Den engelske Lods | Page 7

om London ud var d?d,?om dets Millioner gj?re?Ende paa den Kamp de f?re?mod den gr?nnende Natur,?stedse flyttende sin Muur?l?nger ud i Landets Skj?d,?og om de forlode det,?mylrende ad alle Str?der,?Orme liig, der alt har ?dt,?Staden, som bestaaer af St?der,?levnende det ?de, som?over Eufrats London kom,?over stolte Babylon,?Ninive og Ktesifon:--?_da,_ da inden Somre faa?vilde Engellands Vedbende?seirende tilbagevende,?brolagt Gade s?nder slaa,?over _London-Bridge_ sig sp?nde,
sammenknytte?Lordens Borg Kartistens Hytte,?rundt St. Paul Guirlander binde,?med sit Net af Blade spinde
gamle Tower?ganske som en Kube over,?gj?re _Bondstreet_ til at see?som en hv?lvet lukt Allee,?hver af Squarernes Kvadrater?til et yndigt Skovtheater,?hvor Irisker og Stillidser,?bag de levende Kulisser,?under hvirvlende Musik,?smukke Elskovsskuespil?med et stort Talent opf?re,
men hvortil?spodske St?re see og h?re?under skj?rende Kritik:--?gj?re London til en Skov,?hvori selv St. Paul ford?lges,--?til et Vildnis, hvor kun f?lges?vilde Skj?nheds Ordenslov--?Paradiis for Millioner?Finker og Papilioner;?og paany fra Himlens Blaa?skyldfriblevne London vilde?klare og forsoningsmilde?Straaleblik af Solen faa,?--ja, det samme maaneblide,?stjernestille, gyldenhvide?Foraarssolskin, som paa Landet?flyder, med et Gjenskin blandet,?over Tagene af Straa.?...O saa yndigt Solskin mindes?jeg den Dag vi Spithead peiled,?da vi ind St. Hellens seiled,?over hele Egnen lagt,?skj?ndt med endnu st?rre Pragt,?saa at ?iets ?mme Lindse
maatte blindes,?af de klare Straalers Magt,?om et Blik mod Himlen voves.?Herligst dog det syntes glindse?over lundomhegnte _Cowes,_?som om Solen her opdaget?havde yndigst Sted paa Jorden,?Syden for en Dag bedraget,?og paa denne Plet i Norden??st sin bedste Fyrighed?over denne Landsby ned:--?hele Luften blaaforgyldt,?med en Glimmerglands opfyldt,?med et Spil af Farvetoner,?som om den af Millioner?pludselig i Gl?d ant?ndte?Diamantsafirer br?ndte.
VII?Yachtclubb-Flaaden
O Farvel, Spithead! Som sorte?Punkter Skib for Skib forsvinder.??Caledonia? selv er borte,?Caledonia selv, at see?seilbed?kket ret som tre?svimmelspidse Snebjergtinder.?Portsmouths m?gtige Bel?g?af rangerede Kasteller,?et for et, som Punkter hvide,?sees, dalende saa sagte
som forjagte?stilleblevne Tidselskj?g,?under Horizonten glide.?Og af Aandens Sejersm?rker,?Menneskenes Underv?rker?n?sten tr?t og overm?t,
?jet s?ger?til Naturen, hvor den sp?ger,
f?lger heller?H?jene om landligtblide?skj?nne _Cowes_, af hvis blaa?solbelyste blanke Tage?hist og her vi et at rage?frem af Lunde af Moreller?Poppler og Kastanjer saae.
O hvad yndig Blanding af?Stad og Landsby, Land og Hav!?Mellem hine Tage blaa?skimted gule frem af Straa;?tamme Duer ifra Byen?viden over Fjorden sv?rmed?midtiblandt dens vilde Terner;?snart med dj?rve Vingekast?cirklende de under Skyen?lyste hvide frem som Stjerner,?snart de klapprende sig n?rmed,?s?nkende sig paa vor Mast.
