Det hvide hus | Page 7

de, nu det fra Tr?et--nu det fra Tr?et.
-Ja.
De sidste Gaver laa pakkede ind i mange Papirer ved Juletr?ets Fod. Moderen kr?b rundt paa Gulvet, mens hun tog dem frem og samlede Pakkerne i sin Favn.
Nu havde hun dem, og hun stod op midt mellem B?rnene.
-Nu, nu, raabte B?rnene.
-Ja.
Og hun kastede dem, som i Grams, ned mod B?rnenes oprakte Arme:
-Til Dig, og
-Til Dig, og
-Til Dig, raabte hun, mens B?rnene jublede.
Faderen var traadt frem i den aabnede D?r.
L?net til D?rkarmen stod han tavs og betragtede Moderen og sine B?rn.
Og hastigt, mens et Glimt af ?mhed--eller maaske kun af Beundring--lyste, et Nu, i hans ?jne, gik han frem imod Moderen:
-Du, Giverske, hviskede han.
Moderen slog ?jnene ned, saa det n?sten saá ud, som lukkede hun dem et Sekund:
-Du giver, Fritz, sagde hun.
Faderen gled bort.
-Men, Tine, nu maa Folkene ind, sagde Moderen.
De havde allerede samlet sig i Gangen.
Pigerne var paa Sokker, og Karlene havde St?vler paa.
-Saa, lille B?rn, sagde Moderen og lukkede D?ren op:
-Nu er det Juleaften.
De kom alle ind, En efter En, meget langsomt, med et underligt S?t over D?rtrinet, som satte de over en Barikade. I Ansigterne saá de ud, som skulde de til Alters.
Bagest kom Jens R?gter.
Han var i stribet Vest over Bukserne, der hang bedr?veligt.
De fik Gaverne, og de takkede--hvad de sagde havde aldrig noget Menneske h?rt--og, skulende til hinandens Presenter, bragte de dem, ligesom i Sikkerhed, hen rundt i Krogene.
-Saa, Jens R?gter, sagde Moderen, nu skal vi danse.
Hun dannede en K?de.
Forrest var hun selv med Jens, B?rnene tog Pigerne og Karlene.
-Slut Kreds, raabte hun til Tine, og hun begyndte at gaa.
Langsomt drog Kredsen om Tr?et, mens Moderen, med lidt sitrende R?st, begyndte at synge:
Dejlig er Jorden, Pr?gtig er Guds Himmel, Sk?n er Sj?lenes Pilgrimsgang!
Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang!
Lidt efter lidt faldt Alle ind, mens Moderens Stemme steg, og de langsomt blev ved at vandre om Tr?et.
Alles Ansigter var vendt opad, op mod Juletr?ets Lys.
Inde fra Halvm?rket faldt pludselig Faderens Stemme ind, saa m?rkelig dybt, som fra langt borte.
Moderen var stanset ved Lyden af hans Sang. Saa gik hun atter videre, stirrende ind i Tr?ets Lys:
Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang!
Sangen d?de hen.
-Syng nu alene Mo'r, sagde den ?ldste Dreng.
-Ja, vil Fruen synge alene, sagde Mandfolke-Marie, der hele Tiden gr?d stridt uden at vide det.
-Ja, sagde Moderen.
Og uden at tage sine ?jne fra Tr?ets Lys, sang hun halvh?jt--hun alene, medens de Alle gik endnu langsommere:
Gl?den er Jordens G?st idag Med Himmelkongen den lille, Du fattige Spurv, flyv ned fra Tag Med Duen til Julegilde!
Dans, lille Barn, paa Moders Sk?d, En dejlig Dag er oprunden, Idag blev vor k?re Frelser f?d, Og Paradisvejen funden.
Der var tyst et ?jeblik, og Alle var stansede.
-Saa leger vi, sagde Moderen.
Og hun satte Jens R?gter i Galop, saa Alle maatte f?lge, mens hun sang, og B?rnene faldt i "om Tr?et, der skal vises, og siden skal det spises".
-Gud bevare mig vel, sagde Moderen, hvor den Dreng synger falsk.
Det var den ?ldste, der skraalede lige op i Tr?et.
Den Mindste faldt i K?den.
-Op igen, sagde Tine.
Men den Mindste gr?d.
-Saa danser I Andre, sagde Moderen, og hun satte sig hen med den Mindste paa sit Sk?d.
Lysene begyndte at br?nde ned, og de holdt op at danse.
Folkene drog af, og Tine gik i Lag med at bringe de Mindste i Seng.
Moderen sad paa det samme Sted.
Paa Gulvet, med Hovedet mod hendes Kn?, laa den ?ldste Dreng, mens Lysene slukkedes, et efter et, og S?lvets Glans blev mat.
-Moder, sagde han, nu d?r Juletr?et.
-Ja, min Dreng, sagde Moderen, og hendes dejlige Haand faldt bort fra hans Haar, ned i hendes Sk?d:
-Nu d?r det.
Tine kom tilbage.
Endnu br?ndte de sidste Lys.
-Bring ham i Seng, sagde Moderen.
-Sov vel, sagde hun, og hun kyssede Drengen paa Panden.
-God Nat, Moder.
Moderen sad ene.
De sidste Lys flammede op som Blus og sluktes. Tr?et var m?rkt.
Gennem Stuerne derinde h?rtes Faderens Skridt.
-Er De her, Frue? sagde Tine, der vendte tilbage.
-Jeg sidder her.
De var tavse et ?jeblik. Saa sagde Moderen:
-Tine, tag Karmen for D?ren bort.
Tine gjorde det.
-Og luk op, sagde Moderen.
Hun havde rejst sig op og lagt et Sjal om sine Skuldre.
Stille traadte hun ud paa den sned?kte Havetrappe. Tine fulgte hende. Foran dem laa Haven, hvid og tavs. Moderen stod l?nge med opadvendt Ansigt, stirrende op mod Stjernerne.
-Frue, sagde Tine, hvor er Betlehemsstjernen?
Moderen svarede ikke. Maaske havde hun ikke h?rt det.
-Ser De Venus, Tine? sagde hun saa.
Og atter stod de tavse.
Der hertes ingen Lyd i den hvide Have. De stille Marker sov. Tyst vandrede Stjernerne over dem.
* * * * *
Efter Jul kom Tiden, hvor der l?stes.
Tine kom i M?rkningen og fik Indholdet af B?gerne.
Moderen sad foran Kakkelovnen, med de hvide H?nder om sine Kn? og fortalte og digtede om. Der var ingen Bog, som blev den Bog i hendes Tanker.
Oehlenschl?ger var i saadan h?jtidelige, sorte Bind, og der