Enkens søn | Page 4

Priorinden nu om sine Breve til Otto Heinrich. Hun sendte ham ingen Bebrejdelser. Men der var som en sammenpresset Angest over Ordene, og bange skrev hun t?vende og frygtsomme S?tninger, der saa stille bad.
Og l?nge stirrede hun paa Brevet, hun havde skrevet og sukkede tit.
Fr?ken von Salzen havde faaet en ren Passion for at kj?re paa J?rnbane. Om hun ikke tog afsted hvert ?jeblik. Og Himlen maatte vide, hvorhen.
Som hun ?ldedes for Resten, Fr?ken von Salzen--hun gik altid med to Stokke nu.
Men Tiden gaar og tager sv?rt paa os alle. Selv Priorinden--"den Ungdom"--begyndte at faa hvide Haar mellem de brune under Enkekappen.
En Morgen--Otto Heinrich havde v?ret Officer fire, fem Aar--v?kkede Pigen Priorinden meget tidlig.
-Deres Naade, der er en Herre....
-Paa denne Tid? Du sagde dog vel, han maatte komme igjen.
-Ja, Deres Naade, men--Pigen var helt forfjamsket--han siger, han #maa# tale med Deres Naade.
-#Maa?#
-Ja, Deres Naade ... jeg ... Deres Naade, sagde Pigen, jeg er saa bange,--hun var helt aandel?s--han er fra Politiet....
-Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen. Hvor falder det dig ind? Hvad har vi at gj?re med Politiet.--Sig, jeg skal komme.
Priorinden sad et ?jeblik op i Sengen med H?nderne for ?jnene. Saa begyndte hun at kl?de sig paa. Hun talte med sig selv om hvert Kl?dningsstykke, hun tog frem.
-Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask--at det ikke bliver glemt--vi maa i Morgen sende til Vask....
-Hm--hvor det Spejl ser ud--hvor det ser ud--med St?v....
Hun kom ind i Stuen uden at have t?nkt en fornuftig Tanke. En Herre med store Whiskers rejste sig fra en Stol.
-Det er Grevinden af Waldeck, med hvem jeg har den ?re? sagde han.
Priorinden nikkede og satte sig paa en Stol ved D?ren. Hun vilde v?re falden ellers.
-Ja. Det er mig. De ?nsker at tale med mig. Vil De tage Plads.
-Ja, Deres Naade. Det er en ren Bagatel,--Bagatel--men, det har nogen Hast--ellers vilde jeg ikke have forstyrret Deres Naade saa tidlig.--
Priorinden saa et Papir mellem Mandens Fingre. Han havde saa mange Diamanter paa Fingrene.
-Det er kun en lille Gj?ld--af L?jtnant von Waldeck.
Priorinden strakte Haanden ud.
-Tillader De, sagde hun og vidste ikke, hvorfra hun fik Ordene.
-Ja det er kun--han holdt stadig Papiret mellem Fingrene--et lille Bevis, Deres Naade--et lille uskyldigt Bevis--naar han smilte saadan, saa man alle hans T?nder--Grev von Waldeck er i ?jeblikkelig Forlegenhed--og jeg skulde gj?rne ... Det er bare et lille #?resbevis,# Deres Naade....
Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skj?d.
Hun l?ftede Papiret igjen: hun kunde intet l?se. Og med samme kolde Stemme sagde hun:--Og naar skal De have Pengene?
-Aa, Deres Naade--forstaar sig--en Dags Tid kan man altid vente. Siger vi i Morgen? Man er altid "kulant".
Priorinden vidste ikke, hvad hun havde svaret, om han havde taget Papiret eller hvordan han var gaaet. Hun havde blot med en forf?rdelig Anstr?ngelse l?ftet dette blaa Papir igjen og l?st #Summen,# han skyldte.
Summen, Summen--fem tusend Mark.
Hun havde dem ikke. #Hun havde dem ikke.# Hun s?gte ikke en Gang. Hun vidste det: der var intet. Det var gaaet med, alt sammen med.
Men pludselig sagde hun: Fr?ken von Salzen! Hun t?nkte ikke paa den tidlige Tid. Hun maatte tale med hende strax.
-Fr?ken von Salzen!
Hun t?nkte ikke andet end blot det, som naar man gaar frem, gjennem langt M?rke, mod et Lys.
-Hendes Naade sover, sagde Pigen.
Priorinden gik forbi hende uden at sige noget, ind i Sovekamret. Hun lukkede D?ren efter sig og gik frem.
-Marie, sagde Fr?ken Salzen fra Sengen. Saa saa' hun Priorinden: "Barn", raabte hun, Barn dog! Hvad er der? De udstrakte Arme faldt kraftl?se ned.
-Jeg maa tale med Dem. Det har Hast.--Og staaende foran Sengen, i en Str?m, uden at standse fortalte Priorinden alt. At hun havde sparet, og hvordan hun havde solgt og atter solgt....
-Men nu er der ingen Udvej l?nger....
Fr?ken von Salzen laa med lukkede ?jne. Hun virrede med Hovedet paa Puden.
-Men #De# tilb?d mig en Gang--
Der blev en Stilhed.
Den gamle laa som f?r, som om hun intet havde h?rt.
Og stakaandet sagde Priorinden igen:--De tilb?d mig Penge....
Fr?ken von Salzen blev ved at ligge med lukkede ?jne--Jeg har dem ikke, sagde hun.
-Har ikke? Priorinden greb om hendes Arm.--Og hj?lpel?st, saa stille, saa der knap var en Lyd. mens to smaa Gammelkone-Taarer trillede frem under de lukkede ?jenlaag, hviskede Fr?ken von Salzen:
-Han har jo faaet dem ... Det var #det,# jeg rejste om....
Priorinden stirrede et ?jeblik, som om hun ikke forstod. Saa faldt hun henover Sengen med et Skrig og brast i Graad. Fr?ken von Salzen gr?d ogsaa, stille og hj?lpel?st, som de gamle gr?der....
Lidt efter lidt stilnede Graaden, og holdende hinanden i H?nderne, begyndte de at overl?gge med graadkvalte Stemmer.
Og op paa Dagen tog Fr?ken von Salzen atter med J?rnbanen, og om Aftenen bragte hun Pengene.
Efter at hun var kommen hjem, sad de sammen i Fr?ken von Salzens Stue. De var ligesom lammede af