Den engelske Lods | Page 8

den faldt;?thi dens gr?nne s?lvindslyngte?Net blev spr?ngt af Guldets Tyngde,?saa at, da dens Indhold suste?Mynt for Mynt i B?lgen ned,?dalte sagte som et Blad,?sammensjunken, splittet ad,?Pungens Pjalt derefter med?just hvor Yachtens Kj?lvand bruste.
Lodsen... Ah, hvad gaaer af ham??Andengang han jo paa ?rmet?t?rker bort en Taares Skam,?som, hvor haardt imod han stred,?stedse svulmende sig n?rmed,?til den trilled moden ned?
VIII?Lodsens Fort?lling
Yachten var forl?ngst forsvunden,?som forbi os fl?jen And.?Alt _Southamptons_ gamle Taarne,?n?rmere i Luftspeil baarne,?forud skimtedes i Bunden?hist af Fjordens kl?vte Strand.?Om en Time eller to?Briggen skulde finde Ro,?og vor Lods da gaae fraborde;?da (det er som Afskedsstunden?aabner Hjerterne og Munden)?tog den Gamle saa tilorde:??Tvende Gange, Gentlemen,?(_Damnd!_ det har I maattet m?rke)?Tvende Gange--to formeget--?har De seet mig gamle Ulk?--fy det er en Skam!--i Graad:?f?rst igaar, da i sin Baad?Drengen herfraborde st?dte,?og nu nys idag igjen,?da vi denne Lystjagt m?dte,?var i ?jet Taaren steget,?og mit barske muskelst?rke?Ansigt har, nerv?st bev?get,?kj?mpet med kvindagtig Hulk.
Nu! for mine Landsm?nds Skyld,?at ei Skam paa dem skal falde?og I Uslinger dem kalde,?vil jeg Aarsagen berette,?aabne jer min Kummers Byld.?Dog, Kaptain, f?rst siig mig dette:?ejer Selv De B?rn derhjemme??Naar saa er, da vil det blive?idetmindste let for Dem?mig den Svaghed at tilgive,?at jeg ikke kunde hemme?Taaren, som sig tr?ngte frem.?
Vor Kaptain med Nik bekr?fter,?og et Haandtryk fulgte efter,?langt og varmt, som om deri?laa et ?mt Frimureri,?som om deri deres Sjele?kunde vexlende meddele?samme F?lelsens Mystér.
?Agterud--saa han begyndte--?agterud en _League_ omtrent,?der hvor hine gr?nne Pynte?fiint som Traade ud sig spinde,?en for en mod Fjernet sp?ndt,?til de i dets Blaa forsvinde?der hvor Fjorden synes endt,?Gentlemen, I kunne see?_Cowes_, som forbi vi hasted,?endnu, liig en Stribe Sne,?liig et Skum paa Bredden kastet.
Der, i mindste Huus i Flekken,?men det netteste kanskee,?yderligst i hele R?kken,?saa det sidste Egetr?,?som i _Norriscastles_ Parker?skygged over Byens Marker,?gav dets ene Side L?,?som om F?rsterhuus det var,?mens den anden laae saa n?re,?som en Fiskers, Fjordens Fj?re,?at, naar Floden h?it sig skar,?str?ede den med perleskj?re?Muslingskaller Hyttens toede?sandbespr?ngte Trappetrin--?--_der_ i dette Huus jeg boede,?denne Hytte den var min.
Den var Fred og Lykke lovet?i min Faders hvide Hoved;?thi han boede hos mig.?Hvor jeg Efevranker draget?havde langshenunder Taget,?at de kunde flette sig?trindtom Vindvet under R?stet,?der den Gamles Kammer var--?--o i Huset hvad i Brystet?Hjertet er og hvad i Kirke?allerhelligst Sanktuar.?Der min Fader sig forlysted?med paa sine gamle Dage?Fiskenet til mig at virke?siden Synet blev for svagt?til at drive om paa Jagt,?saa han Afsked maatte tage.?Han som F?rster nemlig tjente?hos Lord Norriscastles Far,?og med Gamlens Valg det var,?at hans Kammer didhen vendte,?hvor han i sit Vindu kunde?h?re p? de gamle Lunde,?paa den Gamledages Sang?fra de tusind Blades Munde?og de kjendte Jagthorns Klang.
