Det graa hus | Page 9

ene gik han--for Baronesse Ingeborg turde ikke f?lge ham--ud gennem Stuerne.
Preben listede ind, hvor Moderen sad ved Sengen hos Emmely, der var hvid som det Hvide er hvidt, mens hendes Bryst gik h?jt:
-Det g?r saa ondt, aa, det g?r saa ondt.
-Ja, ja, lille Emmely.
-Det g?r saa ondt.
-Ja, ja, rejs Dig lidt, h?rer Du, rejs Dig lidt...
Den Syge fors?gte det, mens Preben greb om Fodendens Kant med begge sine H?nder. Men Emmelys Hoved blev liggende paa Puden, magtl?st som var det skilt fra Kroppen:
-Nej, jeg kan ikke ...
-Nej, nej, det g?r saa ondt.
-Saa, saa, nu kommer Doktoren. Baronessen talte n?sten vissende som til et sp?dt lille Barn:
-Nu kommer Doktoren.
Den Syge blundede hen, Brystet gik op og ned.
Ida stod i Krogen og gr?d stille.
-Sover hun? hviskede Preben.
-Ja.
Ida l?ftede sit Hoved: henne fra Krogen saá hun paa S?sterens Ansigt og paa én Gang begyndte hun at gr?de h?jere, og hun greb i Moderens Arm:
-Mo'er, hviskede hun, og Taarerne var pludselig holdt op at rinde ud af hendes ?jne, mens hun blev ved at stirre paa S?steren paa Puden:
-Skal vi ikke sp?rge Onkel Hvide? Moderens og Datterens ?jne m?dtes i et Nu:
-Nej, nej, sagde Baronessen saa h?jt, at hun v?kkede den Blundende.
-Hvor er Preben, hviskede Emmely.
-Her.
-Tak.
Og hun lukkede ?jnene igen.
... Excellencen var gaaet ned. Han st?ttede sig ikke. N?sten rank stod han ind i sin Vogn, der k?rte bort. Porten faldt i.
Portneren, der havde snakket med Johan Kudsk, vendte tilbage til sin K?lder, hvor han satte sig ved Vinduet, mens hans Kone kom ind fra sit K?kken.
-Det var den Gamle, sagde han.
-Excellencen?
-Ja, sagde Portneren, der havde foldet H?nderne.
Konen n?sten faldt ned paa Stolen henne ved Kakkelovnen:
-Aa, Herre Gud, aa, Herre Gud, sagde hun og begyndte at t?rre rundt i sit sv?re Ansigt med H?nderne.
Hendes Mand sad stadig med H?ndene foldede mod sine spidse Kn?.
-Ja, sagde han og nikkede: han kan se det, om det er D?den.
-Sig 'et ikke, Jakob, sagde Konen, der begyndte at gr?de, som om Baronesse Emmely allerede var d?d.
Og de sad lige stille, hver i sin Stol, i det store og stille Hus ...
Hans Excellence sad rankrygget i sin Vogn, den h?jre Arm hvilede i Armholderen, hvis vaabenbroderede Baand sitrede, saadan rystede han endnu, medens hver Aare i det hvide Ansigt sp?ndtes.
Han t?nkte paa Braherne, disse Braher; og alle Sl?gtens hemmelige Historier, som hans L?geviden gemte gennem hundrede Aar, nedarvede, som de var fra hans Fader, der var navnkundig, og den f?rste som han --luede for hans langsynte ?jne, i en frygtelig Hunger efter at m?tte sig med H?vn.
Han st?nnede lydt, som han sad, under sin egen Vredes Greb:
-Jo, jeg kender dem ...
-Om jeg kender dem.
Men pludselig knyttede han sine H?nder og hans Blik syntes et Nu at blive tomt og hele ?jet n?sten hvidt: under en v?ldig Ansp?ndelse af Vilje sk?d han som en Jernskodde for sin egen Tanke--og havde begravet den.
Han vidste ikke mer om det.
Han trak i Vognsnoren og Johan Kudsk holdt an:
-Til Fru Urne, raabte Hans Excellence, og Vognen k?rte tilbage gennem Byen, over Torvet, ned ad Bredgade. Den rullede ind gennem Porten i det Schackske Hus og holdt i Gaarden, foran Havehuset.
Hans Excellence steg ud. D?ren havde ingen Klokke, men kun en D?rhammer, der ligesom ikke vilde mere.
En Pige lukkede op:
-Er her no'en hjemme? spurgte Excellencen.
-Ja, Deres Excellence, Fruen kommer straks.
Han gik ind i de to Stuer, hvor Christian den Ottende-M?blerne stod saa m?rkelig stift mellem KurveEspaliererne med de mange Efeu. Udenfor Vinduerne laa Haven. Sneen gav et s?regent Lys i Stuen, som af Sk?ret fra et oph?ngt Lagen.
Hans Excellence tog Plads. Over ham i Sofaen hang Billeder og Sabler indhyllede i Flor.
Han h?rte ikke Fru Urne komme, f?r hun stod der. Hun var h?j og mager og helt i Sort.
-At Du huskede mig idag, sagde hun og tog begge hans H?nder.
-Min Pige, sagde Excellencen: jeg har ikke saa meget at huske mer.
-Du husker alle, sagde hun og beholdt hans H?nder, mens hun satte sig.
-Eller ingen, sagde Hans Excellence.
Der var tavst en lille Stund. Fru Urne havde vist ikke h?rt, hvad han havde sagt. Hun havde l?ftet Blikket og betragtede sin faldne Mands Billede over Sofaen:
-Det bliver altsammen revet op igen, paa en Dag som denne; og det er, som om man maatte opleve det igen.
-Ja, sagde Hans Excellence: han gav Livet.
-Ja, sagde hun, og pludselig sprang Taarerne frem af hendes ?jne, mens en Hulken rystede hende:
-Og jeg kan ikke en Gang n?jes med Tanken om hans Bedrift... Og de Minder, man gaar og h?nger Flor om--det er ikke de Minder, man l?nges efter.
Hans Excellence lagde sin Haand over paa Ryggen af Stolen, hvor Fru Urne sad:
-Jo st?rre han var, min Pige, desmer har han vel ogsaa kunnet give Dig ...
-Og des vildere er Savnet.
Ved Ordet vildere m?dtes et Nu deres ?jne og en Blodstr?m slog op i Enkens Ansigt.
-Onkel Hvide, sagde hun: Du ser alting.
-Men