Faedra | Page 3

stod Skum ud af Christen Maags tandl?se Mund, da Jacques l?ftede hans Hoved.
Erik listede rundt ude i den m?rke Gang, og hans T?nder klaprede, da Kistelaaget blev slaaet til.
Saa sov Christen Maag den evige S?vn med Hovedet hvilende paa sit Livs Relikvier.
Erik kom efter Begravelsen til Veile. Til Formynder fik han en Prokurator, der pryglede ham en hel Del og ellers lod ham l?be, som han vilde. Han kom i en lav Klasse i Skolen, og der sad han saa og drev og blev en lang, opl?ben Kn?gt med h?rgul Manke og d?sige ?ine. Munden var de Maagers: en kruset, beg?rlig Mund, som lignede en Kvindes.
Dorsk var han altid og halv s?vnig: han havde en egen Lyst til at flyde henad B?nken.
Han havde ingen Venner.
Opdragelse fik han ikke noget af. Der kunde komme ind i hans Liv lige alt, hvad Tid og Lejlighed bragte. Men hvad han egentlig modtog af Livet, var vanskeligt at sige, thi han lignede n?rmest saadan en stor Hund, der ligger doven og bare ser ligeglad paa det hele.
Da han var seksten Aar, kom han til Landv?senet. Han pl?iede, spiste overmaade meget og drak ikke mindre. Levede i det hele et st?rkt animalsk Liv, hvor intet aandeligt kom op i ham. Efter nye fire Aars Forl?b tog han hjem til Thorsholm og tog fat paa Driften. Han fors?gte sig i Studeopdr?tning og bragte Avl og Indt?gt ikke saa lidt op. Hans Selskab var Prangerne som k?bte hans Stude. I deres Selskab blev der drukket en Del paa Thorsholm.
Som Tingene stod saadan, blev han pludselig gift.
Hans Hustru var Datter af den rige Kj?bmand Lind i Veile, eneste Barn. Paa en Skovtur, Linds gjorde til Thorsholm Skove, saa hun f?rste Gang Erik, der var tilhest. Da han red forbi, blev Dyret sky over den hvide Dug paa Gr?nsv?ret, og det saa ud, som skulde han kastes af. Men Erik beholdt Magten over Dyret. Saa gjorde Lind Rytteren en Undskyldning og bad ham staa af og spise med dem. Erik takkede og stod af Hesten.
Under hele Maaltidet sad Erik og slugte K?bmandsdatteren med ?inene. Hun var lille, ganske sart. Hele Ansigtet var kun de to store ?ine, der saa saa langt--langt bort under de fine Bryn--saadanne ?ine!
Da de saa havde spist, gik de gjennem Skoven ind i Haven.
Den var stadig fors?mt. Krattet var vokset saa h?it og frit mellem Lindene, at der var helt vildsomt og m?rkt. Erik maatte slaa Grenene bort paa deres Vei.
Jomfru Lind gik varsomt, halv angst, bag efter de gamle. Erik blev veltalende: Han fortalte om Ellen Maag. Paa Gaarden skulde de s�� hendes Billede.
Se, der var Lindene, hvorunder Konges?nnen havde spist. Der havde han siddet--og der laa den Gang Humlehaven--og der--
Saa holdt han inde forvirret ...
Men den lille blege K?bmandsdatter spurgte ham, hvad der saa blev af.
Hun druknede sig, sagde Erik. I Graven der.
Nu maatte de s�� Billederne i Riddersalen. Tak, ja--det vilde de gjerne.
Da de kom derop, gik Madam Lind og stirrede paa al de malede Fruers Stads, og gamle Lind talte, hvormange Billeder der var. Men Datteren h?rte paa Erik. Der var en Historie om hvert Billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berusede han af sit eget Navn, der altid vendte tilbage, og han talte sig varm. Der var saa megen Fornemhed gemt i denne Sal.
Jomfru Lind h?rte stille, og Erik blev ved at fort?lle.
Det var en Admiral, der havde k?mpet paa et fremmed Hav ... Han havde v?ret Rigets Marsk.--Han saa hen.
-De h?rer ikke efter, sagde han. Hun stod og dr?mte med H?nderne foldede.
-Jo, sagde hun og gyste lidt, jeg h?rte godt. Og hun pegede paa et Billede og sagde: Det var jo ham, som blev halshugget?
Det begyndte at m?rknes. Den gamle K?bmand var blevet tr?t af alle de gamle Excellencer, og han og Konen gik ?rkesl?se rundt og talte Spindev?vene og Laserne i Tapetet ... Saa m?rkede de, der var Ekko i Salen og begyndte at raabe omkap.
Erik og Marie var ogsaa blevet f?rdige med Billederne. De kom ind i Taarnkammeret.
Marie havde aldrig f?r set Svinel?derstapeter og saa tunge Egetr?sstole, at hun knap kunde flytte dem. Erik fortalte, at Lampetterne var fra Venedig--men al Forgyldningen var gaaet af--de var helt brune.
De var Present fra en Doge.
En Doge?
Ja--saa gamle.
Marie gik hen til Vinduet og faldt ned i en Stol. Hun skrev i Tanker sit Navn i St?vet i Vindueskarmen; ingen af dem talte.
Saa sagde hun: Hvor her er kvalmt, og Erik slog Vinduet op. Udenfor laa Haven m?rk. Duften fra Lindene l?ste og l?ftede sig under den dugvaade K?lighed; steg op imod dem. Marie b?iede Hovedet frem:
-Hvor det dufter, sagde hun. Hvor her er smukt.
Hun st?ttede Ansigtet mod Vinduessprossen og stirrede ud i Haven.
Hun m?rkede, at Erik b?iede sig dybere ned over hende, og hun f?lte hans Aande over sin Kind. Hun sk?lvede men flyttede sig ikke.
Erik aandede knap.