Det graa hus | Page 3

lidt ud med Haanden mod alle de hvide Figurer og det hele Ler og saa sagde han:
-"Ja, det er jo meget k?nt".
-Det var det Hele, naar man kendte det.
Excellencen lo kort, som n?d han sit eget Minde:
-Og Oehlenschl?ger d?de br?lende over sin egen Sokrates, som ingen gad l?se, og Heiberg saá efter Stjernerne, hvis ellers nogen tror det. Lad Stjernerne gaa, hvor de vil. Jeg véd aldrig af, at vi fik noget Bud fra dem.
Han tog sig over ?jnene, og i en anden Tone sagde han:
-Men gamle Folk skal ikke ha'e st?rke Hjerner, for saa véd de for meget ... De skulde blive sl?ve. De, som ikke bliver det, faar Tid til at se, og det skulde Menneskene v?re fri for--Man skulde aldrig se, aldrig sig selv og aldrig de andre . . . Der er et dumt Ord om at den, der ser Jehovah--og Excellencen lo paa dette Ord--han d?r. Men jeg siger Dig, at hvis et eneste Menneske saá et andet Menneske helt til Bunds i Sj?len, saa vilde han d?. Og hvis det kunde t?nkes--men det kan det ikke, ti for sig selv lyver man for haardt--at man saa sig selv til Grunden af sin Sj?l, saa vilde man betragte det, min Go'e, som en ringe men n?dvendig Straf selv og uden et Kny at l?gge sit Hoved paa en Blok--
-Naa--og paa en Gang br?d Hans Excellence af--jeg snakker . . . Men (pludselig saá han paa S?nnes?nnen og der var i mindre end et Sekund i hans ?je noget, der n?sten lignede Skyttens Blik, naar det ser, om et Pileskud har ramt) det g?r vel ikke noget, for Du h?rer ikke efter. Det er en anden Visdom, som suser for dine ?ren.
Det unge Menneske rejste sig:
-Farvel, Grandpapa, sagde han kun.
-Er der ellers ingenting, Du har paa Hjerte?
Hans Excellence rejste sig og gik hen til sit Chatol, om han lukkede op. Han sk?d en Brevpresser til Side og tog nogle Pengesedler, som han ikke talte:
-Ungdommen maa have Penge, sagde han:
-Farvel.
-Farvel, Grandpapa. Den unge Mand gik. Georg ventede i Gangen og tog hans Overfrakke ned og hjalp ham den paa:
-Farvel, sagde den unge Mand og b?jede Hovedet.
Georg h?ngte "Sedlen" ud paa D?ren: Paa et Stykke Pap stod med Bogstaver, som var halvt fort?rede, Ordet: Consultation.
Saa aabnede han Brevkassen og tog Posten. Brevene lagde han paa Konsollen. Men da han havde gjort det, tog han pludselig Brevene op igen og l?ste Udskriften paa den ene Konvolut, mens der gik en Grimasse hen over hans Ansigt--f?r han lagde den ned igen, men l?ngere inde, i M?rket.
-Er Hendes Naade vaagen? spurgte Excellencen, da han kom ind.
-Hendes Naade har ringet.
-Og min S?n?
-Hr. Fritz Hvide er gaaet ud.
-Hm.
-Bring mig Journalen.
Georg bragte den sv?re Bog og slog den op.
-Hvad Datum er det?
-Den otte og tyvende, Deres Excellence.
-Fastelavnstiden gaar ud, sagde Hans Excellence.
Hans Excellence skrev Datum foran en stor Rubrik under de andre Rubrikker, der stod tomme.
-Tak, sagde han: Du kan gaa.
Georg gik. Ude i Gangen satte han sig paa Stolen t?t ved D?ren. Han holdt sig meget rank. Han ventede paa at aabne for hans Excellences Patienter. Efterhaanden faldt Hovedet ned over Liberiets h?je Krave og Skuldrene sank ind. Det var, som sad der et paakl?dt men livl?st Stativ op ad Panelet.
-Aa ja, aa ja, l?d det ud gennem Excellencens D?r.
-Georg r?rte sig ikke.
Det ringede. Det var en Tjener, gammel som Georg, meget h?j, i en meget lang Frakke. Paa Toppen af ham sad et Hoved, der ligesom ikke sad rigtig fast. Han skulde aflevere et Brev. Han kom ind til Excellencen, der l?ste Brevet. Det var en Middagsindbydelse fra Baronesse Brahe.
-Sig Baronessen Tak, sagde han.
-Men jeg la'er mig ikke mer fremstille til Dyrskuer ... Hvordan har hun det?
-Tak, godt, Deres Excellence.
-Og han selv?
Tjeneren stod ret ved D?ren. Kun Hoved og Skuldre gik. Den ?vrige Statur mindede om en Bygning, hvortil der er sat Stiver.
-Tak, Deres Excellence ... det er kun den Rysten ... men jeg ta'r "det Styrkende", Deres Excellence.
-Ja, styrk sig, sagde Hans Excellence og vendte pludselig Ansigtet mod ham med et Udtryk, som saá han paa en gammel Hund.
Den gamle Person blev staaende et ?jeblik, f?r han sagde--hans evige eller eneste Tanke--:
-Og det gaar saa daarligt med Serveringen.
-Saa skulde han la'e v?r', sagde Excellencen.
-Der er ingen, som takker ham for, at han spilder Sauce paa hans Kl?'er.
-Farvel.
-Hans Excellence vendte sig og D?ren gled til.
-Hva' sa'e han? hviskede Georg ude i Gangen.
-Der er vel ikke no'et, til der ka' hj?lpe, sagde den anden.
Georg nikkede. Men med et pludselig forandret Udtryk i sit Ansigt hviskede han, pegende ind mod D?ren:
-Han er osse skidt.
Det var, som Udtrykket i Georgs Ansigt paa en Gang spejledes i den fremmedes:
-Er han? sagde han og hans Stemme fik ligefrem Klang.
-Vores Baronesse er osse snavs, hviskede han.
-Det er jo Emmely, der er syg? sagde Georg.
-Ja. Det er Gigtfebren, som