Excentriske noveller | Page 2

Manufakturfaget. Sidste Vinter, da han en Aften drev paa Jungfernstieg, var han standset udenfor et stort Hotel. En Klub holdt Bal. Han havde set Ekvipage efter Ekvipage rulle frem og Damerne stige ud og inde i Forsalen Kellnersv?rmen i deres sorte Kjoler og hvide Slips. Hvordan de b?jede sig over Damerne, og naar de tog Silkeslagene af deres Skuldre, og talte til dem hviskende og gik foran dem gennem Sale, straalende af Lys.
Det vilde Franz v?re.
Han skulde l?re i en Restaurant i Schaumburgerstrasse. En skummel Krog, hvor et Par Dusin ?llede Stamg?ster kom for at t?mme deres Seidler. Franz led ved Arbejdet: at skylle alle disse fedtede ?lglas i det skidne Vand, med sine H?nder; og han led ved Luften med dens Stank af Bock og Stank af Tobak.
Men han vidste, at disse Aar maatte til, og han ventede. Han gl?dede sig ogsaa, fordi han saá, han Dag for Dag blev smukkere. Om Aftenen, naar han d?dtr?t kom op paa sit Hummer, kunde han sidde l?nge med Lysestumpen t?ndt foran sin Stump Spejl, og han betragtede lykkelig sit Ansigt. Han plejede med ?mhed hver Sk?nhed hos sig selv, og for hver Drikkeskilling v?rnede han sine H?nder baade med Lilliem?lk og andet.
V?rtens S?n kom hjem. Han rejste rundt som Kelner og kom nu fra London bare paa Bes?g.
Han var fuld af Historier om Hotelpragt med favnh?je Spejle og Trapper af det pureste Marmor og Portierer af Silke. Og fornemme Navne og Vine, hvis Pris Franz aldrig havde anet, og lange table d'h?te-R?kker langs blomstersmykkede Borde....
Franz slugte hver Beskrivelse.
Og en Formiddag, da V?rten og hans S?n drev i en Sofa, mens der var tomt i Knejpen, fortalte den vidtberejste "Historier" derovre fra. Franz vaskede op i sin Krog.
-Man har sine lykkelige ?jeblikke--der i London--Kelneren sk?d Cigarr?gen ud gennem N?sen Og sagde London med engelsk Akcent: Satan til Aristokrati det engelske--Svup s?tter de ?jnene paa En, saadan en guldhaaret Miss, rank i T?jet--ser de tre--fire Gange paa Ens Skabning, saa det kribler En ned ad Rygraden, og man m?rker saadan Elektriciteten, naar man kommer dem n?r med Fadet ... Na--saa har man jo Rutinen og kender Numret....
V?rt og S?n lo fortroligt, og S?nnen fortalte om et Par "Satans heldige Proptr?kkere".
-Forstaar sig, han var smuk, John Jennings--flot Karl ... Men at Lady Haverland l?b skinbarlig bort med ham og tog med sig saa godt som hele Butiken, saa Lorden gerne ku' kigge l?nge i Vejviseren--det synes jeg s'gu dog--og F?rner, han blev nu gift med en Million?rpige--det ku' han takke sine Ben for ...
Franz var gaaet frem fra sin Krog. Med opsm?gede ?rmer stod han et Par Skridt fra Disken og stirrede paa den vidtberejste.
--At det altsaa skete.
Farven kom og gik paa hans Ansigt, mens han lyttede. Husets S?n vendte sig pludselig om og saá paa ham:
-Naa--Kn?gt--Du falder i Staver ... sagde han og blev ved at se paa ham. Og halvh?jt lo han til Faderen:
-Der Bub' wird Glück haben.
Noget klirrende faldt Glassene rundt i Franz' Ballie den Formiddag.
Franz var tyve Aar, da han meldte sig i Jungfernstieg-Hotellet.
Direkt?ren drejede sig paa Stolen og saá paa hans H?nder med de spidse Negle, mens han lod, som om han l?ste i hans Anbefaling.
-Sch?n-—Eine dritte Stellung im Restaurant vacant. Sie k?nnen Morgen anfangen.
Da Franz var ude af D?ren--bleg var han blevet--sagde Direkt?ren ned mod Bogholderen, som afvekslende skrev Regninger og pillede N?se:
-Na, ein netter Zugvogel--nicht?
De f?rste Dage gik Franz i lykkelig Undren. Han sneg sig fra Restauranten ud paa Gallatrappen beg?rlig efter at f?le dens T?pper under sine F?dder og lade sin Haand glide langs ned ad Gel?nderets sorte Marmor. Han stillede sig paa Afsatsen, hvor Damerne gik ham t?t forbi, smilende og med Buketter i H?nderne, og han fulgte med ?jnene deres Skikkelser, i evig Hjertebanken, til de forsvandt ved Drejningen, og saá deres Dragt og fornam Duften af deres Kl?der mer end han egentlig t?nkte paa dem selv.
Han vendte tilbage til Restauranten og gik ind i den store table d'h?te-Sal. Han f?lte et m?ttet Velbehag i denne Sal. Lyset, som d?mpet faldt ind gennem m?gtige spraglede Ruder; de h?je Buer, baarne af Marmors?jlerne og Lysekronerne, pragtfulde som i en Kirke.
Han faldt i Staver, til en Kollega v?kkede ham:
-Tjener De sv?rt ved at drive her, Kollega?--Vi har Huset fuldt ...
Han begyndte igen at servere. At bringe Menuens Retter frem og tilbage til Restaurantbordene, bestille Vinene og tr?kke dem op. Han indaandede Duften af Maden velbehagelig og n?sten beruset ligesom en Rekonvalescent, og uden at skelne, uden at skylde det noget enkelt gik han rundt i noget som en Forelskelses Velv?re.
Og om Aftenen, naar der endelig blev slukket i Salene, og de andre Kelnere skyndte sig op for straks at falde i S?vn, tr?tte som Akrobater, blev han endnu tilbage i den m?rke Restaurationssal; og han kunde ikke rive sig l?s fra Dunkelheden derinde, hvor Springvandet i