Excentriske noveller | Page 4

hun r?re ved ham? Der havde hun lét, det havde hun sagt--det laa han altsammen febrilsk og krammede om, saa lang Natten var.
Og lige med et, naar han sad op i Sengen, kom han til at se hen paa Kollegerne, som laa der blegfede og sparkede i Halvm?rket under den nedskruede Gas. Han f?lte dem saa v?mmelige, at han kunde have slaaet dem.
Miss Ellinor var altid den samme. Hun spillede i Heden af hans Attraa som en Kattekilling i Sk?r af Kulflammer.
--Saa var det den Aften. Franz havde Vagt paa f?rste Sal. De var ude til stort Selskab.
Franz flakkede rundt og havde ikke Ro paa sig et Minut. Han gik ud og ind i Anretterv?relset og r?rte ved alting og bestilte ikke noget. Op ad Trappen og ned ad Trappen maatte han i et v?k. Endelig kom de. Han kendte hendes Stemme--hun havde den Vane altid at snakke lidt h?jt i Gangene--og hans Hjerte stod stille.
Han tog et Lys og gik ud paa Gangen.
-De her, sagde hun.
-Ja--i Aften. Stemmen slog Klik for ham.
Hun saá lidt paa ham, inden hun gik ind ad D?ren, han havde aabnet:
-Hvordan det? sagde hun.
-Min Kammerat er syg, sagde han og t?ndte Kandelabrene p? Kaminen.
Den Gamle kom ind og gik ind i V?relset ved Siden af. D?ren stod halvaaben.
Miss Ellinor tog sin Riviére af foran Spejlet. Franz skulde til at gaa, men blev staaende med Lyset i Haanden.
Saa m?dtes deres Blik i Spejlet. Og i et Sekund havde han grebet hendes Arm og b?jede sig frem og kyssede hendes Skulder. Han kom ud, og han f?lte kun, at hendes Pulse havde banket under Kysset.
Men saa blev han grebet af en ub?ndig Gl?de. Han styrede sig ikke; han lo og sang. Han fjantede med en s?vndrukken Kammerat, snakkede og vidste ikke selv, hvad han sagde.
Paa Gangene drev han rundt og sparkede til St?vlerne, saa de fo'r.
Han gik endelig op; han kl?dte sig af med en egen Festlighed, og sirligt lagde han hvert enkelt Stykke ved Sengen og gik til Ro. Saa stille laa han og smilede.
Men n?ste Dag rejste Miss Ellinor.
Ved Morgentheen, da han b?jede sig over hende, saá hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde:
-I Dag skal vi rejse.
-Skal De rejse--hvorfor?
-Troede De, jeg skulde blive her? Og Miss Ellinor lo.
Mer talte de ikke, og de saas ikke mer.
I Dage vidste Franz ikke af sig selv. Han spilede uafladelig de magre Minder ud og gjorde mekanisk sin Dont paa de samme Steder, hvor hun ikke mere var.
En st?rk St?j, et nyt Ansigt vakte ham pludselig, og han saá et ?jeblik Salen, Balustraden, de kendte Borde og Menneskene rundt om. Saa faldt han tilbage i sin D?s led ved al Ting og med en Smerte i sit Bryst som et Stik.
Saadan gik en Tid, indtil han en smuk Dag vaagnede, og pludselig syntes han, at det hele var saa langt borte og l?nge siden og n?sten som noget, der slet ikke var h?ndet ham eller kun var dr?mt.
Og vilde han fange Minderne igen, var det, som havde han en lang Vej at gaa, og havde han fanget dem ind, stod han og faldt sl?v i Staver over sin Skat.
Han gled ud i en Selvdyrkelse igen. Det var forbi. Han gik rundt i sin sl?ve Dont, slatten og uden en Tanke.
Efterhaanden kom ogsaa Kelnersulten over ham. Han led ved at bringe de krydrede Retter ud og ind. Lugten fristede ham, saa han maatte k?mpe, for ikke pludseligt at gribe ned i Fadene og m?tte sig hastigt og forslugent.
Han kunde f?le Raseri, naar han med et Drikkeskillings-Smil anbefalede for l?kkersultne G?ster de Retter, han ikke selv skulde smage, og henne fra sin Krog fulgte han saa beg?rligt hver en Bid, som G?sterne n?d.
Men kom han ned i K?lderen: der spiste Kelnerne i Rummet overfor Vaskek?lderen--Luften var tung af Osen af det kogte T?j, og svedige kastede Kollegerne Kjolerne og sad med opknappede Veste over Maden--lagde han Skeen fra sig med m?t V?mmelse.
Sl?ve sad Kelnerne overfor hinanden langs Bordet og r?rte knap den tunge Gr?d og det flossede K?d fra Bouillonen.
Men kom Franz op i Salen igen, skreg Hungeren i ham. Og bleg bragte han Retterne frem og tilbage, mens han smagte dem paa sin t?rre Tunge.
Bag D?ren, paa Trappeafsatsen stoppede han en Roulette i sin Mund, rev Benet af en Kylling og slubrede Sauce i sig af Skaalen, hastigt og sky.
Hver Tirsdag Aften, naar han havde fri, kl?dte han sig paa, og han ops?gte en Restaurant, hvor han ikke var kendt. Han n?sten l?b den hele Vej, og han kom derhen hidsig, stakaandet af Sult. Saa tvang han sig til at spise ganske langsomt og smagte sindigt hver Mundfuld, indtil han, n?sten som i en Rus, forlangte mer og mer og spiste hastigt og over Maade; for paa en Gang at blive mat og overm?t og sidde med de