Det hvide hus | Page 6

hun skulde pludselig l?gge Laurb?rblade paa Sylten:
-For alt maa det g?res, sagde hun, og gav sig til at l?be omkring. Medens Tine gjorde alting--
* * * * *
Barndomstider-- til Jer er jeg flygtet tilbage, om I kunde lindre mit Hjertes Vé. Ingen t?ller de Taarer, som udgr?dte ?jne saa gerne vilde gr?de. Barndomsdage, Barndomsminder, lind mit Hjertes Vé.
Du, Moder, der selv led, rank som en Blomst, der brat kn?kkes, du, Moder, der selv elsked, bliv nu hos mig under mit Hjertes Vé.
Langt skal Mennesket gaa og saa haardt maa det tr?de-- kom med Eders Gl?de Lind --for en Stund blot-- al mit Hjertes Vé. Barndomsminder, hvad jeg saa skal bede: at I kunde linde mit Hjertes Vé.
* * * * *
Men Moderens st?rste Dag var Dagen f?r Juleaften.
For det var de Fattiges Dag.
Fra om Morgenen--og det var vist den eneste Aarets Dag, hun stod saa tidlig op--havde Moderen lagt Risengryn i Poser og Kaffeb?nner i Kr?mmerhuse og Kandissukker ved Siden af.
En V?gt var der paa Bordet og Tine vejede.
Ret skulde der v?re, og ligemeget i hver Pose.
Men Moderen h?ldte paa og aldrig slog det til.
-Herre Gud, sagde hun: som om det var Jul mer end én Gang om Aaret.
Naar alle Poser var pakkede, var der ikke Sukker og ikke Kaffeb?nner i Huset.
-For vi ta'er af vores egne, sagde Moderen, naar det kneb.
Saa om Eftermiddagen kom Husmandskonerne sjokkende. Det var ligesom de saa underlig sneg sig opad Huset, naar de kom. Og de satte Tr?skoene i en Rad i Forstuen, og de kom ind i Stuen paa sorte Sokker og m?lte ikke et Ord, men fik kun deres og gav en sjattende Haand med et:
-Tak.
Men Moderen havde travlt og spurgte ud: den tr?ngte til det og den til det.
Der var ikke mange overfl?dige Klude i Barnekammeret, naar Husmandskonerne var vel ude.
-Lille Tine, sagde Moderen: vi faar vel altid noget igen.
Hun sank sammen i en L?nestol, lod alle Vinduer sm?kke op og lod st?nke med Eau de Cologne.
-For, k?re B?rn, sagde hun: De Renligste stinker af gr?n S?be.
Faderen befalede Stuepigen at aft?rre alle D?rlaase.
... N?ste Dag blev der d?kket Juleborde. Det var besv?rligt, og Moderen var l?nge om det. For hver skulde have ligemeget. Hele Dagen gik Moderen og maalte og vejede med ?jnene, og var der for lidt paa et Bord, stjal hun lidt fra et andet.
* * * * *
Tr?et blev t?ndt. Tine stod paa en Stige, mens hun t?ndte det.
Det var kun S?lv og S?lv og lutter hvide Lys.
Moderen gik rundt om Tr?et.
-Der er ét endnu, sagde hun. Og hun pegede paa et ut?ndt Lys.
Hun kunde aldrig faa Lys nok, og hun satte dem paa Grenene saa altfor t?t.
-Men vi stikker Ild paa Tr?et, sagde Tine fra Stigen.
-Nej, nej, der er ét endnu.
Et Aar havde de stukket Ild paa Juletr?et:
Det blussede op et Nu, mens alt S?lvet flammede og forkulledes, og Moderen saá til med Sk?ret over sit Ansigt.
-Hvor dejligt, hvor dejligt, sagde hun.
Saa f?ngede Grenene.
-Her bliver Brand, raabte Moderen.
-Ja, det bliver her, sagde Tine, der fl?j ud i Gangen og hentede to Uldsjaler, som hun kastede over det br?ndende Tr?.
Men Moderen satte flere Armstager paa alle Bordene, og B?rnene maatte danse om det forkullede Tr?.
-Stella, sagde Faderen: hvor Du ogsaa er uforsigtig.
Der kom et pludseligt Glimt i Moderens ?jne.
-Fritz, sagde hun og l?ftede sit Hoved, som saá hun endnu for sig det sk?nne og flammende Tr?:
-Fritz, det var saa dejligt....
... Der er endnu ét.
Saa var der ikke flere. Alle Lys var t?ndt mellem det glitrende S?lv.
Moderen stod tavs i Tr?ets Glans.
-Det er den trettende Jul, vi t?nder her, sagde hun, og hendes Stemme l?d pludselig mat.
-Men Bordene, Tine, sagde hun, og hendes Tonefald skiftede, mens hun saá hurtigt og langt hen over de hvide Duge:
-Der er ikke nok til Lars Forkarl.
Hun stod grundende foran Lars Forkarls Bord.
-Men Tine, hvad skal man ogsaa finde paa til Lars Forkarl?
Pludselig virrede hun med sit Hoved:
-Tine, sagde hun, l?b ind til Fritz. Vi stj?ler ti Cigarer.
Tine listede ind i Faderens Stue.
-Maa vi komme? raabte B?rnene i Dagligstuen.
-Straks, sagde Tine og lukkede D?ren bag sig.
Hun havde reddet Cigarerne.
-Gud ske Lov, sagde Moderen, der sukkede, som om hun var befriet for en Byrde.
-Saa binder vi dem om med et r?dt Baand, sagde hun.
-Jeg har ingen Baand, sagde Tine.
Moderen saá sig om, hen over alle Bordene:
-Vi tager en Sl?jfe fra Frk. Jespersens Fichu.
Fichuet var en Gave til Moderen fra Fr?ken Helene Jespersen. Det var fuldt af mange smaa r?de Sl?jfer.
-Ja, sagde Moderen, mens Tine l?snede Baandet:
-Der er ogsaa for mange Sl?jfer paa Fr?ken Jespersens Fichu.
Den rosa-r?de Stump blev knyttet om Cigarerne.
-Saa, nu lukker vi op, sagde Moderen.
Hun aabnede selv D?ren, og B?rnene stormede ind.
-Gl?delig Jul, sagde Moderen.
Hun stod midt paa T?rskelen.
-Hvor er mit Bord?
-Hvor er mit? l?d B?rnenes Kor.
-Dér, dér, sagde Moderen. Hendes Ansigt lyste.
B?rnene stod om hende i Flok med oprakte H?nder.
-Mo'r, Mo'r raabte