Catilina | Page 8

tr?kker en pung med guldpenge frem og kaster den p? bordet.)
AURELIA. O, du har solgt--?
CATILINA. Alt solgte jeg idag;-- og i hvad hensigt? Ah, for at bestikke--
AURELIA. Tal ikke mere! Lad os ikke t?nke p? denne sag; det volder jo kun sorg.
CATILINA. Mig knuser tifold mer dit stille t?lmod, end selv et smertesskrig ifra din l?be!
(En gammel soldat kommer ind og n?rmer sig Catilina.)
SOLDATEN. Tilgiv mig, herre, at jeg tr?der ind s? sent p? dagen, umeldt, i din bolig. V?r ikke vred--
CATILINA. Hvad er dit ?rend her?
SOLDATEN. Mit ?rend er en ydmyg b?n. Du sikkert vil h?re den. Jeg er en fattig mand, som ofret har min kraft for Romas h?der. Nu er jeg sv?kket, kan ej tjene l?nger, og mine v?ben h?nger rustne hjemme. Min alders h?b stod til min s?n. Han har med sine h?nders arbejd mig ern?ret. Ak,--for en g?ld han sidder f?ngslet nu. Og ingen redning--. Hj?lp mig; hj?lp mig, herre! (kn?lende.) En liden sk?rv! Jeg vandret har fra hus til hus; men hver en d?r forl?ngst var lukket. Jeg véd ej udvej mer--
CATILINA. Det ligner dem! Se her et billed p? de manges n?d. S? l?nner man den tapre gamle skare. Ej findes taksomhed i Roma l?nger! Der var en tid, da jeg i billig harm gad straffe dem med sv?rd og r?de flammer; men bl?de ord har lydt til mig for nylig; mit sind er barnemildt; jeg vil ej straffe;-- at lindre sorgen er jo og en gerning.-- Der, gamle kriger;--klar med det din g?ld.
(han r?kker ham pungen med guldpengene.)
SOLDATEN (rejser sig). O, gode herre,--t?r jeg tro dit ord?
CATILINA. Ja; skynd dig, gubbe; l?s din alders h?b.
(Soldaten g?r hurtig bort.)
CATILINA. En bedre brug,--ej sandt, Aurelia?-- end til bestikkelser og stemmek?b. Vel er det sk?nt at knuse voldsm?nds magt; men stille tr?st har ogs? sin bel?nning.
AURELIA (kaster sig i hans arme). O, rig og ?del er endnu din sj?l. Nu kender jeg igen min Catilina!
(Et underjordisk gravkammer med en nylig igenmuret ?bning h?jt oppe p? bagv?ggen. En lampe br?nder mat.)
(Furia, if?rt lange sorte kl?der, st?r i en lyttende stilling nede i gravkamret.)
FURIA. Det dr?ner hult. Det tordner visst deroppe. Det lyder til mig helt herned i graven. Men graven selv, den er s? stille--stille! Er jeg til d?sig ro da evig d?mt? Skal end ej her ad sammenslyngte veje jeg vandre frem, som stedse var min lyst? (efter et ophold.) Det var et selsomt liv;--en selsom sk?bne. Lig stjerneskuddet alting kom--og svandt. Han m?dte mig. En l?nlig trolddomsmagt, en indre samklang drog os mod hinanden. Jeg var hans h?vngudinde,--han mit offer;-- men straffen fulgte h?vnerinden brat. (atter ophold.) Nu er det lyst deroppe.--Fjernes jeg nedad--um?rkeligt--fra lysets bolig? Ah, vel mig, hvis s? er,--hvis denne dv?len i gravens sk?d i grunden er en flugt p? lynets vinger ned mod m?rkets lande,-- hvis alt jeg n?rmer mig den brede Styks! Der v?lter b?lgen blytungt imod bredden; der sysler Charon lydl?s i sin b?d. Snart er jeg der! Der vil jeg taus mig s?tte ved f?rgestedet,--sp?rge hver en ?nd, hver flygtig skygge, som fra livets rige let-skridende sig n?rmer d?dens flod,-- vil sp?rge ham, hvorledes Catilina vel f?rdes blandt de levende deroppe,-- vil sp?rge, hvordan han har holdt sin ed. Jeg lyse vil med bl?lig svovelfakkel hver d?dning ind i ?jets brustne dyb,-- se efter, om det ej er Catilina. Og n?r han kommer, vil jeg f?lge ham;-- da g?r vi begge overfarten sammen, betr?der begge Plutons stille sal. Jeg og som skygge f?lge skal hans skygge,-- hvor Catilina er, m? Furia v?re! (efter et ophold, mattere.) Ah, luften blir s? lummer og s? kvalm,-- og ?ndedr?ttet stedse mere tungt.-- S? n?rmer jeg mig da de sorte sumpe, hvor underverdnens floder str?mmer tr?gt-- (hun lytter; der h?res en dump larm.) Et sagte dr?n? Som ?reslag det lyder. Det er de d?des f?rgemand, der kommer at hente mig. Nej, her--her vil jeg vente!
(Stenene i den nylig tilmurede ?bning brydes fra hverandre. Curius kommer tilsyne udenfor; han vinker til hende.)
FURIA. V?r hilset, Charon! Er du alt beredt at f?re mig som g?st til d?dens haller? Her vil jeg vente!
CURIUS (hviskende). Ti;--Jeg frelser dig!

ANDEN AKT.
(En sal i Catilinas hus, med ?ben s?jlegang i baggrunden. En lampe oplyser salen.)
(Catilina g?r op og ned ad gulvet. Lentulus og Cethegus er hos ham.)
CATILINA. Nej, nej! Jeg siger, I forst?r ej selv, hvad I forlanger af mig. Skulde jeg forr?derisk en borgerkrig begynde,-- med Romer-blod besmitte mine h?nder? Jeg g?r det aldrig! Lad kun hele staden ford?mme mig--
LENTULUS. Du vil ej, Catilina?
CATILINA. Jeg vil ej.
CETHEGUS. Sig mig,--har du intet her at h?vne,--ingen, som du vel gad ramme?
CATILINA. Lad h?vne, hvo der vil; jeg g?r det ej, Dog, taus foragt er ogs? jo en h?vn;-- den v?re skal min eneste.
CETHEGUS. Aha,-- vi kom nok i en ubelejlig stund. Men morgendagen vil dig sikkert bringe p? andre