Den engelske Lods | Page 5

ville f?lge,?_Isle of Wight, Old Englands garden_,?dine Skj?nhedslinjers B?lge,?pr?gende sig ud i Luften?liig en underskj?n Afspeiling?af en yndig Feers ?;?under vor Laveringsseiling?langsmed Landet drikke Duften?af det slagne friske H?;?_Cath'rine'-Point's_ Styrtning maale,?som, af Morgensolens Straale,?snart illumineret, til?Bjerg af Roser blive vil,?medens _Nettleston's,_ det hvide,?liig en lang uhyre H?k?af Viburner og Jasminer,?sees ud i Havet glide,?til det som en Linje tviner?mellem Luft og B?lge v?k.
Lad ham sidde der den Tv?re!?sine tause Glas fort?re?med en skattegravertyst?ind?dt heed forsvoren Lyst,?som om hvergang han paa Bunden?Perle eller Diamant,?slubbrende den ind med Munden,?i det t?mte B?ger fandt!?Andet kalder vore Blikke:?Her her aabner alt _Spithead_?Gyldenhornet (Stambuls ikke?maaler sig i Pragt dermed).?Derfra, paa tredobbeltkronte,
b?lgebaarne,?kun ved Sejer gjenforsonte,?herskende Britannias Bud,?skyhoslige Tordentaarne,?fare viftehurtigt ud?did den stolte Dronning peger,?efter alle Vindens Streger.
Nu imellem _Portsmouths_ hvide,?milelange F?stningsvolde,?som i ?st, paa langtudskaarne?Tunger synes hist at glide,?liig en S?lverkj?de hen,?fuld af Led af runde Taarne,
Citadeller?og Kasteller,?som for sammen fast at holde?Havets Bryn med Himmelen...?Mellem disse havomstr?mte?Krigens skinnende Palladser?og imellem _Rydes_ ber?mte?poppelkronede Terrasser?(_Ryde_, som Walter Scott lovpriser?fremfor Indiens Paradiser)?Flaaden laa i dyben Fred,?adspredt paa _St. Hellens_ Rhed:?Englands Gyldenhorn, _Spithead,_?--Rolige, som Skj?r, af vegne?Springflod op i Veiret stegne,?som ved Kogleri, imens?Ebben l?ber Fj?ren lens,--?rolige som kolossale?Graasteens-Sfinxer i de Dale?Nilens Str?mme overfl?de,--?rolige, som Hvale, der,?bugopvendte og som d?de,?sove midtpaa Havets ?de:
hist og her?hine stolte, taarneh?je?_men of war's_ for Anker fl?de,?ubev?gte, skj?ndt mod deres?gr?nne Bouge B?lger skj?res,?st?rke, h?je som tilsj?s.?Og det blev for Aandens ?je,?som om hvert et Skib kun var?flagbetegnet Ankerb?je
for den st?rste?Verdens f?rste?Verdens sande _man of war,_?for _Great Britain_ selv, som har?slidt sig fra Europa l?s,?lagt sig ude langt tilsj?s,?riig og fri og stolt og b?s!
Grusomme ?_Diktator_? vi?ilede med Gru forbi.?Yderst hen ?Najadens? Morder,
som forjagt?af sin Daads Melancholi,?havde eensom sig forlagt.?Som om Nordm?nds eller Danskes?og Franzosers kj?kke Border?kunde see sin Roes forvanskes,?sig beundret ei, men hadet,?laa den eensom der og baded,?sit, med gabende Kartover?rundtomkring besatte, Bryst?midti Rhedens gr?nne Vover,?fjernest ifra Englands Kyst,?liig en Svane uden Mage?og af Flokken glemt tilbage.?Men just der, hvor nedadvendte?Skygger af dens Master endte,?saae Vi dem fra ?_Royal George_??(det for mange Herrens Aars?Tider siden sjunkne store?Tred?kslinjeskib) at bore?sig med Stag og Takl og Top?imod hine ligeop,--?Sex i Alt og Tre mod Tre.?Ja, da skarpt jeg saae i Vandet,?fik jeg tydeligt at see?_Royal George_ i Vant og Mers?med Gespenster fuldt bemandet,?klavrende paakryds og tvers.
