Den engelske Lods | Page 6

forjaget,?liig en Taage paa et Speil,?netop som vi over Staget?gik, en Kutter at undgaae,?som imellem Flaaden laae...?Ah! det var et Mesterstykke!?Ret et Ibenholtsklenod!?Negerpigesort- og slank!?Reisningen som Palmens rank!?Uden andet synligt Smykke?end en Bord omkring som Blod.??Denne der--var Lodsens f?rste?Ord paa l?nge sagt til Os,?da han havde slukt sin T?rste--?har til Navn ?_the Albatross_?.?Og en Albatross paa brede?stedse sp?ndte Vingers Flugt?Kuttren er, til hidsig Jagt?efter Slaveskibe brugt,?flyvende med rastl?s Magt,?som om levende den vrede?Hav?rns Hjerte med dets Hede?i dens skarpe Boug var lagt.?Men derfor, derfor is?r,
ja derfor?har jeg Kutteren saa kj?r:?Jeg har havt en S?n ombord--?Francis ...?
Og med dette Ord?Taaren, som for nylig, tvungen?ved at han sig beed i Tungen,?i sin V?xt tilbagesank,?modned atter fuld og blank;?og, f?r han fik knust den, gled?ad hans brune Kind den ned.
?Francis??--spurgte jeg mig selv--??Francis? Jagt paa Slaveskibe???Hvad betyder dette vel,?at mig saa bekjendt det lyder?
Hvad betyder,?at jeg ikke frem kan gribe?hvad jeg veed er i min Sjel,?men som i dens Dyb sig skyder??Men vilkaarligen at tvinge?frem som Syn den havte Dr?m?er at ville daarlig bringe?Klokke, sjunken i en Str?m,?til deri som f?r at klinge.
Netop naar den gribes skal,?v?gtfor?ges dens Metal,?som om alle Dybets Kr?fter?halende sig h?nge efter,?som om Afgrundsslanger knytte?sig om deres vundne Bytte?med fortvivlet Kraft og Vrede?om den sjunkne Kirkeklokke,?der er bleven deres Flokke?altforl?ngst et h?vdet Rede.?--Men der var ei Tid til daarlig
anstrengt Grunden?efter Dr?mmene paa Bunden
af min Sjel,?naar de ikke uvilkaarlig,?som opflydte af sig selv,?komme af dens Dybder frem.?Og desv?rre flux naar Blunden?er med Nattens Timer svunden,?lukker den sig over dem?--som om sine Perler Bundens
Musling st?rk,?af Polypens Arm ber?rt,--?hurtigt, hurtigt f?r Sekundens?svage D?dssuk hen er f?rt,?en Passionsblomst liig om sine?korsbetegn'te, straalefine?Stjerneblommers Underv?rk.
Som med Dagens Time dennes?fagre Blomstring er forbi,?Sjelenes med Nattens endes;?og naar over ?stens H?je?Morgenr?dens Flammer t?ndes,?lukker du dit Aande?je,?D?deliges Fantasi!
Der var ingen Tid at spildes?paa at jage undfly't Dr?m,?der tilf?ldig kun, som gale?Antilope eller Svale
atter hildes,?kommen af sig selv igjen--?Thi i Fjernets Graa derborte?syntes bag os alt Spithead?sjunken med sin Flaade ned.?Skibenes Kolossers sorte?Masser med de hvide Rande,?fulde af Kartovers Porte,?saaes meer ei ovenvande.?Masterne og deres R?er,?hist hvor i en blaahvid Rand?Hav og Himmel sammenbryntes,?agterud i Fjorden syntes?Omrids liig af Granetr?er,?svedne af en Ildebrand,?skarpt mod Himlens Blaa udskaarne,?som paa sumpig Bredde baarne?af et miilbredt ?rkenvand.
VI?Scenery. Engelsk Efev
Men se forud! se mod Norden!?Forud se, hvad Perspektiver,?Tepper liig, der rulles op,
_Hampshire_'-Fjorden,?ret som et Kaleidoskop,?snevrende sig sammen, giver!?Som forelskte i hinanden,?n?rme begge Kyster Stranden,?saa at Fjorden mellem dem?som en Flod sig lister frem.?O, saa maae?hedenfarne Saliggjorte
kunne skimte?gjennem Himlens aabne Porte?Paradiserne fremglimte,?som de engang skulle naae!?O, det er at speide i?naadig Skabers Fantasi,?da Han, efter i sin V?lde?skabt at have Nordens Fjelde,
Alper steile,?Himalayas Gletscherspeile,?overlod sig til en stille?salig Skabergl?des Nyden?og Miskundsomhedens milde?overstr?mmende Indskyden!
