig pludselig. Hun vidste ikke af, hun havde gr?dt. Men Erik n?rmede sig hendes Ansigt i M?rket, og han tog om hendes Hoved med begge H?nder og kyssede Taarerne bort fra hendes Kinder.
Hun gjorde ingen Modstand, lagde Kinden ind til hans; saa n?rmede Erik sine L?ber til hendes, og han ber?rte dem flygtigt, i let Svimmel.
-Marie--hvor er du--Marie ...
Den gamle K?bmand raabte, og Erik slap hende. De vekslede ikke flere Ord, f?r Linds k?rte bort.
Erik stod ved Leddet, da Vognen k?rte. Da saa Maries Sl?r forsvandt bag Omdreiningen, vendte han sig, og mekanisk gik han tilbage til Taarnet. Paa Stentrappen blev han staaende, og han l?nede sig et ?jeblik til Gel?nderet.
Hvor det dufter,--han h?rte hendes Ord igjen--Hvor her er smukt.
Og atter og atter sagde han de samme Ord.
Men da han vaagnede op foran det aabne Vindu i Taarnet og f?lte Natteluften mod sit Ansigt, kastede Erik Maag sig ned i Karmen og hulkede som et Barn. Han fattede om Vinduesprossen med begge H?nder, og han hviskede hendes Navn, igen ... igen ... og han kyssede med hede L?ber det kolde Tr?.
Om Morgenen laa han sovende udover Karmen. Han vaagnede ved, at Solen stak ham i Nakken.--
Erik var forelsket.
Og det var en egen tung og hj?lpel?s Forelskelse, som helt tog Veiret fra ham, og som n?sten indjog ham Frygt. Det tog rent legemligt paa ham: spise kunde han ikke, og Driften havde han ingen Lyst til. Han sad bare i Lindegangen med det br?ndende Hoved i H?nderne og t?nkte altid det samme om igen, og han klyngede sig til de samme Billeder, og han gentog de samme Ord. Han blev bleg, og sove kunde han heller ikke.
Den tredie Morgen sadlede han sin Hest og red ud ad Veien til Veile. Han maatte tale med Marie.
Ialfald derind--ind, hvor hun var. Og som om hans L?ngsel ikke kunde vente nu, da Beslutningen var tagen, jog han den jydske Hest frem, saa den badedes i Sved og Fraade.
Han #maatte# s�� hende, bare at have set hende og saa ride hjem. Om det saa kun var i Smug at s�� hende.
Bare at komme hende n?r.
Saa f?lte han Varmen, ynkedes over Dyret. Sveden drev af det. Og han stansede for at lade det puste; vilde saa ride videre. Men Dyret maatte dog gaa langsommere.
Hvad vilde han saa hos Linds? Lade sig takke for sidst. For andet--nei--andet turde han ikke ... Dyret gik helt langsomt. T?ilerne faldt Erik af H?nderne.
Saa da han naaede Byens Mark, vendte Erik Dyret. Men da han kom op paa Bakken, dreiede han Hovedet. Der laa Byen--og der ... omtrent ved Kirken--laa Linds Gaard ... Ja, der med Skorstenen.
Saa red han hjemad. Og han red rundt i Skoven den hele Dag, Dyret lod han gr?sse lidt paa Haraldhus Eng, steg saa igjen til Hest; red rundt, snart mellem Tr?er, snart ad Veie, t?nkte ikke derover. Da Aftenen kom, holdt han igen paa Bakken ved Veile.
Solen var gaaet ned og de blaalige Skygger fra Skoven gled langsomt hen over Markerne. Aaen skinnede gennem Engene. Erik f?lte sig saa uendelig tr?t.
Han stod atter af og f?rte Hesten ved T?ilen og pludselig vaktes han ved at h?re Byens Stenbro under dens Hove.
Han blev ved at gaa ved Siden af Hesten; taus gav han Dyret til G?stgiverens Karl og gik om ad Gyden langs Haverne.
Der var en Duft af Tj?rn og Syrener. Ganske tyst, thi alt var til Ro.
Han l?ftede Klinken til Linds Have og sneg sig ind.
Han listede frem, og kom han til en Lysning, sneg han sig b?iet t?t langs med Buskenes Skygge. Hans Hjerte bankede, han trykkede H?nderne mod sit Bryst, og han blev angst for Lyden af sine egne Skridt.
En Hund g?ede i Huset, og han foer sammen som en Tyv. H?rte saa Skridt i Gangen. Han trykkede sig op imod Buskene og saa Marie.
Han kunde ikke tale. Stod med b?iet Hoved og H?nderne knuget sammen, som om han foldede dem.
Hr. Maag--hvad vil De her--Marie talte sagte, strakte H?nderne afv?rgende frem--Hvorfor er De kommen?
Men ved Lyden af hendes Stemme saa Erik op. Der laa tusind B?nner i hans Blik. Og med et Suk sank hans store Legeme ned foran hendes F?dder.
Og mod hendes Kjoles S?mme trykkede han sine L?ber, mod hendes H?nder, mod Jorden, hvor hun stod--i elskovssyg Tilbedelse.
Marie vilde fly; sagde: Maag--men Maag ... med en Stemme fuld af Graad.
Saa lod hun Armene slapt synke ned paa hans Skuldre.
Den n?ste Dag bad Erik Maag gamle Lind om Maries Haand. Lind gav sit Samtykke og lovede at holde Brylluppet til H?sten.
Til den Tid drog Marie ind paa Thorsholm som Eriks Brud. Det meste af Huset var istandsat for gamle Linds Penge; der var