Det hvide hus | Page 4

som mod Aftenstid lukker sig sky....
En Sejrssang, Smerten kvalte i Struben....
En Fremmed paa Jorden og som dog blev elsket som en sj?lden Gj?st.
Hvide Hus, min Barndoms hvide Hus--saadan var hun, som var din Sj?l.
* * * * *
Men Efteraaret gik og det led mod Jul.
Moderen og Skolel?rerens Tine sad l?nge oppe, og B?rnene fik Svedsker for at gaa tidlig i Seng.
Den gamle Karet rullede hver anden Dag op for D?ren, og hele Gangen var fuld af Fodposer. Der skulde v?re saa mange Fodposer, naar Moderen skulde k?re. Og S?nderborg var ikke som Augustenborg, noget, man kom til paa en Springvej, det var to Mil og en hel Rejse.
Men naar Moderen kom hjem, lo hun og pludrede hun og gemte hun, mens B?rnene blev lukkede inde i Sovekamret, for de maatte ingenting se. De h?rte bare Kusken, der gik ud og ind og sl?bte paa Kasser. Det var det fra K?benhavn. Saa var "det" kommet.
Det var det store Sp?rgsmaal, om "det" kom--alle Presenterne fra Bedstefader. For kom det ikke, blev der jo tomt paa Julebordene. Et Aar var det Is og Sne, saa Kasserne blev borte. Moderen sendte Bud til S?nderborg, og Moderen k?rte selv, og Moder lod Faderen telegrafere--det var de f?rste Aar, man havde Telegrafen--men Kasserne, de kom ikke.
Moderen gr?d og vidste ikke Raad. Hundrede Gange vendte hun sin gamle Portemonn?. Der var Hul i, saa Pengene l?b ud i hendes Lomme. Men tilsidst lagde hun Grankviste paa alle Juleborde, og saa saá det ud, som der var en Masse.
Men nu var Kasserne kommet, og inde fra Sovekamret kunde B?rnene h?re, hvordan Tine masede for at faa dem op.
Moderen selv havde ingen Ro:
-Tine, Tine, se der...!
Tine saá.
-Tine, saa, nu gaar Fj?len.
B?rnene kom ud af Sengen, men der var stukket Papir i N?glehullet.
Inde i Dagligstuen laa Moderen paa Gulvet--det fortalte Pigerne--ned foran Kasserne. Hele Gulvt?ppet fl?d med Pakker og med Halm og med Sager.
Og Moderen raabte:
-Nej, nej, det er til Nina....
-Se dog, se dog, her er til William... .
Og videre s?gte hun, i Halm og i Papirer. Der var ikke det Sted, hvor det ikke fl?d.
-Vor Herre bevar' os, hvad det gi'er for et Rod, naar Fruen en Gang ta'er fat, sagde Pigerne.
De gik ogsaa omkring, sp?ndte og nysgerrige. F?rdige blev de f?rst ud paa Natten. For ferske P?lser skulde der stoppes og Dejg skulde der l?gges og alle Husets Klude skulde vaskes til Jul.
Moderen sad midt i P?lsemageriet, i Bryggerset, med opbunden Kjole og sang for til Viserne.
Der var nogle, Bryggeripigerne kunde, og Moderen sang kun Melodierne:
-For, min Pige, sagde hun til Tine: Ordene er for slemme.
De alsiske P?lseviser var de v?rste Landskn?gtviser i Landet.
Men ved Juletid, sagde Moderen: jeg tror saam?n ikke, Maren selv véd, hvad hun kv?der.
Til daglig sang Maren Bryggerpige aldrig andet end Viser om den f?rste slesvigske Krig og Kong Frederik den Syvende....
De var saa s?rgelige, at hun gr?d ved det.
De sidste Dage blev der bagt.
Hele Huset var fuldt af ?bleduft og Kageduft, og D?ren stod ikke stille til det blaa G?stekammer. For dér gemtes ?blerne og Krydderierne og Svedskerne og alting, hvad godt var. Men Tine sprang op ad Trapperne, saa hendes Sk?rter fl?j ved det:
-Hall?j, B?rnlille, nu brases der, raabte hun.
B?rnene lavede M?nd og Koner af brun Dejg, der tilsidst blev ganske skiden.
Moderen var i hvidt Forkl?de og Faderen gik omkring og var angst for, at hun skulde skade sine H?nder.
Moderen skulde altid g?re det sidste, hun smurte ?ggehviden paa Kagerne og hun satte ?jnene i de brune M?nd.
-Nu maa jeg, nu maa jeg, sagde hun.
Og hendes hvide Forkl?de fl?j om hende i Travlheden, mens alle B?rnene l?b i hendes H?le.
Sikken Damp der var; og Duft af Krydderier og Klang af Stegejern og St?j af Ovnene; for Ovnene gik op og Ovnene gik i og Kageplader kom ind og Kageplader kom ud. Men Tine fra Skolel?rerens piskede fast imellem sine Laar, for de hvide Kager skulde der Kr?fter til, og ?ggene maatte piskes i timevis.
-Saa, nu vil jeg, sagde Moderen.
Og hun fik fat i Lerfadet og rodede rundt i det med den store Ske.
-Pyh, det gi'er Varme, sagde hun og slap den igen.
Og hun gav sig til at synge, siddende paa Huggeblokken, i Dampen, r?d i sine Kinder, saa glad:
Lisbet! Lisbet! O, hvor er du s?d og net! Se paa mig ret, Lisbet! Lisbet! O, hvor er du s?d og net!
De sang alle med i Dampen og Osen, Pigerne og B?rnene og Tine, men Moderen var allerede inde i Dagligstuen:
-Tine Tine, raabte hun: lad nu dem.
Hun var falden ned i Gyngestolen. Hun var bleven tr?t af alt det meget ingenting.
Alle D?rene stod aabne, saa Kageosen tr?ngte ind, Piskejernene gik og Ovnd?ren klaprede.
-Aa, Tine, tag mig mine Breve, sagde Moderen.
Det var Brevene fra Sekret?ren, alle Moderens Ungdomsbreve fra hendes Moder igen og fra hendes Veninder og fra hendes Fader. De laa saa fint i