Det graa hus | Page 7

helt op under sig af lutter Iver--:
Naar en Kvinde hun skal giftes og om Mandens F?rden forhen intet véd, og hun f?r Partiet stiftes s?ge vil at skaffe sig lidt god Besked, om han er flink, villig, tro og lydig, om han er skabt i den rette Form, og om han ellers har v?ret dydig, kan hun faa ham unders?gt af Line Worm.
De sang begge to. Arkadia rettede og Moderen lo, til hun pludselig saa' paa Uret:
-Ti Minutter i elve, sagde hun og jagede Arkadia ud.
Faderen bankede inde paa sin D?r:
-Stella, sagde han, hvad er det dog for Viser, Du la'er den Pige synge?
-K?re Fritz, det véd jeg virkelig ikke; og leende sagde hun:
-Er det ikke dem, de s?lger paa Gaden?
Hun laa et ?jeblik. Saa sagde hun:
-Fra hvem er der Breve?
-Fra Hans, svarede Faderen indefra.
-Til din Fa'er?
-Ja.
Moderens Ansigt blev med ét forandret, mens den hvide Haand str?g Haaret bort fra hendes Pande, og hun laa stille, uden at r?re sig.
Derinde l?d Faderens Skridt.
-Fritz, hvad Dag er det?
-Fredag.
-Nej, men Dato.
-Den otte og tyvende.
Moderen r?rte sig ikke.
Derinde l?d Skridtene.
Nedenunder var Selskabsdamen begyndt at kl?de Hendes Naade paa. Det var en Smule besv?rligt paa Grund af Hendes Naades Gigt.
-Passer De Temperaturen? sagde Hendes Naade.
Ja, Selskabsdamen passede den.
Termometrerne blev i Dagligstuerne anbragt en Tomme over Gulvt?ppet for daglig at konstatere Fodkulden for Hans Excellence.
-Vi har den jo fra K?lderen, sagde Hendes Naade: jeg bad jo for mig, lille De, men Hvide vilde ha'e den Butik og jeg maatte undv?re min Vink?lder.
Selskabsdamen vidste det.
-Hvormeget er der? spurgte Hendes Naade.
-Tretten Grader.
-Hm. Lad dem saa h?nge, De, at Hvide kan se det.
Hendes Naade sk?d L?berne frem, hvis sk?nne Bue en Gang havde begejstret Hr. Lamartine:
-Men Hvide f?ler det jo ikke, sagde hun. Der l?d et Pappeg?jeskrig inde fra Stuerne.
Det var "Poppe", der vaagnede ved den stigende Temperatur og skreg sit:
-Fortuna fortis, ud gennem alle V?relserne.
-D?k dog til for det Dyr, sagde Hendes Naade.
-Fortuna fortis, skreg Pappeg?jen, til Selskabsdamen havde faaet Buret d?kket og igen var vendt tilbage.
-Tak, sagde Hendes Naade, og hun tilf?jede:
-Det er ogsaa Hvides Idé med den Fugl.
De var under Toilettet naaet til Haaret. Hendes Naades Forhaar skulde kreppes og s?ttes h?jt op.
Hendes Naade, som for det ?vrige Legemes Vedkommende med Aarene havde faaet nogen Skr?k for Vand, lod sit Ansigt og sine H?nder pleje med megen Omhu med Crêmer og Essenser.
Inde i Spisestuen sad Georg og ordnede S?lvt?j. I den store og halvm?rke Stue h?rtes ingen Lyd uden den sagte Klang af S?lvet, naar han lagde Ske ved Siden af Ske--med Vaaben mod Vaaben.
Ellers var der tyst.
I K?kkenet listede Sofie om mellem mange Kar, som en Str?kone, der gaar i Gang med V?rket.
Vandet i Hanerne gurglede med en Lyd som en tr?t Rallen.
Henne paa R?rstolen, ved Bornholmeren, sad Jomfru Arkadia og smilede glad til sine egne hvide og lovende Smalben.
---
Vognen k?rte bort--ud mod Kongens Nytorv, frem gennem Byen. Fortovene var allerede fyldte af Mennesker, der, i S?let, som smudskede alle F?dder, gik, mellem hinanden, i Morgenkulden.
Excellencen kendte ingen. Han hilste, med samme Nik, alle der kendte ham.
Undertiden, naar Moderen k?rte med ham gennem Byen, spurgte hun, naar nogen hilste:
-Hvem var det, Grandpapa?
-Kender dem ikke, svarede han.
Men det kunde ogsaa h?nde, at Hans Excellence pludselig genkendte et Ansigt og sagde, at det var den og den.
-Nej, sagde Moderen og lo: det maa da v?re S?nnen.
-Hm. Naa ja, nu er det vel S?nnerne, der l?ber rundt.
Og han sad igen og saá ud over Gadernes Menneskeansigter, med de blyfarvede H?nder foldede i sit Sk?d.
... Vognen rullede ned ad Raadhusstr?de op foran Det Braheske Pal?. Portneren, en gammel Hvidsk?g, if?rt r?dstribet Vest og blaa Bukser, slog Porten op og aabnede Vognd?ren, f?r F?rstetjeneren kom til, der blev helt forskr?kket, da han saá Excellencen, og l?b igen op ad Trappen, foran, alt, hvad de rystende Ben kunde b?re ham, op paa f?rste Sal--saa Portneren maatte hj?lpe Excellencen ud:
-Ja, sagde Portneren, det er vist kun daarligt, Deres Excellence ... Det er nok blevet v?rre inat.
-Det er nok daarligt, Deres Excellence.
Hans Excellence, der kun h?rte Ordet daarligt og troede, Hvidsk?ggen talte om sine Gigtknuder, sagde:--Saa sm?r sig med det, jeg har givet ham; og han gik ind ad Glasd?ren.
Tjeneren var l?bet ind gennem to Stuer, ind i Dagligstuen, hvor to unge Baronesser sad ved Midterbordet:
-Det er Konferensraaden, sagde han ganske forpustet og kaldte, i sin Befippelse, Excellencen ved den gamle Titel, han havde baaret i saa mange Aar.
De to Baronesser blev ligesaa forskr?kkede som han og de raabte begge to:
-Mo'er, Mo'er, det er Onkel Hvide.
Lehnsbaronessen, der var i Slobrok, kom frem i D?ren til "den lille Spisestue".
-Gud, sagde hun: og vi, som ikke har kaldt ham--hun slog de fyldige H?nder sammen--:
-Jeg sagde det jo nok.
-Nu kan vi jo ikke sige det, nu vi har kaldet Professoren.
De h?rte allerede Hans Excellences stampende Trin i den forreste Stue:
-Lad mig, sagde Moderen og gik,