?_Johnny!_?--havde Gamlen sagt--??Jeg er tr?t af Lordens Jagt.?Tag din Mary Ann til?gte!?Hun, saal?nge I er' to,?ikke vil din Fader negte?dette lille Kammers Ro.
Og desuden har jeg Grunde?--lagde hviskende han til--?til at skynde, om jeg kunde,?paa hvad du saa gjerne vil.?Rygtet om vor unge Lord?kjender du fra mange Munde;?han ei har det bedste Ord?siden han tilbagevendte?sidst ifra Paris, afbleget,?saa han lignede sit eget?Skyggebilled og hans Mor?knapt sin F?rstef?dte kjendte.?Og hvad skulde jeg vel see?een Gang ei, men hele tre??Paa den sidste Uges Jagter
har jeg funden?udenfor din Marys D?r?Lordens egen Jagthest bunden.?Hun er smukkere end sagt er?(kaldes jo af Folket ?_Loves?flower, fairy Queen of Cowes?_?)?og Mylord, den unge Herre,
han er v?rre?end ham onde Rygte gj?r.?Derfor, om jeg raade t?r,?n?ste S?ndag, om du agter ...?
Far fik ikke udtalt f?r,?jaget som af onde Magter,?jeg til Mary Ann mig skyndte.?I Begreb jeg hende fandt?med sit fagre Haar at pynte.??Thi--saa hun troskyldig sagde--?_Johnny_, t?nk dig! saa galant?er Mylord imod min Moder,?at i sidste Uge trende?Gange han Visit aflagde...?O, han var en S?n mod hende,?og mod mig som ?mmest Broder!??Jeg naturligt lod mig ikke?m?rke med det allermindste,?talte ei om Hvepsens Sv?rmen?rundt den Rose, den vil stikke,?ei om s?lveroverglindste?Slanges fule sagte N?rmen?til den Finkes trygge Rede,?som den vil til Frokost ?de.?Men, som raadet af min Far,?n?ste S?ndag allerede?Mary Ann min Hustru var.
Gud var god: min Salighed?varte hele Somren ved.?Morgen jeg og Aften t?nkte,?at til Grund den ene har?Guds ifra hans Himmel s?nkte?Naade til min gamle Far:?at min Lykke ikkun var?uforskyldte Gjenskins Glands
ifra Hans,?paa hans Hoveds hvide Sne?faldne, Guds Velsignelse.
Og for ret mig fro at gj?re,?Lorden siden Bryllupsstunden?lod sig ikke see og h?re.?Liig i Jorden sjunkne Geist,?liig i Luften stegne H?g,?var han ganske som forsvunden.?Rygtet sagde ham for Sp?g?for et V?ddemaal forreist?atter paa sin gamle Viis?skyndsomst over til Paris?med en Sv?rm Mylords og Squires.
Men, som byttelystne Glente,?stegen kun saa h?it tilveirs,?at ei Syn den ind kan hente,?skj?ndt den selv kan alt bespeide,?lodret sv?vende, som bunden,?over Byttet den vil veide,?kun i Skyerne paa Luur,--?var han kun paaskr?mt forsvunden:?og kun H?ndelsens Behag,?kun et Slag af Rygtets Tunge,?kun en Streg af _Bonaparte_,?ei Forandring i den unge?Herres Planer og Natur,?foraarsaged, at han sparte?mig en Tid--et Aar det vartefor?min Lykkes Nederlag.
Verden veed, en vakker Dag?fandt man nemlig tomt og spr?ngt
det forgyldte?trange Papeg?jebuur,?hvori Frankrigs ?rn var st?ngt?og paa Elbas Klippemuur?frem