Enkens søn | Page 3

bag Blomsterpotterne--naar Moder og S?n spaserede sammen langs de sned?kte Gange i Haven. Som et Par S?skende saa de ud.
Lidt ind i Januar var L?jtnant v. Waldecks Permission udl?ben, og han rejste.
* * * * *
Brevene kom sj?ldnere nu, lidt sj?ldnere--et Par meget korte, saa et l?ngere. Tre, fire Uger slet ikke noget. Saa fik Priorinden endelig et Brev--der var et "A" slynget af Roser paa Konvoluten ... en trekantet, s?r Konvolut.
Men hans Haandskrift #var# det.
Den lille Priorinde aabnede det, der var saadan en kras Lugt af Parfume ved det r?de Papir. Kun et Par ligegyldige Linier stod der. Men med Et blev den lille Priorinde blodr?d og slap sin S?ns lyser?de Brev.
Undertiden skrev Otto Heinrich ogsaa paa Brevkort nu. Da Priorinden f?rste Gang fik et Postkort og saa' der med sin S?ns Haand det "Kj?re Moder!" som alle fremmede ?jne havde kunnet l?se, f?lte hun som et Stik i sit Bryst.
Hun viste aldrig Stiftsdamerne Kortene og talte aldrig om dem.--
Ud paa Sommeren sendte Priorinden Bud efter Paul Tjener. Han tjente paa et Gods i N?rheden: Han skulde bes?rge noget for Priorinden.
-Det er en Kasse med S?lvt?j, sagde hun. Jeg har ikke Brug for det. Paul vil nok bes?rge det. Man siger, i Harburg faar man det saa godt betalt ... til Omsmeltning.
Paul tog Kassen uden at sige et Ord. Inde i sit gamle Kammer satte han sig og tog op Stykke for Stykke. #Det# var den store Opsats, og #det# Grevindens S?lvspejl. Pauls H?nder rystede, mens han sad, saa Spejlet n?r var faldet fra ham.
Men da han nederst paa Bunden af Kassen, pakket ind i mange skaansomme Papirer, tog op de store Waldeckske S?lvkandelabre--de med det ciselerede Vaaben, som altid havde staaet inde i Salonen, i Hj?rnerne, svor Paul Tjener en sv?r Ed. Han satte Kandelabrene fra sig og helt r?d i Hovedet kom han ind til Priorinden.
-Deres Naade, sagde han og blev mere "klein", da han stod foran hende--Stemmen skjalv lidt. Deres Naade. Det er nok en Fejltagelse....
-Hvad er der, Paul?
-Deres Naade, de store Kandelabre laa i Kassen.
-Ja, Paul, Priorinden blev r?d som en Tyv over det blege Ansigt,--jeg ved det.
Paul vendte kort om og gik.
Han sad ude i Tjenerkamret med Kandelabrene i sine H?nder og f?lte op og ned ad Stagerne, hen over Vaabenet paa Fodstykshj?rnerne.--De var blevne pudsede saa mange Gange. L?nge sad han og holdt dem i sit Skj?d. Og Paul Tjener svor og smaagr?d imellem hinanden.
Paa Ordensdagen var der Modtagelse hos Priorinden. Det var sj?ldent nu. Men i Aften straalede Kronen i den store Salon, og Damerne spillede deres Whist eller pludrede ved Strikket?jerne rundt i Sofaerne.
Fr?ken von Salzen tronede i et Hj?rne under sine Strudsfjer.
-Hvor de Gr?sbuketter er smukke, sagde Fr?ken von Bergstein. Ja, Priorinden forstaar at pynte.
-Men hvor falder det "Barnet" ind? de skjuler jo aldeles de gamle S?lvkandelabre.--Fr?ken von Salzen b?jede sig tilbage og blev meget bleg. Hun havde set det: #Kandelabrene var der ikke.#
-Ja, sagde hun, et Par magnifique Buketter!
Hun sad l?nge stum. H?nderne rystede lidt i hendes Skj?d.
* * * * *
Dagen efter tog Fr?ken von Salzen bort--med J?rnbanen. Det var f?rst tredje Gang i sit Liv, at Fr?ken von Salzen satte sig paa en J?rnbane. Hele Klostret var forbavset. Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte ikke om, hvor hun havde v?ret--og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke Fr?ken von Salzen.
Otto Heinrich kom hjem Aftenen f?r sin Moders F?dselsdag. Han gjorde megen St?j og kunde mange Garnisonshistorier. N?ste Dag opholdt han sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde.
Om Aftenen skulde der v?re Selskab hos Fr?ken von Salzen.--Det er meget nemmere nu, naar L?jtnanten er hjemme, havde hun sagt til Priorinden. Hvad skal De ha' alt det Kvalm for paa Deres F?dselsdag?
Alle de gamle Damer var der. De sad pressede sammen i de to smaa Stuer og talte om det ene, Otto Heinrich:
-For hver Gang, han kom hjem, blev han mere distingueret.
-Der saa man "Blodet"!
-Og hvor den Smule Bleghed kl?dte ham.
-Og saa munter han altid var--det var Ungdom!
Priorinden og Otto Heinrich var de eneste, som ikke var kommet og Klokken var otte.
Saa meldte Lejetjeneren:--Hendes Naade Priorinden.
Det gav et S?t i alle de gamle Damer, og Fr?ken von Salzen fik sig n?ppe rejst.
-Ja. Priorinden kom alene.
Fr?ken von Salzen kunde ikke sp?rge. Hun tog blot med famlende H?nder--hvor blev hun gammel, Fr?ken von Salzen--Priorindens Haand. De stod midt i Stuen.
Den lille Priorinde t?vede et ?jeblik. Saa sagde hun rolig--men der var slet ingen Klang i hendes Stemme:--Ja, Otto Heinrich beder hilse. Han havde--desv?rre, kun Permission til i Aften.--
De gamle Fr?kner sad langs V?ggene og dukkede sig ned over deres Strikket?j og vilde ikke se paa hinanden. Og hele Aftenen talte de lavm?lt og d?mpet--som om de var bange for at v?kke en, der sov--og hver sagde lidt, ligesom paa Tur, af Frygt for Pavser.
* * * * *
L?nge var