Mere bl?de Linjer?kker?fine Pensel ei i glatte
Olje tr?kker,?slaaer ei blidnet D?ningb?lge?eller gyldentunge Ager,?over hvem en Luftning jager,?end de gr?nne tr?besatte?_Hampshire's_ H?je, som forf?lge?paralelt hinandens Flugt
langsmed Fjorden,?alt som dybere mod Norden?denne skyder ind sin Bugt.
_Da_ fornam jeg grant, hvordan,?mine F?dre (mine; thi?under Sognefylkes vilde?havomskvulpte steile Kyster,?gjennem st?rke Kj?mpebryster?v?lded frem den varme Kilde?til mit eget Stammeblod)--?_da_, ja _da_ jeg klart forstod,?hvordan Nordens ?rnefri?Viking og alt halvdeels velske?ridderartede Norman,?under Vilhelm Landestormer,?kunde d?deligt forelske?sig i dine skj?nne Former,?kvindefagre Engelland;
ja hvorlunde?Hjemmet de forglemme kunde,?s?nderrive Hjertets Rod,?saa de evigt det forlode,
for at pode?ind i hint sit eget Blod.
F?stet end af deres F?dder?rundtom i Ruiner stod:?Hvor iland de satte Fod,?reiste de et Taarn til M?rke,?ligesom i Romas Dage?Seierherrens Landsestage?boredes af ham i Jorden.?Og de staae der end de st?rke?Normanstaarne til et Tegn,?at af dem erobret vorden?er den hele skj?nne Egn.
Men en st?rre, skj?ndt ei v?rre,
Seierherre?har ved hine tandudskaarne?William-Conquestor-Taarne?sig med saadan Magt indfunden,
som om Grunden?var hans egen Odelsmark,?som igjen han vilde tage.?Ungdomsskj?n, hvorvel af Dage??ldre end en Patriark,?f?dt vel f?r end Hors og Hengst,?har han Taarnenes Baroner
overlevet?og paa Taarnene forl?ngst?sit Familiebanner h?vet,--?Krandse h?ngt og Sejerskroner,?over hvert et Buehv?lv,?hver Gesims, Karnis og Karm?med Familiefarven smykket,?ja de faste Taarne selv?hist og her is?ndertrykket?med sin egen st?rke Arm.?... St?rke? O hvor synes vege?denne Seierherres Arme,?strakte ud kun til at lege,?mens dog det Naturens Blod,?som besidder varigst Varme,?rinder fra hans Hjerterod!?Thi den Taarnenes Betvinger,?stolte Sl?gters Overlever,?Han, som sine F?nniker,?op ad Murens Steilhed stegen,?tr?dende paa d?de Grever,?fra Ruinens Tinder svinger,?ikke nogen Anden er,?end det gamle Englands egen
odelsbaarne,?symbolvalgte, dunkelgr?nne,?evigen ungdomlig-skj?nne?Efev, voxet vildt afsted:?Englands stolte Eges kaarne?trobevarte Kj?rlighed,?Planteverdnens Ganymed.
Lad i Portsmouth hine R?kker?af Kaserner bli'e forladte,?lad _the Queens_ Tredobbeltd?kker,?Flaadens Skibe, et for et,?blive op paa Landet satte,?raadnende og s?ndersprukne,?Hvale liig, der gispe, trukne?op paa Stranden i et Net?--o f?r trende Aar er' rundne,?Flaade, F?stninger og By,?Citadeller og Kaserner?ville v?re overspundne?af et Efevvildnis, svundne?sporl?st, som en Klase Stjerner,?naar du s?ger dem paany,?blevne borte i en Sky.?Ind og ud ad hver en Port,?hvert et Vindu, s?nderslaget,?paa de ?de Byruiner,?udad h?je Mezzaniner?slangem?gtig inden kort?kaade Efev vilde gro;?langsad Ribbene paa Vraget,?ind-og udad langs de sorte?D?dens Munde, Skydsets Porte,?armtyk, eviggr?n sig sno;?st?rkere end Ankertouge?sammenknytte Flaadens Bouge,?sammenflette kabbelfast?Raa til Raa og Mast til Mast;
til dem takle?med sin seige lange Rakle,?som med ?gte Baadsmandskast.
Ja,