Nelsons Skib ved Abukir,?(agterpaa _?The Vanguard_? stod?malt paa Sort med Tr?k som Blod,?meer til R?dsel end til Ziir)?laae for Anker uden Rigg,?rolig som en ?, i Havnen,?r?kkende (som Invaliden?frem sin Armstump) op de korte?Master, ifra Merset borte,?hvortil Sejeren i Striden?f?r saa ofte l?nte sig.?Og det syntes stundom mig,?som om op og ned ved Stavnen,?under Skibets Gallion,?dandsende langs henad Siden,?frem af B?lgen h?ved sig?Heltens yndige Sirene,?Lady Emma Hamilton,?l?ftende h?it op i Favnen,?snelt som Skvulp af sjunkne Stene,?s?lvhvidt Oldingshoved, slynget?om med slimig Tang og Tare:?Hans, der med et Glimts Forbi,?som tilveirs Raketter fare,?grusomt blev i Raaen klynget:
gamle Caraccioli.
_?Agamemnon?,_ vidt ber?mt?ligesom sin gr?ske Navne,?n?st hiin tryllende Medusa,?(Hamilton, Siren-Gorgonen,)?af Lord Nelson elsket ?mt,?strakte Marmorgallionen?mellem to ber?mte Stavne:??_Thunderer_? og ?_Arethusa_?.??_Victory_?, i Nelsons Blod?med Ud?delighed d?bt,?kneiste som en Pyramide,?taarnet op af Bramseil hvide,?som et Bjerg med kulsort Fod,?men i Sne forresten sv?bt.??_Dreadnought_? (gamle Collingwoods)??_Africa_? (Sir Sammy Hoods)
vingede ?_Bellerofon_?,?som bortf?rte?i sin Favn Napoleon,
s?rgesl?rte?Fangebuur ?_Northumberland_?,?Howes ?_Ajax_? og ?_the Queen_?,??_Hero_?, ?_Royal Sovereign_?,?Codringtons, den Navariner,?tvende Gange t?ndt ibrand,??_Triumph_?, ?_Caledonia_?,??_Windsor-Castle_?, ?_Victoria_?,?--alle Disse blandt de mindre,?flere end jeg kan erindre,?laae, som Hvaler blandt Delfiner,?Portsmouth til og Portsmouth fra.
O, igjennem disse Sunde,?disse Net af F?stningsgrave,?ovenfra, naar Synet h?ined?sig mod Sky, i Dybet ?inet?som et Garn af sorte Baand?mellem disse D?dskasteller,--
o, her kunde?D?den, om den var en Aand,?og ei burde t?nkes heller?som fra Paradisets Have?Fredens Palmers milde Aande,?der borthvifter Jordens Vaande,--?o her kunde den, bel?sset?med Ford?rv, med Ljaen hv?sset,?Herrens Dommes Overbringer?til en millionfold Skare,
gjerne fare?paa de lynbaldyrte Vinger?uden Mine af Foragt?for de D?deliges Magt,?uden Tr?kket til Medynken?skulde, svulmende i Rynken,?om hans L?be blive lagt.?Ja beundrende kanskee?vilde i sin Gjennemfaren?han sin D?monvinge synke,?hilsende Orloggerskaren,?lade h?jt i Skyen blinke?med en Lynilds Glimt sin Lee.
--Lodsen var og blev m?rkv?rdig:?under al vor Opseilads?t?mte taus han sine Glas,?og for hver ber?mt Fregat
var han f?rdig?flux at lette paa sin Hat.?Mangt bronceret, kj?kt og godt?tatuert Matrosgesicht?nikked ned fra Boug og Plikt?til vor groggende Pilot.?Mangen blaa og blaar?d Skjorte?fik kun Tid at vinke blot,?mens han venlige, men korte,?Hilsner gjennem Skydsets Porte?fik ifra de Andre sendt,?og fra mangen D?ksmariner?slige grimasserte Miner,?som os viste, han var kjendt:??_Ho, Johnny! ho! How do you do?
Sing, Sailor, oh!?Well! Toddy is the sorrows foe!
Sing, Sailor, oh!_?
Ved den Stump af Sang han fik?om at Toddy gj?r forn?jet,?traadte Vreden frem i ?jet,?som om gjennem L?vets Dunkle?brandguul og til Spranget b?jet?Tiger som et Lynglimt gik.?Men den svandt i n?ste Blik?snelt som Smedens Funker funkle,?slagne ifra Malmen r?d?ud i Nattens m?rke Skj?d;?og saa hilste han igjen?venligt paa hver gammel Ven--?venligt nok, dog saa omtrent?som en L?ve eller klog?alvorsfuld Newfoundlandsdogg?vilde murre, naar dens bl?de?Pelts en Megetvelbekjendt?i det varme Solskin kl?'de.
Men, om ikke jeg saae feil,?Kime jeg til Graad opdaged?i hans Blik, men snart