Catilina | Page 9

tanker.
CATILINA. Hvorfor morgendagen?
CETHEGUS. Her g?r en hob forunderlige rygter. Nys er en vestalinde f?rt til d?den--
CATILINA (overrasket). En vestalinde? Ah, hvad siger du?
LENTULUS. Ja visst; en vestalinde. Mange mumler--
CATILINA. Hvad mumler de?
CETHEGUS. At du er ej s? ganske foruden del i denne m?rke sag.
CATILINA. Det tror man om mig?
LENTULUS. Hm,--s? l?ber rygtet. Nu ja,--for os, for dine gode venner, kan sligt jo v?re, som det v?re vil;-- men folket, Catilina, d?mmer strengere.
CATILINA (i tanker). Og er hun d?d?
CETHEGUS. Det er hun uden tvil. En times ophold i forbrydergraven er mer end nok--
LENTULUS. Det kommer os ej ved; det var ej derfor vi om hende talte. Men h?r mig, Catilina! T?nk dig om. Du s?gte konsulatet. Al din velf?rd hang i den ene sk?re h?bets tr?d; nu er den brusten; nu er alt forbi.
CATILINA (som f?r). "Selv har du h?vnen nedkaldt p? dit hoved."
CETHEGUS. Ryst slige tanker af; de nytter ej. Vis dig som mand; endnu kan slaget vindes; en k?k beslutning--; du har venner nok; vi f?lger dig p? aller f?rste vink.-- Du fristes ikke? Svar!
CATILINA. Nej, siger jeg! Og hvorfor vil I sammensv?rge jer? Tal ?rlig! Drives I af friheds-l?ngsel? Er det, for Romas storhed at forynge, at I vil styrte alt?
LENTULUS. Nej, ingenlunde; men h?b om egen storhed er jo dog tilstr?kkelig bev?ggrund, Catilina!
CETHEGUS. Og midler nok til rigt at nyde livet, er heller ej s? ganske at forkaste. Det er min tragten;--jeg er ej ?rgerrig.
CATILINA. Jeg vidste det. Kun usle snevre hensyn til egen fordel er, hvad eder driver. Nej, venner, nej; mod st?rre m?l jeg sigted! Vel har jeg ved bestikkelser fors?gt at rive konsulatet til mig; dog, mit anslag rummed mer, end hvad man skulde fra slige midler d?mme. Borgerfrihed og statens vel var m?let for min str?ben. Man har mig miskendt; skinnet var imod. Min sk?bne vilde det. Det m? s? v?re!
CETHEGUS. Nu vel; men tanken p? den venneflok, du frelse kan fra undergang og sk?ndsel--? Du véd, at inden kort tid er vi bragt til betlerstaven ved vort l?se levnet.
CATILINA. S? stans i tide; det er min beslutning.
LENTULUS. Hvorledes, Catilina,--du vil ?ndre din levevis? Ha-ha; du sp?ger vel?
CATILINA. Det er mit alvor,--ved de store guder!
CETHEGUS. Nu, s? er ingen udvej med ham mere. Kom, Lentulus; vi melde m? de andre, hvad svar han gav os. Vi vil finde dem i muntert gilde hist hos Bibulus.
CATILINA. Hos Bibulus? Hvor mangen lystig nat jeg sv?rmet har hos Bibulus med eder! Nu er det ude med mit vilde liv; f?r dagen gryr har staden jeg forladt.
LENTULUS. Hvad siger du?
CETHEGUS. Du rejse vil herfra?
CATILINA. I denne nat, ledsaget af min hustru, farvel for livet jeg og Roma tager. I Galliens dale grunder jeg et hjem;-- den mark, jeg rydder, skal ern?re mig.
CETHEGUS. Du vil forlade staden, Catilina?
CATILINA. Jeg vil; jeg m?! Her tynges jeg af sk?ndsel. Ah, jeg har mod, min fattigdom at b?re; men i hver Romers blik at l?se h?n og fr?k foragt--! Nej, nej; det er for meget! I Gallien kan jeg leve dulgt og stille; der vil jeg glemme, hvad jeg engang var, vil d?ve driften til de store form?l, vil som en uklar dr?m min fortid mindes.
LENTULUS. Nu, s? lev vel; og lykken f?lge dig!
CETHEGUS. Husk os med venlighed, som vi vil huske dig, Catilina! Nu fort?ller vi til br?drene dit nye s?re fors?t.
CATILINA. Og bring dem s? min broderlige hilsen!
(Lentulus og Cethegus g?r.)
(Aurelia er tr?dt ind fra siden, men stanser frygtsom ved synet af de bortg?ende; n?r de er ude, n?rmer hun sig Catilina.)
AURELIA (blidt bebrejdende). Igen de vilde venner i dit hus? O, Catilina--!
CATILINA. Det var sidste gang. Nu tog jeg afsked med dem. Hvert et b?nd, som bandt til Roma mig, er overhugget for alle tider.
AURELIA. Jeg har pakket sammen vor smule ejendom. Det er ej meget;-- dog nok for n?jsomheden, Catilina!
CATILINA (i tanker). Ja, mer end nok for mig, som tabte alt.
AURELIA. O, grubl ej over, hvad der ej kan ?ndres;-- forglem, hvad du--
CATILINA. Vel den, der kunde glemme,-- der kunde rive mindet ud af sj?len, og alle h?b, og alle ?nskers m?l! Det kr?ver tid, f?r jeg s? vidt kan komme; men jeg vil str?be--
AURELIA. Jeg vil hj?lpe dig; og du skal finde lindring for dit savn. Dog, bort herfra vi m? s? snart som muligt. Her taler livet til dig som en frister.-- Ej sandt,--vi rejser end i denne nat?
CATILINA. Jo, jo,--i denne nat, Aurelia!
AURELIA. En ringe sum, som endnu var tilbage, jeg samlet har; til rejsen er det nok.
CATILINA. Godt, godt! Mit sv?rd jeg for en spade s?lger. Ah, hvad er sv?rdet mere vel for mig!
AURELIA. Du rydder jorden; jeg vil dyrke den. Snart om vort hjem i blomsterflor skal spire en rosenh?k og venlige k?rminder, som varsel for at tiden snart er n?r, da du hvert fortidsminde hilse kan som ungdomsven, n?r det din