Det graa hus | Page 2

lave Menneskene som man vil. Der g?r de ikke flere Dumheder, end man giver dem Lov til.
-Har Du f?gtet? spurgte han pludseligt.
-Ja.
Med et Blik, der fik en egen og pludselig Styrke, sagde Hans Excellence:
-Du er en Sildef?ding. Du maa tage vare paa Dig selv.
Mens han blev ved at betragte S?nnes?nnens Ansigt, hvor L?berne midt i Blegheden var som Blod saa r?de, sagde han, med den samme Stemme som f?r:
-Jeg véd heller ikke, hvordan vi nu ogsaa har faaet den Race ind i Familjen.
S?nnes?nnen, der f?rte den meget slanke Krop meget rankt, l?ftede de m?rke ?jenlaage en Kende:
-Er det paa Komedien, Grandpapa har skrevet? sagde han.
-Ja. L?s det h?jt.
-S?nnes?nnen satte sig i den store Stol ved Vinduet og begyndte at l?se--meget h?jt, for at Hans Excellence skulde kunne h?re ham:
-Hvad siger Du, der staar? raabte Hans Excellence.
S?nnes?nnen l?ste h?jere, anstrengende sig for at samle den ul?selige Skrift, hvor Bogstaver var glemt og S?tninger var faldet ud:
-Hvad er det, der staar?
S?nnes?nnen blev ved at l?se:
-Nej, raabte Hans Excellence: lad mig selv.
Han greb Arkene. Og, vred og b?jet frem mod Lyset, fors?gte han selv at l?se alle de S?tninger, han allerede havde glemt.
-Nej, sagde han pludselig: jeg kan ikke. Det er ?jnene. ?jnene vil ikke.
Han slap Manuskriptet:
-?jnene vil ikke mer.
-L?g det hen.
Den unge Mand tog de blaa Ark og lagde dem ned i en Skuffe, ved Siden af de andre.
Excellencen fulgte med ?jnene hans H?nder:
-Der er mange, sagde han.
-Ja, Grandpapa.
Excellencen havde lukket ?jnene: Tiden var forbi, hvor hans Excellence k?rte til Forl?ggere. Aarevis havde han k?rt fra D?r til D?r, havde sendt Manuskripter og havde faaet dem skikket tilbage. Nu var han holdt op.
-Papiret er blevet for dyrt, min Go'e, sagde han.
Hans Poesier tryktes ikke mer. Det skulde da v?re et Gravvers over et Barnebarn eller over en Ven, som en Gang var ber?mt og som nu var glemt. Regeringens Blad trykte mellemstunder et saadant Vers bag i Avisen, med meget smaa Bogstaver.
-Grandpapa skulde skrive sine Erindringer, sagde S?nnes?nnen--hans Stemme var, naar han ikke vogtede paa den, n?sten ?ngstende bl?d--og han lukkede Skuffen.
Hans Excellence lo:
-Erindringer, sagde han: Erindringer--vi har V?v nok. Erindringer--hm, der er ingen, som har skrevet deres Erindringer. Om de andre lyver de, og om sig selv taler de ikke ... De skriver om det Kravl, de har oplevet, og hvad de har levet, tager de med sig i Graven.
Hans Excellence lo igen og hans Stemme fik en egen, raa Klang:
-Og de g?r Ret, min bedste, sagde han: hvis et eneste Menneske skrev sig selv ned og lod sig selv komme i Trykken efter sin D?d, vilde de d?mme ham til Tugthus i hans Grav--for der er jo Retf?rdighed i Himlen og paa Jorden....
-Nej, det er ikke v?rdt at give nogen Besked. Hans Excellence tav en Stund. Saa sagde han:
-Lad mig faa Tiden til at gaa som jeg kan. Det sidste Stykke Vej er det sv?reste, og at t?nke er dumt. Et Hul i Jorden er ikke saa mange Tanker v?rdt.
S?nnes?nnen sad lidt:
-Du har jo os, sagde han.
-Ja, sagde Excellencen: I skal jo f?des og kl?des.
Det unge Menneskes Mund sitrede, n?sten um?rkeligt. Men den Gamle blev ved:
-Har--har? sagde han: Menneskene, Fritz, har ikke hinanden. De bruger hinanden og er alene. Naar man er blevet gammel, véd man det og bryder sig ikke mer om at snakke de mange Ord, som ingen h?rer. Hvem h?rer? Grosset snakker uden at h?re det selv.
-Dyrene, min Go'e, kommer ud af det uden Ord, og det lykkes dem at opfylde deres Bestemmelse endda.
S?nnes?nnen sad sammensunken med m?rkeligt neds?nkede Skuldre:
-Ret Dig, sagde den Gamle.
-Ja; den unge Mand foer op saa hastigt, at han st?dte sin Nakke paa Stoleryggens Vaabenskjold.
-Nej, blev Excellencen ved at forts?tte sin Tanke: Forplantningen skal tjenes. Lad dem avle og d?. Det har de gjort i Aartusinder. Lad dem blive ved med det og ikke g?re sig Indbildninger. De opfinder og finder paa og bygger St?der og skaber sig Ber?mmelse . . . Naturen er lige glad. Jorden bliver kold en Gang ligesom Mennesket.
-Eller hvad har de for det? sagde han og saá pludselig op paa de mange Billeder paa V?ggene: Der h?nger de med deres K?der, i deres Kaaber, som de Akt?rer de var og--Excellencen gjorde en Bev?gelse med sine F?dder, som rensede han sine Saaler--hvad de vilde, blev det modsatte, og deres Gerninger er saa d?de som de selv.
-Hvad er det Hele? blev han ved: det m?tter ikke ... Hm, jeg husker en Dag, det var Thorvaldsen . . . han var vel den st?rste, ogsaa som Komediant, for det f?lges ad ... Han gik omkring som var han selv i Gevandt og skulde t?nde R?gelse foran sit eget Marmor. Men saa var det en Dag, han var vaagen, ellers sov han meget, Fritz, sov over sit verdensber?mte Navn. Men den Dag var han vaagen--det var i hans V?rksted: saa slog han