Faedra | Page 2

det, kunde Taarerne trille ned ad hendes Kinder, og hendes L?ber hviskede sagte fortvivlede Ord.
Naar Jacques henimod Aften kom op for at hente hende ned, kunde han kalde flere Gange, f?r hun h?rte det; eller hun vendte Ansigtet om imod ham, rystede paa Hovedet og blev siddende. Men sagde han saa, at Hr. Maag ventede, reiste hun sig altid stille og fulgte ham. Der var til saadanne Tider en blind Lydighed over hende.
Men til andre Tider kunde hun blive betaget af en ub?ndig Lunefuldhed, der sv?lgede i alle de mest modsatte Stemninger. Da sneg hun sig bort fra Gaarden, og hun strejfede milevidt om gjennem Skoven og over Markerne; eller hun betoges af krampagtig Graad, eller hun dansede i den ?de Riddersal og sang dertil.
Men efter saadanne Dage blev hun altid dobbelt tung af Sind.
Da hun havde v?ret gift med Maag i tre Aar, blev hun frugtsommelig. Under sit Svangerskab faldt hun Dag for Dag mere sammen, og hun d?de strax efter F?dselen.
Arvingen til de Maagers Navn og Fattigdom var en S?n, Han fik Navnet Erik.
Der blev antaget en Amme, og hun og Jacques var de eneste, der tog sig lidt af Barnet. Christen Maag saa ham kun sj?ldent og S?nnen syntes ham helt ligegyldig. Saa voksede Erik op, som han kunde bedst; den eneste L?rdom, han fik, var det franske, han talte med Jacques.
De to var altid sammen. Om Aftenen sneg Erik sig ind i Tjenerkammeret, der var morsomt; Jacques holdt saa meget af at fort?lle; om de glade Dage, da Herren og han var unge, om, hvor flot de havde levet i Versailles. Han veiede sj?ldent saa n?ie sine Ord, Jacques, og det var oftest l?ierlige Ting, som den tolvaars Erik fik at h?re.
Mens Jacques fortalte, drak han flittigt af den gode Cognac, der var saa rar mod Kulden. Erik fik en Slurk med, en til og en til--indtil han faldt i S?vn midt under Historien og sov med Hovedet mod Bordpladen.
Da Erik var tretten Aar, d?de Christen Maag. Drengen s?rgede ikke, han havde kjendt saa lidt til sin Fader. Han gik kun omkring underlig forskr?mt og uhyggelig, saal?nge Liget var i Huset. Og saa var han blevet saa bange for Jacques.
Han blev paa det Par Dage saa besynderlig gammel og rystende; gik omkring med rokkende Hoved og mimrede og snakkede med sig selv, Erik vidste ikke hvad. Liget lod han flytte ned i Riddersalen, og han gik derinde og puslede hele Dagen.
Den sidste Aften f?r Begravelsen gav Jacques Erik en gammel Kjole af Faderens og sagde, han skulde tage den paa. Den var meget for stor, saa Sk?derne n?sten sl?bte efter ham; H?nderne blev borte helt oppe i ?rmerne.
Selv havde Jacques Pudderparyk og en gammel gr?n frakke med Guldbroderi, der var halvt slidt af og hang i Laser rundtom. Saa sagde han, at nu skulde de til Lit de Parade.
Han gik iforveien og slog D?rene op til Riddersalen.
Men da Erik saa Faderens gule Ansigt i den aabne Kiste, strittede han ud og vilde ikke ind. Han blev saa r?d.
Men Jacques greb ham om Haandleddet, saa han troede han skulde synke i Kn? ved det,--og han f?rte ham hen mod Kisten og Kandelabrene, der vare beh?ngte med noget sort Flor. Erik kendte det godt fra de gamle Portr?tter, der havde det h?ngt om Rammerne i mange Aar.
Drengen rystede, saa han n?ppe kunde gaa; og han kunde ikke vriste ?inene fra Ligets Ansigt: man saa Gummerne i den tandl?se Mund.
Jacques blev ved at tr?kke i ham, helt hen til Kisten.
R?d lukkede han ?inene; da han aabnede dem igen, saa han hen over Liget paa et Bord ved Hovedg?rdet, og han stod pludselig stille og stirrede. Paa et r?dt T?ppe laa der helt fuldt af Handsker, gamle Rester af Sl?ifer og Stumper af Sl?r. Men midt paa Bordet stod der to Atlaskes Sko med S?lvbroderi; fra dem kunde Erik ikke vende sine ?ine.
Jacques gav sig til at synge af fuld Hals. Men Erik saa uafbrudt paa Silkeskoene og fra dem hen paa det gr?ngule Ansigt og det store malede Vaabenskjold paa Liglagenet over Kn?erne. Det var det store Vaabenskjold fra Vestibulen; der var Huller rundtomkring. Erik havde saa tidt skudt til Skive efter det med sin Flitsbue.
Jacques kn?lede, og halvt uden at vide det gjorde Erik det samme. Tjeneren laa og mumlede og nikkede, og Erik begyndte at rokke med Hovedet, mens Lysene osede; Lidt efter lidt tabte han Bevidstheden og Hovedet faldt ned paa hans Bryst.
Men da han pludselig vaagnede ved at st?de sit Hoved, der dinglede, mod Fliserne, skreg han og f��r hvinende ud af Salen.
Jacques gav sig til at pusle om Liget og samlede omhyggeligt alle Relikvierne sammen paa Bordet. Han kendte de fleste, og han gik og mumlede og smilte, mens han samlede det hele sammen i et lyser?dt Flor og lagde det under Hovedg?rdet. Der