Ambrosius | Page 5

Lyd af Horn Er alt hans Spil;
Men hør blot til, Hvor smukt den Skov ham svare maa. Derpaa."
"Ak, see, hvor speileklar og glat Den Sø dog er i Lave sat...."
#(Sangen afbrydes af den følgende Replik.)#

TREDIE SCENE.
_De Forrige. Baronen._
Baronen #(kommer hurtig ind fra Høire, klædt i Reisedragt. Ambrosius
og Bodil trække sig under den første Replik noget tilbage).#
Hvad Djævlen er dette for en Kvinkeleren? Jeg troer sandfærdig, du
holder Concert og Assemblée her i Haven, i Stedet for at tage imod de
Gjæster, som komme til Gaarde. Der kommer jeg kjørende med
Geheimeraadinden og hendes Søn op for Hovedtrappen, og saa er der
ingen Andre tilstede end en Tjener og en Fadeburspige!

Abigael. Naa, naa, slaa mi lidt koldt Vand i Blodet, #(neier)# og
velkommen hjem, Hr. Baron! Ulykken er vel ikke større, end at den kan
rettes igjen med en Undskyldning. Jeg og Bodil var jo netop gaaet
herned for at see ud efter Vognen.
Baronen. Saa skulde I have holdt bedre Udkig. Ledige Kvindfolk pleier
dog ellers at have Øine nok paa Fingrene, naar der er Beilere ivente.
Abigael. Det kommer vel an paa Kvindfolkets Art, og paa Beilerens
med, tænker jeg.
Baronen. Hvad skal det sige? Er Junker Claus dig ikke længer god
nok?
Abigael. Ikke længere? I veed jo ei, om han nogen Tid har været det.
Desforuden er det jo Aar og Dag siden vi saaes; det kan jo hænde, han
har forandret sig imens. Men ... er han den Samme i Aar, som han var
ifjor, saa....
Baronen. Hvad saa?
Abigael #(leende).# Saa kunde han min Tro være bedre.
Baronen. Hør, Abigael, gjør mig nu ikke Hovedet kruset! Siden din
salig Moders Død har du havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal det,
Vorherredød, have en Ende! Du er fæstet til Junker Claus fra du var
Barn, I har været sammen baade ifjor og iforfjor, og nu er han kommen
hid for at holde Bryllup--vil du nu dreje af og kjøre en anden Vej? Nei,
saa gid...!
Abigael. Tys, tys, det har jeg jo ikke sagt, lille Fader! Men Alt har sin
Tid, maa du tænke. Man gaaer ikke til Bryllup som til Springedands.
Først skal Tøiet kjøbes til min Brudeklædning, og saa skal det skæres
og syes og....
Baronen. Sprættes op og syes om og forkortes og forlænges ... aa, jeg
gider ikke høre paa den Snak! Geheimeraadinden er nu ved at skifte
Klæder efter Reisen. Naar hun er færdig, maa du selv gjøre din

Forsømmelse god. Men det siger jeg dig, at dersom.... #(idet han
vender sig, faaer han Øje paa Ambrosius.)# Hvad! Staaer han her endnu?
Hvad er han for en Landstryger, og hvad har han at gjøre her i Haven?
Ambrosius. Mit Navn er Ambrosius Stub, naadige Herre! Jeg er den
Skriver, som....
Baronen. Den nye Skriverkarl? Naa, saa det er han! Men min Have er
ingen Skriverstue og heller ingen Markedsplads for Musikantere og
Visekræmmere. Marsch afsted! Gaa op og meld sig hos Ridefogden,
der faaer han at vide, hvad han har at gjøre. Han faaer sit Kammers for
sig selv, tre Daler om Maaneden og Traktement med Folkene. Naa!
hvad venter han paa?
Ambrosius. Paa at høre, hvad den naadige Frøken behager at sige om
min Røst.
Baronen. Hvad for noget?
Abigael. Han har Ret. Papa maa holde ham tilgode, at han har sunget
og spillet her i Haven. Det skete paa mit Forlangende.
#(_Jørgen Tjener_ kommer ind.)#

FJERDE SCENE.
_De Forrige. Jørgen_.
Baronen. Ja saa, og i hvad Anledning, maa jeg spørge? #(til Jørgen).#
Har han noget at sige mig, saa vent!
Abigael. Der har jo tidt været Tale om, at Degnen skulde sættes paa
Aftægt. I siger selv, at han har en Stemme som en sprukken Jydepotte.
Da jeg hørte at Skriveren baade kunde synge og spille paa Orgel, saa
tænkte jeg, at han maaskee kunde blive Peer Rasmussens Medhjælp og
siden løse ham af, naar det gjordes fornødent. Derfor lod jeg ham synge
for mig, at jeg kunde høre, hvad han duede til. Og jeg kan give ham et
godt Lov baade for hans Røst og Færdighed.

Baronen. Saamænd, det var ikke saa ilda betænkt. Blind Høne finder
ogsaa et Korn iblandt. Han kunde da være Degn om Søndagen og
Skriverkarl om Hverdagen; det var at slaae to Fluer med een Smække.
Ja, ja, nu faaer vi see, hvordan han skikker sig.
_Jørgen_. Naadigherren glemmer da ikke, at I har givet mig Haab om
at blive Degnens Eftermand i Kaldet?
Baronen. Haab? ja, det kan han frit beholde for mig. Men Kaldet er mit,
og det gi'er jeg til hvem jeg lyster.
_Jørgen_. Men naadige Herre, betænk at....
Baronen. Hold Mund! #(til Abigael.)# Jeg gaaer et Øjeblik over i
Ladegaarden, men kommer igjen til Frokosten. Sørg nu for,