Faedra

Faedra, by Herman Bang

The Project Gutenberg EBook of Faedra, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Faedra Brudstykker af et Livs Historie
Author: Herman Bang
Release Date: March 1, 2004 [EBook #11396]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK FAEDRA ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders

Herman Bang
F ? D R A.
BRUDSTYKKER AF ET LIVS HISTORIE.
Kj?benhavn
1883.

F?RSTE DEL:
FORHISTORIEN.

I.
Nu var Thorsholm alt, hvad Maag'erne havde tilbage. F?r havde skiftevis en Jens og en J?rgen Maag--de to var Sl?gtens Yndlingsnavne--fra Thorsholm af eiet og styret over Landet fire Mil i Omkreds lige til Fjorden, og ?tten havde h?rt til de rigeste i hele Jylland.
Syg efter ?re havde Sl?gten altid v?ret, og ydre Glands elskede de. S?nnerne holdt til ved Hove, og D?trene fik bestandigt stort Gift. Ogsaa til Udlandet drog de--de yngre B?rn--og man havde ofte h?rt Ry af dem baade paa Valpladser og i Hofsale.
Kun to af Sl?gten var det gaaet ilde.
Erik var den ene. H?it var han steget i Gunst ved det fjerne Hof, hvor han havde slaaet sig til Ro efter mange Eventyr, saa h?it, at Landet styredes mer af ham end af Kongen selv. Men saa en Dag styrtede han dybt: ?xen knuste den Hals, en Dronnings Arme havde omslynget.
Den anden var en Kvinde.
Ellen Maag var saare smuk med Sl?gtens krusede Mund og store tungsindige ?ine.
Velhavende var hun ogsaa--Maagerne var endnu rige--og Ellen havde haft Beilere nok. Men hun havde kun Afslag til Frierne og blev siddende hjemme. Saa h?ndte det en Sommer--da Jomfru Maag var tredive Aar--at Kongens yngste S?n paa Vejen hjem fra et fremmed Hof kom i Bes?g paa Thorsholm. Den unge Prins var nitten Aar og smuk, og han blev paa Gaarden i fjorten Dage.
Om Aftenen holdtes Taffel under Lindene. Men efter G?stebuddet gik Jomfru Ellen ofte ved Prinsens Arm, og de talte fortroligt, mens det m?rknede. Saa, naar Natten faldt ind, og G?sterne s?vnigt br?d op fra Drikkelaget, var Jomfru Ellen tidt under Prinsens fagre Ord forsvundet under Humlehavens Ranker, hvor Duften laa krydret og tung.
Da den unge Prins var borte, gik Livet paa Thorsholm igen sin vante Gang, og Sommer blev H?st, og Lindeall��erne, de blev gule og tyndedes. Ellen var bleg og trist; sky for Mennesker blev hun ogsaa, og tilsidst lagde hun sig tilsengs: hun vilde ingen se. En Morgen fandt man hendes Lig i Graven.
Disse to var de Maagers Sl?gtsagn.
Men forf?ngelig og pragtsyg havde hele Sl?gten v?ret og en egen T?rst havde den haft efter at naa det yderste i alt. Maade kendte de ikke i noget. Derfor kom der ogsaa Tider, hvor det gik tilbage med ?tten: snart bortsolgtes en Skov, snart afh?ndedes et Stykke Jordegods, for stort skulde det stadig v?re paa Thorsholm.
Christen Maag ?dte Resterne. Det gik saa galt, at han solgte Gaardens Kobbertag for at skaffe Penge til sine Daarskaber dernede i Versailles, og da han kom hjem, lidt f?r den store Revolution, var han en forarmet Mand. Hans franske Tjener, en ung Kn?gt, som han havde fisket i Paris, og som forstod lige godt at bage Omeletter og at pudre et Haar, t?ttede for Vinduerne i det ?stre Taarn: og han polstrede V?ggene med alle Husets gamle T?pper--Maag var blevet sv?rt kuldsk?r i Udlandet--og pakkede ud en M?ngde Billeder af n?gne Hyrdinder, som sov paa Silkepuder, eller legede letf?rdigt med Hyrder. Saa levede da Maag med Jacques, saaledes hed Tjeneren, baade Sommer og Vinter, godt gjemt bag de polstrede V?gge med de k?lne Hyrdinder, og der gik adskillige Aar.
Men da de franske Soldater under Bernadotte kom herop, var der ved den Afdeling, som kamperede ved Thorsholm, en ung, sort?jet Marketenderske, som sang sydfranske Sange og havde Zigeunerblod i sine Aarer. Hun kom undertiden om Aftenen op til Jacques, der var en k?n Karl endnu, og som altid havde en Flaske Cognac staaende i K?kkenskabet.
Maag saa hende nogle Gange og gav sig i Snak med hende. Det var saa l?nge siden han havde talt fransk med nogen kvindelig Person. Marketendersken sang for ham, og Sproget og Sangen fremelskede en Erotik, der vel n?rmest smagte som Potpourri af gamle Erindringer, men som alligevel f?rte Jeannette til Altret med den gamle Maag.
?gteskabet blev ikke lykkeligt.
Christen lukkede sig snart igen inde med Hyrdinderne fra Regentskabets Tid, og Jeannette led af Hjemv��. Hun blev mager og hul?iet, og hendes Sind var tungt.
Til Tider tilbragte hun hele Dage i et af de forladte Taarne. Hun kr?b op i Vinduet og sad paa Hug i den store Karm med Hovedet l?net til V?ggen og H?nderne om sine Kn?. Saaledes sad hun i Timer. Og uden at hun vidste