Det graa hus | Page 6

han og slog D?ren i for S?nnen. Georg fulgte ham, med Vognt?ppet over sin Arm.
-Hvorfra var der Breve? sagde Excellencen pludselig og vendte sig paa Trappen.
-Jeg véd ikke, Deres Excellence.
-Han véd ingenting.
I Porten holdt Vognen, paa hvis Buk Kudsken Johan fyldte t?t.
-Hvordan gaar det med Hestene? spurgte Excellencen, som en Mand, der siger noget for at vifte en anden Tanke bort.
-Det er snavs, svarte Johan t?rt.
Med Excellencens Heste gik det altid "snavs". Excellencens Kudske skar dem tidt i Haserne, saa de haltede for Vognen, hvorpaa de overbeviste Hans Excellence om deres Ubrugelighed og solgte dem mod en rimelig Avance for at indk?be nye, ligeledes mod en Godtg?relse.
-Men hvad fejler den? spurgte Excellencen fra Vogntrinet.
-Den g?r'et ikke l?nge, var alt hvad der blev svart af Johan, som overfor Excellencen ikke indlod sig n?rmere paa de Firf?dedes Helsen.
Hans Excellence var allerede kommen i Vognen, da en glatraget Mandsperson tr?ngte sig frem i Porten, hen til Vognd?ren, som Georg vilde lukke:
-Han skulde gerne tale med Hans Excellence. Excellencen vilde sm?kke Vognd?ren i, men Personen satte tilf?ldigt Albuen imellem:
-Det var bare et Ord til Hans Excellence.
-Hvad?
Og Excellencen slap Vognd?ren.
-Excellencen véd jo nok, at jeg har haft den Forretning med Deres Hr. Excellences S?n.
-Ja, ja.
-Og nu var det ... Excellencen véd, at Deres Hr. S?n ...
Personen havde en saare h?flig Stemme--der var noget eget Glat over ham, der mindede om en for hundrede Gang afstr?get Silkehat--men han holdt stadig Albuen imellem.
-Hvad vil han? raabte Excellencen og han smed et Par Pengestykker hen til Manden, der slap D?ren.
-K?r, raabte han.
Og Vognen k?rte, forbi den Enbenede, der ikke havde taget ?jnene fra Excellencen og Mandspersonen, ud paa Gaden.
Excellencen havde rettet sig i sin Vogn, mens Gadens Folk hilste ham l?nge og ?rb?digt.
Georg var gaaet op. I Halvm?rket i Entreen l?ste han endnu en Gang Udskriften paa de ankomne Breve og sk?d dem atter langsomt helt ind paa Konsollen, i M?rket.
Hendes Naade ringede, saa det skingrede gennem hele Huset.
Faderen aabnede D?ren til Dagligstuerne, hvor Stuepigen Arkadia, en ung Dame i stivt Sirts og hvide Str?mper, havde slaaet alle Vinduer op paa vid Gab og med en T?ppebanker i hver Haand pryglede l?s paa Fl?jelsportiérerne, saa St?vet stod som skidne Skyer om Hvidernes broderede Vaaben.
-Hendes Naade ringer, sagde Faderen og lukkede D?ren igen, for Tr?kken. Jomfru Arkadia havde for Vane at lufte ud, som udluftede hun et Aarhundrede.
-Ja, Hr. Hvide, sagde Arkadia, der pryglede videre.
Snart var hun i Gang med D?rforh?ngene og snart var hun ved Vinduerne.
I Excellencens gamle Vink?lder var der ifjor flyttet en Skibsproviantering ind, med en Kontorist og to Kommis'er, der i Morgentimerne vekselvis opholdt sig i K?lderhalsen.
De Folk, der bor nede paa Jord, deres Gemytlighed, den er stor....
Jomfru Arkadia pryglede l?s paa Hvidernes Vaaben, mens hun sang.
Hendes Naade blev ved at ringe.
-Godmorgen, l?d det fra K?lderhalsen, fra én af de tre Handelsm?nd. Arkadia var atter ved Vinduerne.
-Godmorgen.
-Travlt? spurgte Handelsmanden.
Jomfru Arkadia daskede begge T?ppebankerne ned mod den sorte Kommis i K?lderhalsen.
-Man har vel mer at g?re end De--heldigvis, sagde hun.
Og v?k var hun og bankede igen. Pludseligt l?d der et:
-Kaffe, Kaffe, klingende gennem det halve Hus.
Det var "Moderen", der var ude af Sengen og, i Natkjole, slog Entréd?ren op oppe paa f?rste Sal og raabte sit:
-Kaffe, Kaffe.
Faderen dunkede paa D?ren inde i sit V?relse, ved Siden af Moderens:
-Stella, Stella, raabte han: husk dog, vi er ikke hjemme.
-Hva' si'er dog de fremmede Mennesker, som ellers bor her i Huset?
-K?re Fritz, la'e dem si'e.
Moderen var i Seng igen og slog H?nderne ned over sin Dyne:
-Hvem kender de Personer? sagde hun.
Jomfru Arkadia havde sluppet "Bankeren", saa saare hun h?rte "Kaffen" og hun l?b gennem Entréen og Spisestuen og Gangen ud i K?kkenet:
-Fruen har kaldt, sagde hun.
-Ja, svarede Sofie, der aldrig ?ndrede sit Tempo, og h?ldte Kaffen op, mens hun sagde:
-Hendes Naade har ringet.
-Fr?kenen er inde, ("Fr?kenen" var Selskabsdamen) sagde Arkadia og l?b med Kaffen.
-Der kan hun l?be, sagde Sofie.
-Gud v?re lovet, raabte Moderen og slog ned over Kaffebakken, som Arkadia stillede paa Dynen.
-Har Hendes Naade ringet? Det var hendes evindelige Skr?k, om Morgenerne, under Bes?get hos SvigerFor?ldrene.
-Ja, svarede Arkadia.
-H?ng Uret op, sagde Moderen, der sad oprejst i Sengen og skubbede Skuldrene op og ned for hver Mundfuld, hun tog af Koppen, mens Arkadia anbragte hendes Ur paa Fodenden af Sengen:
-Halvelve, sagde Moderen forf?rdet og lige efter:
-K?re Arkadia, hvor har De dog trallet paa Trapperne.
-At De kan synge saa tidligt om Morgenen.
Det var Moderens Undren hver Morgen.
-Og hvad er det saa for Viser, De synger? Jeg kan ikke huske de Melodier . . . hvordan er det nu?
Hun begyndte selv paa et Omkv?d men hun kunde det ikke:
Naar en Kvinde hun skal giftes og om Mandens F?rden forhen intet véd, og hun f?r Partiet stiftes s?ge vil at skaffe sig lidt god Besked--
Arkadia rettede og sang, mens hun stod midt for Sengen.
-Ja, ja, sagde Moderen og sang med--hun sk?d Benene