Og, at Alt ved _Cowes_ skulde?v?re nydeligt tilfulde,?laa der, ringet ind af Lunde,?paa en Bund, hvor S?lversandet?perleglindste gjennem Vandet,?adspredt henad _Calshots_ Kyst,?en saa underdeilig Flaade?at man gjerne t?nke kunde?den med Alfer var bemandet,?bygget kun til Feers Lyst.--?ja en herlig Flaade atter?af Korvetter og Fregatter,?meget st?rre ei end Baade,
Skj?nmodeller?til de Store udenfore?Portsmouths Rad af Sj?kasteller,?saa den lille Landsbys Rhed?var et Billed af Spithead,?med bevimplet Skov af ranke?Master, vajende og slanke,?smekkre Epilobier liig,?der paa Kanten af en ?de
Hedes Banke,?enkelte som Ax, med r?de?Purpurblommer h?ve sig.
Det er Yachtclubb-Flaaden. Ah!?Yachtclubb-Flaaden? Ah, ja se,?nu, nu l?gger En ifra!?Ledig Dandy vil maaskee?skyndsomst fra Catania?til en Lady, som er daanet,?hente i krystalne Glas?Is, som er paa ?tna blaanet??eller--til en bedre Spas--?til en Viscountesses T?rste?fra Vestindien allerf?rste?gyldenmodne Ananas??Ja hvem veed (hvis nu Mylord?for en _Belesprit_ har Ord)?om _His Grace_ i Hu ei randt?nu da Routen ud er sovet,?at paa den igaar galant?i den glimrende Salon?han paa ?resord har lovet?Morgan eller Blessington?frisken Krands Orangeblommer?hentet fra Messinas Sommer?af ham selv og det direkte??Thi Mylord har Tid nok jo,?og de h?itber?mte To?ingen B?n han kunde negte.
Nei, paa Yachten, som vi saae?fra de andre ud at staae?seilbed?kket os im?de,?flygtet Yndlingssvane liig,?som med Guldring om sin lange?smekkre Halses S?lverslange?blandt de andre vilde graae?paa et Kjern i Nordens ?de?som en Dronning viser sig--?der ombord hvor t?t dog vrimle?Dandys ved Kahyttens D?r,?mellem gyldenfryndste, blaae,?violette, rosenr?de?Parasollers Silkehimle!?Og af lange hvide Sl?r,?hviftende for lette B?r?Stjerner ud i sine Folder,?skinner Skandsen overalt?rundt en Amazongestalt,?som det gyldne Roer holder.
Ah, hvor n?re?langskibs hun til Luvart kunde?lade Yachten trodsig skj?re,--?farligt, skj?ndt saa sikkert som?Somnambules Gang iblunde,?saa ei Damerne alene,?men de mustacherte pene?Herrer ogsaa, ganske blege,?med af R?dsel aabne Munde:??_La Duchesse! Duchesse_! skrege...?O, for Guds Skyld! Roret om!?
Allemand ombord i Briggen,?Allemand (ja Lodsen med)?Alle med udstrakte H?nder?stode, forat frelse Riggen,?langsad R?lingens Gel?nder?i et ?ngsteligt Geled.
_Da_, just i Sekunden da,?kun en Alen knapt derfra,?Damen drejer raskt paa Roret,?just da hendes Navn af Choret?blev udraabt og Yachten vender?for at l?be ned i L?,?viser Lodsens Blik og Hendes?Aasyn, at de begge kjendes.?Hans blev r?dselsfuldt at see:?skummelm?rkt, dog fuldt af Flammer,?Fakler liig bag S?rgefloret,?hendes Aasyn hvidt som Sne,?fuldt af en Gorgones Jammer.
?_Johnny--You!_? sagt med en Stemme,?som ei lader sig forglemme?--o, som om i Glas man skar?foran nervesyge ?re--?h?rtes Ladyen at raabe.
Meer at h?re?var for dengang ei at haabe,?da hun af saa iilsomt bar.
Men hvad t?nker Damen paa??Er den Lady rigtig klog??Op paany hun Yachten jog?til den Kurs den forhen laae;?og, idet hun vende lod,?saa dens Fraade os besneer,?kaster hun en Pung Guineer?klingrende for Lodsens Fod.
Men hvad t?nker Manden paa??Er den Lods vel rigtig klog??Pungen iilsomt op han tog?og tilhavs saa langt han kunde?i et Nu den sl?ngte saa?i de gridske B?lgers Munde.?Damen saae det. Hun og Alle?saae og h?rte Pungen falde...?Nei, ei den, n?iagtigt talt,?lod sig h?re da