Excentriske noveller

犎Excentriske noveller

The Project Gutenberg EBook of Excentriske noveller, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Excentriske noveller
Author: Herman Bang
Release Date: April 23, 2004 [EBook #12117]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK EXCENTRISKE NOVELLER ***

Produced by E-text prepared by Steen Christensen Heidi Christensen, Tonya Allen and the Project Gutenberg Online Distributed Proofreading Team Europe

Italics = _/_

FRANZ PANDER
AF
Herman Bang

FRANZ PANDER
Franz Panders Moder vaskede for Folk. Hendes Mand havde v?ret Snedker og havde drukket sig ihjel.
Maaske var denne samme Snedker ikke Franz' Fader.
Madam Pander tog undertiden Franz' Barnehaand imellem sine sprukne N?ver, og hun spilede hans m?rkelig slanke Fingre ud og beundrede deres buede Negle, som var sart lyser?de. Og hun sagde, Madam Pander, at saadan havde hans Fingre v?ret og hans Negle. Snedkeren var det vel n?ppe.
Muligvis var Franz en Bastard. Han var en k?len Dreng og kilden, som man siger, Elskovsb?rn er. Og han havde Fornemmelser som ingen af de andre Drenge i "Kleine Dammstrasse".
Drengene kaldte ham for "Jomfruen". Navnet blev raabt en Dag, da Friskolen badede i Elben, af Klassens vittige Hoved: saa blankhvid og sk?r var Franz' Krop--og siden beholdt han Navnet.
Det passede godt. Franz legede aldrig, bandede aldrig og r?g ikke. Pokker vide egentlig, hvad han tog sig til. I Kleine Dammstrasse i Gaded?rene, hvor de andre Drenge spillede Klink og vendte M?lle og sk?ndtes og kom op at slaas, var han aldrig. Hjemme paa Kvisten ikke heller. Mutter Pander kunde sidde angst og vente timevis om Aftenen, f?r Hr. Franz kom hjem.
-Hvor har Du dog v?ret, Franz?
-Ingensteder.
-Aldrig bestiller Du noget.
-Gav Konsulinden Dig noget?
-Ja, de havde Selskab igaar. Det er Finmad.
Madam Pander tog Postejen Frem fra Kakkelovnen, hvor den stod mellem to Tallerkener. Franz spiste den med smaa Sm?k med Tungen som en Gourmand.
Det er Champignoner, sagde han. Han elskede de Levninger, Moderen fik rundt i de "gode" Huse, hvor hun vaskede, og han spurgte hende n?je ud om Navnene, og om hvordan man spiste hver enkelt Ting. Til daglig, naar han maatte tage til Takke med Dammstrasse-Kost, spiste Franz kun lidt, og det lidt, han tog til sig, indsyltede han saadan i Peber, at Madam Pander nyste, blot hun saá paa det--saadan ford?rvede han den gode P?lse.
Den hele Eftermiddag drev Franz omkring paa Jungfernstieg. Timevis stod han foran de store Galanterivinduer. Mest holdt han af de skinnende forgyldte Bronceting og af Dekorat?rudstillingerne, hvor lang Silket?jer fl?d. Der stod han og maabede. Men l?ngst kunde han dog gabe foran Boghandlervinduerne. Det var Olietrykkene han elskede. Billeder, hvor M?nd i Fl?jl sidder til Bords med Kvinder i Silke og Drapperier af r?dt og paa Bordet Pokaler af Guld.
Der hang et Stykke paa Hj?rnet af "Neuerwall": en m?rk Kvinde, atlaskkl?dt, i gult, st?rkt udskaaren, med to Perlerader i Haaret, rakte en rundfingret, diamantd?kket Haand til en Page, i hvidt, som bukkede dybt--foran det Billede stod Franz timelang, til han blev ganske hed ved det og fik r?de Kinder. For nu var han fjorten Aar.
Vinteraftnerne l?ste han; alle de Romaner, hvor en vild Fantasi krammer ud Hertuginder med Brillanter om stolte Halse og Markiser, som sm?gter i Rosen-Orangerier.
Eller han smurte rundt i det rige Kvartér langs Alsteren og saá efter Etager, hvor de t?ndte op til Fest. Der vogtede han saa ved Portene, til Ekvipagerne kom, og han fik Hjertebanken ved at v?re saa n?r ved Damerne, naar de svippede ud af Vognene med Silke? sl?bene l?ftede, og ved Herrerne, slankvoksede, med Nakkeskilninger og Duft af Pomade.
Efter hvad der lugtede godt var Franz som gal. Hvad Madam Pander kunde rapse--saadan i Ny og N?--helt uskyldigt (hva' g?r'et at ta'e fra de', som har? sagde hun til Madam Fürst ved Rullen,) paa et og andet Toilettebord af Eau de Lubin eller Es-Bouquet i en lille Flaske, hun omsorgsfuldt (Herre Gud--naar det er for Drengen) havde med i Lommen, det brugte Franz over Maade.
Men saadan gjorde nu ogsaa han--han, hvis H?nder og Negle Franz havde arvet.
Og for Resten hele Figuren. For Franz var skudt op og var paa Veje til at blive en smuk Kn?gt. Blaa ?jne, man vidste ikke ret, om de var tungsindige eller sl?ve, en lille Mund--for lille egentlig for en Mand--med r?de L?ber og denne fornemme N?se, lige, med sine N?sebor, der saa let kom til at sitre.
Slank og smidig Krop.
Saadan saá han ud.
Derfor vilde Moderen ogsaa have ham til Manufakturen. Hr. Schaltz havde tilbudt at tage ham.
-For nutildags maa man k?be de glatte Ansigter, sagde Hr. Schaltz, og se dem staffere sig ud som Prinser for Skuffebedr?velsen. Ellers--Gudnaade, om man ser et Fruentimmer indenfor sine D?re saa lang Dagen er.
Men Franz vilde ikke til