Det graa hus

叮
Det graa hus, by Herman Bang

The Project Gutenberg EBook of Det graa hus, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Det graa hus
Author: Herman Bang
Release Date: July 22, 2004 [EBook #12987]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DET GRAA HUS ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders

HERMAN BANG
DET GRAA HUS

TIL EN VEN
Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago.
"Jorden bliver kold en Gang--ligesom Mennesket".

I
Hans Excellence rejste sig i den Fyrretr?s Seng og t?ndte sit Lys. Saa stod han op. Han overg?d sig med Vand, mens han betragtede sig i sit Spejl: Legemet var knudret og st?rkt som et gammelt T?mmer.
Over den hvide V?g tegnedes det som en K?mpes Skygge.
Han kl?dte sig paa og han gik ind.
Han gik, med Lyset i sin Haand, gennem de mange Stuer. Broncer, Piedestaler og H?dersgaver stod indhyllede i Lagener. De ragede i M?rket saa underlig frem, som gik Excellencen, gennem Rummene, mellem Sp?gelser.
Ved den sidste D?r stansede han et ?jeblik og lyttede. Der blev talt derinde. Det var Hendes Naade, der talte i S?vne. I S?vne troede Hendes Naade sig altid paa gamle Baller og dansede med Durchlauchter, der var d?de.
Hans Excellence blev staaende, mens hans l?ftede Haand holdt om Portieren som en knyttet Klo: det var en Svaghed hos ham at lytte efter Hendes Naades Tale, naar hun sov.
Pludselig satte han Lyset fra sig og han aabnede D?ren. I M?rket gik han frem mod Hendes Naades Seng.
Hendes Naade blev ved at tale--og h?jere, mens Hans Excellence lyttede:
-Weimar, Weimar, gentog Hendes Naade.
Hans Excellence stod der endnu, som en St?tte.
-Ja, Hoheit, sagde Hendes Naade.
Excellencen vendte sig og lukkede D?ren og gik videre.
Hans H?nder rystede, mens han tog om den iskolde Lampe og fik den t?ndt, f?r han satte sig til sit Bord. Han trak Skuffer ud og ind og han tog de store blaa Ark frem, b?jede Margen paa dem og begyndte at skrive.
Han skrev, med Hovedet b?jet og med ?jnene sammenspilede, som vilde han tvinge deres Sekraft, mens hans venstre Haand laa paa Papiret, blaahvid og tung, som af Bly; mens han skrev og skrev, uden Oph?r, med en vredagtig eller harmfuld Pen, Side efter Side, Blad efter Blad, og slyngede dem v?k og fra sig.
Der h?rtes ingen Lyd, uden Olielampens Kogen.
I det matte Lys saá ?rsted'er og Mynster'e og Hvide'r saa underlig halvtudviskede ud, som de hang der, i de blege Litografier, i deres gyldne Rammer, ordensprydede, i Ornater, officielle, paa V?ggene Stuen rundt,--afd?de og stille.
Excellencen havde l?net sig tilbage i sin Stol:
-Aa, ja, aa, ja.
-Aa, ja, aa, ja. L?d det ud gennem Stuen.
Og han skrev igen.
Dagen begyndte at bryde frem og dens kolde Lys blandedes med den sparsomme Lampes. Excellencens store Hoved ragede bestandig frem over hans Bord.
Tjeneren kom ind og, b?jende sine ?mme Kn? foran Kakkelovnen, fik han Ild i de store Br?ndestykker. Ilden lyste mod den brunlige Paryk--den havde saadan underlig opstaaende Kanter--og Ansigtet, hvor Munden mellem hundrede Rynker mindede om en sammenfoldet Kniv.
Excellencen h?rte ham ikke. Han bragte Theen tilligemed Morgenavisen, og pludselig vendte Excellencen sig.
-Lad hende sy det, sagde han og rakte Tjeneren de blaa Blade.
Tjeneren Georg gik, mens Excellencen i ét Drag slugte den koghede The--Kulde eller Varme syntes ikke mere at fornemmes af det ?ldgamle Legeme.
Ude i K?kkenet syede Sofie Kone. Siddende foran Lampen syede hun med en lang sort Traad de skrevne Blade sammen med sin Haand, der lignede r?de Knokler.
-Skriver han? spurgte hun.
Tjeneren nikkede.
-Ja saa.
Bornholmeren ved Siden af K?kkenbordet l?d langsomt og tungt. Det var, som hentede den hvert t?vende Sekund m?jsomt og st?nnende op af en uendelig Br?nd. Bornholmeren var det eneste Ur i Huset, der gik. De andre var gaaet i Staa.
Georg bragte de sammensyede Blade tilbage, og Excellencen trak Skuffer ud og Skuffer ind. De var alle fulde af samme Slags Hefter. Morgenavisen lod han ligge. Han l?ste ikke mer Aviser:
-Sker der noget? sagde han.
-Hvad sker der? sagde Hans Excellence:
-De bygger nogle flere Huse, hvori de kan synde mod sig selv.
-Tag den bort, sagde han.
Tjeneren tog den bort for at opbevare den til Hendes Naade. Hendes Naade lod sig daglig "Ledige Lejligheder" forel?se af sin Selskabsdame.
Paa Slaget ni ringede det, mens Jernklokken l?d saa s?rt langt inde i Huset; det var S?nnes?nnen:
-Excellencen er hjemme? sagde han.
-Ja, svarede Georg, og han h?ngte den unge Mands T?j paa den samme Knage som igaar.
-Du har skrevet, sagde den unge Mand og b?jede sit Hoved.
Den Gamle vendte sig:
-Ja, og Stemmen l?d vredt:
-Som jeg plejer. Man skriver og spilder Bl?k, naar man ikke kan leve mer. Med Sort paa Hvidt kan man