Det graa hus | Page 8

foran de to D?tre, ud for at tage imod ham:
-Men, k?re Onkel Hvide--og Baronesserne slog Armene om ham--er det Dig. Kom dog, jeg sidder lige ved den f?rste Frokost.
-Tak, sagde Hans Excellence: jeg skal intet ha'e. Han kyssede begge D?trene--Hans Excellence kyssede alle yngre Kvinder paa sin Vej med en egen tom Graadighed--:
-Jeg spiser ikke paa denne Tid af Dagen.
-Men Du kan da sidde hos mig, sagde hun og f?rte ham ind i Spisestuen, hvor ogsaa D?trene tog Plads foran to tomme Tallerkener. De talte hurtigt, snart den ene og snart den anden, om Vind og Vejr, mens ingen vidste, hvad de selv sagde, eller om Excellencen h?rte efter.
-Tak for Indbydelsen, sagde han pludselig, midt under Snakken.
-Ja, vi t?nkte, Du dog maaske vilde komme. Det var et Par af de Gamle, vi gerne vilde se, raabte Baronessen, der stadig spiste.
-De Gamle er d?de, sagde Hans Excellence, og, paa en Gang, spurgte han:
-Hvor er Emmely?
Fruen, der hele Tiden havde ventet Sp?rgsmaalet om Emmely--for den syge Datter var Excellencens Yndling i Familien--og i sin Forvirring bare havde spist videre, sagde:
-Ja, Emmely ...
-Er ude at ride, faldt en af D?trene ind.
-Med Preben, sagde den anden.
-Jeg har sagt, hun maa ikke ride, sagde Hans Excellence.
-Og slet ikke med Preben.
Fruen, der blev endnu mere forvirret, sagde:
-Ja, det har Du, og pludselig gav hun sig til at tale om Hoffet og Arveprinsessen, som hun sagde, hun havde bes?gt igaar:
-Hun holder sig tappert, Onkel Hvide.
-Hm, sagde Hans Excellence: man beh?ver ikke at nedstamme fra tretten Konger for at blive gift med en Sk?rtej?ger og holde Husholdningsbog for sin Portner.
Fruen greb Emnet om Prins Ferdinand og sagde:
-Ja, men den K?rlighed blev nu alligevel Livsindholdet for hende.
Der gik en Tr?kning over Excellencens Ansigt:
-Livsindhold--og han lo--ja, det er Livsindhold at sl?be en M?llesten paa sin Ryg.
Baronessen blev purpurr?d i sit runde Ansigt--hun havde t?nkt paa Hans Excellences eget ?gteskab, endnu f?r hun havde fuldf?rt sine egne Ord--og ingen fandt noget at sige, da der pludselig l?d en St?j, i Gangen bag Spisestuen, af D?re, som sloges op og i, mens man h?rte Kammerjomfruen, der raabte.
Fruen rejste sig halvt--fra r?d blev hun bleg--og satte sig, i et S?t, igen.
-Ida, se hvad det er.
Og den ?ldste Datter l?b.
-Hvorfor l?b hun? sagde Hans Excellence, der lod, som om han intet havde h?rt.
-Hun gik efter Theen, sagde Baronessen og saá i det samme Thepotten, som stod midt foran hende, paa Fyrfadet.
De blev ved at l?be, der ude, frem og tilbage--Skridt frem og Skridt tilbage.
-Hvad er det dog? hviskede Baronessen, der stod op, med Thepotten, som pludselig begyndte at ryste i hendes Haand.
-Nej, bliv, hviskede hun til den anden Datter, der vilde rejse sig.
-Hvad er det for K?d, spurgte Hans Excellence og stak med en Gaffel, han havde taget fra Fruens Tallerken, over mod et Fad, fyldt med r?dt Oksek?d.
-Det er Oksek?d, Onkel Hvide, sagde Datteren.
Hans Excellence, der led af en besynderlig og bestandig Hunger og derfor, paa alle Tider, ligesom kastede sig over al Slags Mad, som han ikke mere kunde ford?je, havde allerede slugt et Stykke og tog et til, med samme Hast--da D?ren blev revet op og Baronesse Ida l?b ind og raabte:
-Mo'er, stakaandet, uden at t?nke, ikke paa Hans Excellence og ikke paa noget:
-Mo'er.
-Hvad er der?
Fruen var staaet op og var ikke kommen et Par Skridt, f?r Baron Preben, Emmelys Forlovede, kom ind, helt hvid i sit Ansigt, hvid helt ind under Sk?gget, og lod D?rene staa aabne, idet han raabte:
-Kom, kom, Emmely . . .
Og holdt inde ved Synet af Hans Excellence.
-Du undskylder, Onkel Hvide, sagde Fruen, mens Sveden var sprungen frem paa hendes Pande; og hun gik med Ida, medens D?ren sloges til.
Maaske et Minut var der stille, efter at Hans Excellence havde rejst sig.
I et Nu havde han forstaaet det alt: at Emmely var syg, var farligt syg; at en anden var kaldet, en anden kaldet til Emmely; at Indbydelsen var bragt, som de vidste, han vilde besvare med et Nej, en Middagsindbydelse, for at han intet skulde g?tte . . .
Hans Excellence stod endnu, mens Stolen, til hvilken han st?ttede sig, rystede under Taget af hans Haand, som var selv det livl?se Tr? blevet levende under hans Vrede.
Saa sagde han, og hans Stemme l?d roligt:
-Er I kommet hjem?
Baron Preben, der stod midt i Stuen, ret op og ned--man havde det Indtryk, at st?dte man til ham med en Albu, vilde han falde--sagde:
-Hvem? og saá paa Excellencen med ?jne, der intet saá.
-I, sagde Hans Excellence, der bestandig stod st?ttet til Stolen.
-I har jo redet.
-Ja, svarede Preben, der ikke vidste hvad han selv sagde.
Der blev stille igen, mens Uret dikkede, saadan underligt springende, som gamle franske Ure g?r.
-Saa hils, sagde Hans Excellence og det var, som bortslyngede han noget, da han slap sin Stol. Baronesse Ingeborg havde rejst sig:
-Gaar Du, sagde hun.
-Det er paa Tiden, svarede Hans Excellence, og