Excentriske noveller | Page 3

Bassinet plaskede saa stille midt mellem de store V?kster, der ragede op mod Kuplen i M?rket.
Han drev l?nge om paa de skumrende Gange og nynnede sagte hen sig for, og kom han endelig op, hvor hans Sovekammerater, hede i Hovederne, sov dybt med aaben Mund, laa han timevis vaagen og f?lte en Susen i sit Hoved som en Rus af Vin.
Alligevel var han ikke tr?t om Dagen.
Saaledes gik den f?rste Tid. Saa blev Franz vant til det nye Liv, og der kom en Overgang, hvor han f?lte sig meget tr?t og altid s?vnig.
Hans Kammerater var heller ikke morsomme. De talte om deres egne Ting, om Pladserne de havde haft og om hvormeget de tjente. De havde en K?reste blandt Stuepigerne eller i K?kkenet, og forresten sov de den meste Fritid.
Om G?sterne talte de sj?ldent.
Og det var det, som interesserede Franz.
Johanne, Stuepigen paa f?rste Sal, en h?j og robust Wienerinde, havde l?nge passet Franz op, hver Gang han om Formiddagen gik for at "nette sig", og holdt af at daske saa smaat til ham og kilde ham paa Halsen og slaas med ham inde i et af V?relserne, hvor hun gjorde rent.
En Dag kastede hun ham paa den uredte Seng, hvor han sad paa Kanten, og slog ham med St?vekosten i Ansigtet.
Med Et b?jede hun sig ned og kyssede ham paa Siden af Halsen, mens hun holdt paa ham.
Franz fo'r op, helt bleg:
-Slip mig, sagde han, jeg vil ikke.
Johanne st?dte ham arrig fra sig:
-Hvad tror den dumme Kn?gt? sagde hun, og haansk f?jede hun til:
-Louis, wie du bist, Louis.
Fra den Dag satte Johanne meget ondt for Franz blandt alle Pigerne. I Grunden n?rede de mod Franz alle et stille Raseri. Helst vilde de alle i Lag med ham, og han saá dem ikke. Aldrig saa meget som et Blink, det mindste Skub hen mod V?ggen i Gangene, et Knib i Armene--ingenting. Aldeles som de slet ikke var Fruentimmer. Saadan var han; det var dog irriterende.
Franz bem?rkede dem slet ikke.
Men om Aftenen den Dag, da Johanne havde vendt op og ned paa ham i Sengen, var det, det h?ndte, det med Miss Ellinor fra femten.
"Femten" var en fornem Familie, engelsk, Fader, Moder og Datter.
Familien havde boet der noget. De satte sig altid ved Franz' Bord, sk?nt der var Tr?k fra D?ren, og Miss Ellinor havde ti Ting at sp?rge om og ti Ting at lade bringe, og saa faldt et Armbaand og saa Servietten lige ved hendes F?dder.
Franz var betaget. Det var som noget bandt ham til det lille Anretterbord ved D?ren. Der saá han hende i Profil. Og der kom over ham en Dv?len i hver Ting, han passede ved det Bord: naar han rakte et Glas, naar han bragte et Fad, naar han talte, naar han b?jede sig frem. Og han maatte k?mpe for at gaa fra hende, og det kriblede i ham blot at r?re hende.
Hans Blik var paa hendes Skikkelse uafvendeligt og oftere end han turde, og hver Gang han n?rmede sig, stod hans Hjerte stille.
Naar hun ikke var der, var han urolig; han blev ikke paa et Sted, og aandsfrav?rende tog han alt i H?nder, og han saá ingen og ingenting.
Det gav et Ryk i ham, naar hun kom, der i D?ren. Han hilste ikke--alle andre hilste han; hun smilede, og lidt stakaandet bad hun om en Sodavand, en Avis. Og altid fik hun sagt et Par Ord, og han skulde tage et Fnug af hendes Kaabe og hj?lpe hende med Parasollen. Den var altid stridig, vilde saa ikke op, saa ikke i.
Det kostede dem at komme fra hinanden.
Franz troede og troede ikke, og han ventede ikke og haabede ingenting. Men han maatte v?re hende n?r.
Naar hun bare sad der, ved hans Bord, den hele Dag og legede saadan, spillende med sine H?nder, langs Balustraden, som hun plejede, mens hun nynnede ganske sagte. Blot hun vilde det.
Men mer og mer urolig blev han. Og han begyndte at n?rme sig hende um?rkeligt--han maatte det--at strejfe et Sekund den Bordrand, hvor hendes Haand saa ofte laa; at betragte l?nge--saá hun vidste det--et bestemt blottet Sted af hendes hvide Hals.
Miss Ellinor spidsede sin lille Mund og saá paa ham og lo; hun k?lede for sin knoklede Papa og saá paa ham og lo; hun lagde sin Haand lige ved hans paa Bordet og saá paa ham og lo.
Han t?nkte bare paa det ene: at komme til at r?re ved hende.
Men efterhaanden--for de blev der Dag efter Dag--var det, som det skulde kv?le ham. Hele hans V?sen opsugedes af hende. Bare hende Dag og Nat: hendes Haand, som den havde ligget der; og saa mange Gange havde hun talt til ham--og dér havde hun set paa ham--ja bestemt ...
Om Natten sov han ikke, viklede sig ud af T?pperne og ind i T?pperne. Gentog det samme evig. Der havde hendes Haand ligget--vilde