Ambrosius | Page 7

Velkomst.
Junker Claus. Skjønneste Abigael jeg kaster mig for Eders Fødder!
Abigael. Ak nej, gjør det ikke, Hr. Kammerjunker! Jorden er vist fugtig
endnu af Morgenduggen.
Claus. Ha, ha, Skjælmsmester! Men den lille Haand faaer jeg dog Lov
at kysse--_n'est-ce-pas?_ #(kysser hendes Haand.)# Men hvor I har
embelleret Jer siden ifjor--det er mageløst! Har jeg ikke Ret, Mama?
_Geheimeraadinden._ Jo, hun er allerkjæreste!... Goddag, Bodil!... Og
altid saa smagfuldt klædt, efter den sidste Façon.
Claus. Og saa denne _fraicheur!_ Man maa sige, hvad man vil; men
vore Damer ved Hove kan dog ikke blande Farverne saa flint som
Naturen. Deres rouge og deres blanc kan hver for sig være ligesaa
vellykket, men denne charmante Overgang, den har de ikke.
Abigael. Tag Jer iagt, Hr. Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den
"charmante Overgang"; I giør mig jo heelt rød i Hovedet med Eders
Komplimenter.
Claus. "Hr. Kammerjunker!"--Hvorfor taler I mig saa fremmed til?
Abigael. Er I da ikke Hans Majestæts Kammerjunker?
Claus. Ganske vist har Hs. Majestæt havt den Naade ved
Allerhøistsammes Kroningsfest at udnævne mig til opvartende
Kammerjunker hos Hendes Majestæt, vor allernaadigste Dronning;
men naar jeg opvarter Eder, skjønneste Abigael, er det i Kraft af en
anden Udnævnelse, som er mig endnu dyrebarere end den kongelige
Gunst. Kald mig derfor ikke Kammerjunker, kald mig Claus. Og vil I
være ret aimable, saa føi blot et lille Ord til, som for Exempel....

Abigael. Junker Claus--ja, med største Fornøielse. Altsaa, Junker Claus,
I er uden Tvivl hungrig efter Reisen, og Eders Naade trænger vist ogsaa
til en Forfriskning. Jeg tænker, Frokosten er alt serveret; min Fader
kommer om et Øieblik, han er kun gaaet over i Ladegaarden.
Geheimeraadinden. Tak, mit hjerte Barn! Men for min Person beder
jeg kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa
Formiddagen, jeg bliver saa let echaufferet.
Abigael. Bodil! gaa op og siig, der skal Chokolade paa Bordet. #(Bodil
gaaer ud til Høire.)# Ønsker I heller ikke Andet, Junker Claus?
Claus. I Eders _présence_ fornemmer jeg i Grunden hverken Hunger
eller Tørst. Men en lille Bagatel....
Abigael. Et Stykke Postei maaskee?
Claus. Tak, hvis det findes.
Abigael. Et Par Skiver Skinke?
Claus. I er altfor god.
Abigael. En lille Agerhøne eller to?
_Claus. Grand merci, Mademoiselle_! Agerhøns er en af mine
Livretter.
Geheimeraadinden. #(med et Blik til Claus.)# Hm!
Claus #(hurtig).# Men, som sagt, i Eders _présence_ tænker jeg
hverken paa at spise eller drikke. Jeg glemmer Alt for Eders Skyld, Alt,
om det saa var....
Abigael. Agerhøns?
Claus. Ja. om det saa var Ager ... aa, nu harcellerer I mig jo igjen! Men
I skal have Lov dertil, thi det klæder Jer allerkjæreste. Den finere Spøg
er overhovedet mit Element. Damerne veed det meget godt. Hendes

Majestæts Hoffrøkener harcellerer mig altid ... at sige, naar vi er _entre
nous,_ for Tonen er ellers meget streng ved Hoffet for Tiden ... meget
streng. Oberhofmesterinden har de allerbestemteste Ordrer. Men i
Krogene--forstaaer mig nok, i de store Vinduesfordybninger, hvor man
er cacheret af Silkegardinerne, ha, ha, ha! I skal see, I vil more Jer
superb, naar I engang kommer til Hove.
Abigael. Paa Eders Bekostning, mener I; ligesom Hoffrøknerne?
Saamænd, det kunde være fristende nok.
Claus. Ja, ikke sandt, meget fristende?
_Geheimeraadinden._ Ah, der har vi den kjære Baron!

SJETTE SCENE.
_De Forrige. Baronen_ #(kommer ind fra Venstre).#
Baronen. Hvad for noget! Er Eders Naade hernede i Haven? Jeg troede
saa Skam, I sad veds Frokosten for længe siden.
Geheimeraadinden. Uden Hr. Baronen! Saa manglede jo det Bedste.
Baronen. Ja, Tak for Komplimenten! Men naar jeg er hungrig,
foretrækker jeg min Sjæl en god Steg for en Geheimeraadinde, om hun
er nok saa lækker, det bekjender jeg frit.
Claus. Ha, ha, meget morsomt!
Abigael. Jeg har en Bøn til Papa, at jeg ikke glemmer det. Jeg vilde
gjerne have Information i Sang og Musik af den nye Skriver--om det
ellers kan forenes med hans Tjeneste.
Baronen. Det skulde jeg mene. Han faaer jo Kost og Løn, saa maa han
vel gjøre den Tjeneste, som fordres. Og naar du troer, han er duelig
dertil, saa for mig gjerne.
Geheimeraadinden. Den nye Skriver? Hvad er det for en Personnage?

Baronen. Aa, det er en ung Karl, som er bleven mig rekommanderet til
Skriverdreng. Han skal synge og spille godt, efter min Datters Sigende.
Claus #(til Abigael)# En Skriverdreng! Vil I tage Information af en
Skriverdreng?
Abigael. Jeg agter saa, om Hr. Kammerjunkeren ikke har noget at
indvende.
Geheimeraadinden #(hurtig).# Bevares, hvad skulde min Søn have at
indvende.
Claus. Nei bevares ... hvad skulde jeg have at indvende?
Geheimeraadinden. Han meente kun, det maa være en sjelden
Skriverdreng, som har saadanne Kvaliteter.
Abigael. Saamænd! Hvem kan vide det? Han er kanskee en forklædt
Prinds eller Konge, som der berettes om i Eventyret.
Baronen. Konge! Det skulde da være Stodderkonge, ha,