Catilina | Page 5

er ?m og stemmer tidt med blide ord mit sind til ro og mildhed; hos Furia--. G?, g?; der kommer nogen.
(de skjuler sig mellem s?jlerne.)
FURIA (kommer ind fra den anden side). Forhadte haller,--vidner til min smerte, hjem for den kval, hvortil jeg er ford?mt! Hvert herligt h?b, hver tanke, som jeg n?rte, er slukt i dette hjerte,--gennemstr?mt af febergysen snart, og snart af gl?den, mer hed og br?ndende end flammen der.-- Ah, hvilken sk?bne! Og hvad var vel br?den, som f?ngsled mig til dette tempel her,-- som r?ved mig enhver min ungdomsgl?de,-- i livets varme v?r hver skyldfri lyst? Dog ingen t?re skal mit ?je v?de; kun h?vn og had beliver dette bryst.
CATILINA (tr?der frem). Og heller ej for mig en anden lue-- en mere blid--du n?rer, Furia?
FURIA. I guder; Du, forvovne, her igen? Du frygter ej--?
CATILINA. Jeg kender ikke frygt. Det stedse var min lyst at trodse faren.
FURIA. O, herligt; herligt! S? er og min lyst;-- og dette tempel hader jeg des mere, fordi jeg lever her i stadig tryghed, og ingen fare bag dets mure bor. O, denne tomme handlingsl?se f?rden, et liv, s? mat, som lampens sidste blus--! Hvor trang en tumleplads for al min fylde af vide form?l og af hede ?nsker! At knuges sammen mellem disse v?gge;-- her stivner livet; h?bet slukkes ud; her sniger dagen d?sig sig til ende, og ingen tanke rettes mod en d?d.
CATILINA. Ah, Furia, hvor selsom er din tale! Den er som genlyd fra min egen barm,-- som om med flammeskrift du vilde male enhver min higen, svulmende og varm. S? knuger naget ogs? dette hjerte; som dit--af hadet, h?rdes det til st?l; som dig, mig r?vedes hvert h?b, jeg n?rte; mit levnet er--som dit--foruden m?l. Og dog jeg gemmer taus min kval, mit savn; og ingen aner, hvad der gl?der i mig. De h?ner og foragter mig,--de usle; de fatter ej, hvor h?jt mit hjerte sl?r for ret og frihed, og for alt, hvad ?delt bev?ged sig i nogen Romers sind.
FURIA. Jeg vidste det! Din sj?l, og ingen anden, er skabt for mig,--s? r?ber lydt en r?st, som aldrig fejler og som ej bedrager. S? kom! O, kom--og lad os f?lge r?sten!
CATILINA. Hvad mener du, min sk?nne sv?rmerinde?
FURIA. Kom,--lad os flygte langt fra dette sted; et nyskabt fedreland vi vil os finde. Her kues ?ndens stolthed og dens flugt; her slukker lavhed hver en herlig funke f?r den til flammers leg f?r blusse frem. Kom, lad os flygte;--se, for frihedssindet er hele jordens kreds et f?drehjem!
CATILINA. O, m?gtig tryllende du drager mig--
FURIA. S? lad os nytte dette ?jeblik! H?jt over fjelde; vidt bag havets flade,-- langt, langt fra Roma stanser f?rst vor flugt. Dig f?lger sikkert tusend venners skare; i fjerne lande f?ster vi vort bo; der hersker vi; der skal sig ?benbare, at intet hjerte slog som disse to!
CATILINA. O, sk?nt!--Men flygte? Hvorfor skal vi flygte? Se, her kan ogs? frihedsflammen n?res; her findes og en mark for d?d og handling, s? stor, som selv din sj?l beg?rer den.
FURIA. Her, siger du? Her, i det usle Roma, hvori kun slavesind og voldsmagt findes? Ah, Lucius, er ogs? du blandt dem, som uden r?dme Romas fortid mindes? Hvo r?ded fordum her? Hvo r?der nu? Dengang en helteflok,--og nu en skare af tr?lles tr?lle--
CATILINA. Spot mig ogs? du;-- men vid,--for Romas frihed at bevare, for end engang at se dets sunkne glans, med gl?de jeg, som Curtius, mig styrted i sv?lget ned--
FURIA. Dig tror jeg; dig alene; dit ?je br?nder; du har sandhed talt. Dog, g?; thi snart prestinderne kan ventes; p? denne tid de plejer samles her.
CATILINA. Jeg g?r; dog kun for atter dig at m?de. En tryllekraft mig f?ngsler til din side;-- s? stolt en kvinde s? jeg aldrig f?r.
FURIA (med et vildt smil). Da lov mig _et_; og sv?rg, at du vil holde, hvad du mig lover. Vil du, Lucius?
CATILINA. Alt vil jeg, hvad min Furia forlanger; byd over mig, og sig, hvad jeg skal love.
FURIA. S? h?r. Sk?nt her jeg som en fange lever, jeg véd, i Roma f?rdes der en mand, hvem jeg har svoret fiendskab til d?den-- og had bag gravens sorte skygger selv.
CATILINA. Og s?--?
FURIA. S? sv?rg,--min fiende skal vorde til d?den din. Vil du, min Lucius?
CATILINA. Det sv?rger jeg ved alle store guder! Det v?re svoret ved min faders navn og ved min moders minde--! Furia,-- hvad fattes dig? Dit ?je flammer vildt,-- og marmorhvid, som ligets, er din kind.
FURIA. Jeg véd det ikke selv.--En ildflod str?mmer igennem mig. Sv?rg! Sv?rg din ed til ende!
CATILINA. Ud?s, I v?ldige, p? denne isse al eders harm, og lad jer vredes lyn mig s?nderknuse, hvis min ed jeg bryder: en d?mon lig jeg skal forf?lge ham!
FURIA. Alt nok; jeg tror dig. Ah, min barm det letted. I dine h?nder hviler nu min h?vn.
CATILINA. Udf?res skal