Excentriske noveller | Page 5

mange halvt?mte Glas foran sig, ludende og halvfuld, i et tr?gt Velbehag.
Og saa gik han hjem og sov, snorkende, en tung S?vn.
En Tirsdag Aften kom han tidligt hjem, og han satte sig paa en B?nk udenfor Hotellet under Lygterne.
Han var m?t og en Smule ?r.
Det havde nylig regnet, og der var rigeligt med Vandpytter paa Fortovet. Damerne trippede af med l?ftede Sk?rter, vimse paa Benene, ud og ind om Pytterne.
Franz saá paa de mange F?dder, der et Smalben, der en L?g, en f?l Platfod i en Galoske ... Nysgerrig saá han fra F?dderne op paa de svajede Figurer. Ansigterne var saa friske under Sl?rene.
Han s?gte at fange et Blik. Saá hun ikke paa ham? Han rejste sig og gik efter.
Urolig fulgte han hende, med ?jnene f?stet paa den slanke Figur og Nakken, som skinnede under det opskrabede Haar ... Men hun b?jede op om Neuerwall og vendte sig ikke ...
Han gik tilbage, jagtede igen uroligt, forf?lgende en sm?kker Statur, som gled frem, s?rt vuggende i Hofterne ... Hun gik ind i en Port og kom fra ham.
Han strejfede igen.
En Gadej?gerske stillede sig op foran ham:
-Hvad vil min lille Ven? sagde hun.
Franz fo'r sammen og saá hende ind i Ansigtet. Saa lagde han sin Arm ind i hendes, og de gik hen ad Fortovet mod Lyset fra Alsterpavillonen.
-Saa "Nussebenet" keder sig, hva'? Pigen blev s?dlig.
Men pludselig slap Franz hendes Arm og l?b.
-Hva'--g?r han Nar--Pigen skingrede--véd man, hvad man vil, L?mmel ... Saadan En--engagerer han en Dame--og vil ingenting ...
Saa var Franz udenfor Skudvidde.
Han n?sten l?b hele Vejen hjem. Hjemme gik han straks i Seng. Men hele Natten kastede han sig og sov slet og uroligt.
Han dr?mte om Ellinor uafladeligt.
Hen mod Morgen stod han op. Han kunde ikke mere blive i sin Seng. Han var urolig, som om noget forestod ham og noget skulde ske. Han gik ned i Gangene, hvor det skumrede; dér drev han op og ned, han standsede foran D?rene, og han tog Dameskoene op med n?nsomme H?nder og saá paa dem l?nge; og han lagde Haanden ned i dem, saa troede han, han kunde fornemme F?ddernes lune Varme.
Den Dag sk?lvede han, blot han n?rmede sig en Kvinde. Duften fra en b?jet Nakke slog op imod ham og jog ham Blodet i Str?m til Kinderne. Og det var, som havde han med et tusind ?jne til at se hver Sk?nhed.
Det var det fine Purr af et Haar langs en Tinding; en letdannet Runding af en Kind, en Hofte og et Liv at l?gge sin Arm om; blot et Lys paa et atlaskesstramt Bryst--det var nok til at friste ham.
De Dage kom en sv?r Blondine til Hotellet. F?rste Gang, hun kom ind i Restauranten, tog hun sin Guldlorgnet op--Franz saá det--og m?nstrede Kelnerne.
Saa valgte hun ham.
Franz gik frem og ventede, hun skulde bestille noget. Han havde en egen Maade at staa paa, med Hovedet lidt b?jet og med H?nderne halvt foldede foran sig.
Damens Mand kom til og satte sig.
-Naa--ta'er vi Diner'en, sagde han og vendte sig: Hm--hm--og han lo--det var en sand Ganymed, sagde han. Aa--hva' Kelner--to Diners ...
-Vel ... Franz gik et Par Skridt. Saa sagde Damen og ikke just sagte:
-Hans Skjortebryst var renest, Du ...
Franz tilbragte tre N?tter udenfor den Dames D?r; sky, trykket op i D?raabningen som en Tyv, angst for at m?de Skopudserne, som drog igennem Korridorerne med deres Kurve; t?nderklaprende af Kulde.
Han sneg sig ud af sin Seng, den br?ndte under ham; han satte sig i et Anretterv?relse, og han slog Vinduet op for at faa Luft og Aande. Han bandede sig selv, og hans Hjerne havde ikke anden Tanke end dette Beg?r.
Han tog hendes ligegyldige Blikke frem i sine Tanker, og han lagde et Haab i dem, saa dumt, at han lo deraf. Han saá hendes Skikkelse og h?rte hendes Stemme og saá hendes Fingre, runde som hvide Snoge. Og han gik tilbage til D?ren, og han stod dér, til det dagedes. Han vidste, det var aldeles forrykt, og han blev der.
Og da hun rejste, kom en anden. Der var ikke Standsning mer. Det var knap Kvinderne, han elskede, det var en Mund, en Hals, et Sk?nhedsm?rke, et Legeme.
Han spejdede efter hver Kvinde. Han haabede paa hver eneste ny. Han vidste, han b?d sig saa tydeligt frem. Hele sin Sk?nhed, og hvor maalte han den ikke med andre M?nds, deres M?nd--han b?d den til. Men de saá ham slet ikke.
Han stod ved Siden af--som en Ting. Travede af med Fadene og Servietten--en ren Genstand--han saá saa godt sig selv.
Men om Natten kom der hastige Minder om et Blik paa hans Ansigt, en varm Haand, da han fik Drikkepengene. Og han hidsede sig op ved denne Nippedrik, der kun ?klede hans T?rst ...
Ofte stjal Franz sig ud af Restauranten til flakkende Fart gennem Gangene. Han lurede ved D?rene. Han kiggede ind ad N?glehullerne.
Ved table d'h?te,