Catilina | Page 6

den. Dog, nu sig mig blot,-- hvo er din fiende? Hvad var hans br?de?
FURIA. Ved Tibers bredder, langt fra stadens larm, min vugge stod; der var mit stille hjem. En elsket s?ster leved der med mig, til vestalinde k?ret alt som barn.-- Da kom en niding til vor fjerne egn;-- han s? den unge vordende prestinde--
CATILINA (overrasket). Prestinde? Sig mig--! Tal--!
FURIA. Han sk?nded hende. Hun s?gte sig en grav i Tiber-str?mmen.
CATILINA (urolig). Du kender ham?
FURIA. Jeg s? ham ingensinde. Alt var forbi, da sorgens bud mig bragtes. Nu kender jeg hans navn.
CATILINA. S? n?vn det da!
FURIA. Det navn har ry. Han heder Catilina.
CATILINA (farer tilbage). Hvad siger du? O, r?dsel! Furia--!
FURIA. Kom til dig selv! Hvad fattes dig?--Du blegner. Min Lucius,--er denne mand din ven?
CATILINA. Min ven? Nej, Furia,--nu ikke mere. Jeg har forbandet,--svoret evigt had-- mig selv.
FURIA. Dig selv! Du--du er Catilina?
CATILINA. Jeg er det.
FURIA. Du min Silvia van?red? Ah, s? har Nemesis jo h?rt mit r?b;-- selv har du h?vnen nedkaldt p? dit hoved! Ve over dig, du voldsmand,--ve!
CATILINA. Hvor blankt dit ?je stirrer p? mig! Silvias skygge du tykkes lig i lampens matte skin!
(han iler ud; lampen med den hellige ild slukner.)
FURIA (efter et ophold). Ja, nu forst?r jeg det. Fra mine blikke er sl?ret faldet,--og jeg ser i natten. Had var det, som, da f?rste gang jeg skued p? torvet ham, sig s?nked i mit bryst.-- En selsom f?lelse; en blodr?d flamme! O, han skal f?le, hvad et had som mit, et evig g?rende, et aldrig m?ttet, kan ruge ud til h?vn og til ford?rv!
EN VESTALINDE (tr?der ind). G?, Furia; din vagt er nu til ende; thi kom jeg hid--. Dog, hellige gudinde,-- hvad ser jeg; ve dig; ve dig! Flammen slukt!
FURIA (forvildet). Slukt, siger du? S? vildt den aldrig br?ndte;-- den slukkes ej.
VESTALINDEN. I magter,--hvad er dette?
FURIA. Nej, hadets ildhav slukkes ej s? let! Se, k?rligheden blaffer op--og d?r i n?ste stund; men hadet--
VESTALINDEN. Alle guder,-- det er jo vanvid! (r?ber ud.) Kom! Til hj?lp; til hj?lp!
(Vestalinder og tempeltjenere iler ind.)
NOGLE. Hvad er p?f?rde?
ANDRE. Vestaflammen slukket!
FURIA. Men hadets br?nder; h?vnens blusser h?jt!
VESTALINDERNE. Bort, bort med hende; bort til dom og straf!
(de f?rer hende ud imellem sig.)
CURIUS (tr?der frem). Til fengslet f?res hun. Derfra til d?den.-- Nej, nej, ved guderne, det m? ej ske! Skal hun, den stolteste af alle kvinder, i sk?ndsel ende, levende begravet?-- O, aldrig f?lte jeg mig slig tilmode. Er dette k?rlighed? Ja, s?dan er det.-- Ved mig hun frelses skal!--Men Catilina? Med had og h?vn hun vil forf?lge ham. Har han af avindsm?nd ej nok tilforn? T?r endnu jeg hans fienders antal ?ge? Han var imod mig som en ?ldre broder; mig byder taksomhed at sk?rme ham.-- Men k?rligheden? Ah, hvad byder den? Og skulde han, den k?kke Catilina, vel sk?lve for en kvindes anslag? Nej;-- til redningsv?rk endnu i denne stund! Vent, Furia;--jeg drager dig af graven til livet,--gjaldt det end mit eget liv!
(han g?r hurtig bort.)
(En sal i Catilinas hus.)
CATILINA (kommer heftig og urolig ind). "Ah, s? har Nemesis jo h?rt mit r?b; selv har du h?vnen nedkaldt p? dit hoved." S? l?d det jo fra sv?rmerindens l?ber. Forunderligt! M?ske det var et vink,-- Et varsel om, hvad tiden bringer med sig. S? har jeg da med ed mig viet ind til blodig h?vner af min egen br?de. Ah, Furia,--mig tykkes end, jeg ser dit flammeblik, vildt, som en d?dsgudindes! Hult ringer dine ord for mine ?ren;-- og alle dage skal jeg eden mindes.
(Under det f?lgende tr?der Aurelia ind og n?rmer sig ham uden at bem?rkes.)
CATILINA. Dog, det er t?beligt at t?nke mer p? denne galskab;--andet er det ikke. Ad bedre veje kan min grublen g?; et st?rre form?l bydes mine kr?fter. Al tidens uro maner med sit krav; mod den jeg m? enhver min tanke vende; h?b, tvil mig tumler som et stormfuldt hav--
AURELIA (griber hans h?nd). T?r din Aurelia ej grunden kende? T?r hun ej vide, hvad der i dit bryst bev?ger sig og k?mper vildt derinde? T?r hun ej yde dig en hustrus tr?st og bringe pandens mulm til at forsvinde?
CATILINA (mildt). O, min Aurelia,--hvor god og ?m--. Dog, hvorfor skal jeg livet dig forbitre? Hvi skal med dig jeg dele mine sorger? For min skyld har du d?jet smerte nok. Herefterdags jeg p? min egen isse vil b?re, hvad mig sk?bnen fiendsk beskar,-- al den forbandelse, der ligger i foreningen af st?rke sj?lekr?fter, af varme l?ngsler mod et d?drigt liv, med usle k?r, der kuer ?ndens str?ben.-- Skal ogs? du, i lange dybe drag, min sk?bnes bitre sk?l til bunden t?mme?
AURELIA. En k?rlig tr?st er stedse kvindens sag, kan hun end ej, som du, om storhed dr?mme. N?r manden k?mper for sin stolte dr?m, og al hans l?n er skuffelse og kummer,-- da lyder hendes tale blid og ?m, og dysser ind ham i en