Enkens søn | Page 5

Angsten endnu.
Saa sagde den gamle Fr?ken:--Hvad han har gaaet igjennem, den Stakkel!
-Ja--den lille Stakkel.
Den lille Priorinde skj?lvede; hun havde ikke n?vnet ham siden i Morges.
Sagte lagde hun sit Hoved ind til den gamles Bryst:--Tak, sagde hun. Tak. Hvor De er god.
Den gamle Fr?ken klappede hendes Haar med de rystende H?nder.
Der blev til Natten redt for Priorinden i Fr?ken von Salzens Sovekammer.
-Det giver mere Ro, sagde Fr?ken von Salzen, mere Ro, Barn, naar man er to sammen....
* * * * *
Et Par Dage efter fik de Telegram fra Otto Heinrich. Han vilde komme hjem om Aftenen.
De sad stille hen Dagen lang, i svimmel og afm?gtig Angest: Om der var sket noget nyt. De turde ikke t?nke og ikke tale. De glemte Arbejdet i deres Skj?d, foldede mekanisk H?nderne og sukkede uden at vide det. For hundrede Gang sagde Fr?ken von Salzen:
-Men han vil naturligvis blot sé Dem, Barn--bare sé Dem, og troede det ikke selv.
Hen imod Aften kunde Priorinden ikke mere holde det ud i Stuen.
Det var, som skulde hun kv?les; der var ikke Plads til Hj?rtet i hendes Bryst. Hun gik op og ned i Gangene i Haven, blot med et T?rkl?de om Hovedet. Hun m?rkede hverken Rusk eller Slud.
Men hun maatte gaa Pl?nen rundt og rundt.
Saa, da Tiden kom, da hun skulde hente ham, var alt pludselig forbi, Uro og Angest. Hun f?lte kun en eneste overm?gtig L?ngsel efter at se ham. Hun skulde se ham igjen.
Og da Toget holdt, og hun saa hans Ansigt bag Vinduet, blegt og bev?get, og hun f?lte hans H?nder skj?lvende i sine, og han b?jede sig ned over hende--hans ?jne var fulde af Taarer--og kun kunde sige:--Lille Mor--lille Mor!....
-Min stakkels Dreng--min stakkels Dreng! sagde hun blot.
Ja, han var kommen for at se dem! Ikke for andet end at se dem.
Lykkelige Dage, de to, som kom. Ingen talte om det, som nys var sket. Men som efter en stille Overenskomst droges Fr?ken von Salzen ind i deres Liv.
Ellers vilde Otto Heinrich helst v?re alene--uden fremmede:--Lad os v?re os tre, sagde han. Os tre--det er bedst.
De talte om gamle Dage, om hans Barndom, om Ferierne, da han var Kadet.
Otto Heinrich talte, helst om det. Og de andre forstod det, og mildt undveg de alt det, som kunde minde og saare, og talte kun om den gamle Tid.
Stille, fortabt i Tanker saa Otto Heinrich ind i Lampen.
Ja--han havde lidt, den stakkels Dreng--han havde gaaet noget igjennem. Naar han var gaaet til Ro, blev de to tilbage--stille Gl?de holdt dem sammen. De talte ikke saa meget, Priorinden syslede rundt i Stuen, Fr?kenen strikkede. En Gang imellem kun sagde de en S?tning--spurgte og svarede, altid om ham.
Den sidste Aften spaserede Otto Heinrich ene med sin Moder i Lindegangen.
Han gik tavs. Priorinden syntes, han var saa bleg i Halvm?rket. Da de vendte sig for at gaa bort fra Alleen, hvor der var ganske m?rkt, b?jede Otto Heinrich sig hastig ned og kyssede sin Moders Haand:
-Tilgiv mig, Mor, sagde han, og Tak for alt.--Priorinden f?lte en Taare paa sin Haand.
Et Par Timer efter rejste Otto Heinrich.
* * * * *
--Fire Dage efter fik Fr?ken von Salzen et Brev fra Berlin.
Pigen stod hos og troede, hendes Naade havde faaet "Slaget"--saa fortrukket blev hendes Ansigt.--Deres Naade! sagde hun angst, Deres Naade!
Men hendes Naade blev ved at l?se stirrende i Brevet, ubev?gelig:
--Det er med oprigtig Sorg jeg bringer Budskabet om L?jtnant von Waldecks saa pludselige D?d. Hans Fader som ved Gravelotte heltemodig gav sit Blod for F?drelandet, var min Ungdoms Kammerat.--Det synes, som om nylig en Del af L?jtnant von Waldecks Gj?ld var betalt ved Sl?gtninges Hj?lp; men den st?rre Del har vel truet uafvendelig.
Han beder mig i det eneste Brev, han har efterladt, underrette Deres Naade om hans D?d, at Deres Naade atter kan forberede Grevinden. Jeg vedl?gger til Fru Grevinden et Brev.
Det maa i hendes Ulykke v?re hende en Tr?st, at hendes S?n ved sin D?d reddede sit Korps' ?re.
Med dybeste H?jagtelse von Feldheim, Generall?jtnant.
Fr?ken von Salzen sad l?nge. Saa rejste hun sig og begyndte at gaa rundt i Stuen. Hun gik uden Stokkene. Hun talte med sig selv og blev ved at holde Brevet i Haanden.
Og med aaben Mund saa Pigen hende lukke D?ren op og gaa hen ad Gangen.
Som gjennem et Sl?r saa Fr?ken von Salzen sig omgiven af Priorindens lille Stue, og hun talte med hende og syntes, hun saa hende kun ligesom langt borte ... og hun h?rte Priorindens Svar utydeligt, som var hun slaaet af D?vhed.
Og med ét havde Moderen forstaaet, og hun udst?dte et Skrig, og stivt strakte hun Armene frem for sig, og h?st sagde hun:--Brevet--Brevet! ... og hun sm?g Fr?kenens H?nder af sig og pegede paa D?ren.
Og Fr?ken von Salzen havde sluppet hende, og hun saa Moderen knuge Brevet ind til sit Bryst. Fr?ken von Salzen naaede D?ren, og st?ttende sig til V?ggen