Ambrosius | Page 8

Herrens Befaling. Efter Hr. Baronens Ordre lod jeg den Br?ndetyv, Skytten bragte hid, s?tte paa Tr?hesten. Da det var bes?rget, gik jeg over i Stalden, for at see, om Kj?rehestene var t?rret ordentlig af efter Reisen og kunde taale at vandes. Det varede en Stund, for B?sterne var temmelig svedige endnu. Men da jeg saa kom ud i Baggaarden igjen, veed Herren saa, hvad der var gaaen for sig?
Baronen. For Dj?vlen, det er jo det, jeg sp?rger ham om!
Niels. Saa var Tr?hesten Pined?d tom, var den. Der var ikke mere Rytter paa den, end der er bag paa min Haand. Mens jeg var i Stalden, var han der sprunget ud af Vinduet i Skriverstuen og havde l?st Krabaten og hjulpet ham afsted? Hvad synes Naadigherren om det Vovestykke?
Baronen. Jeg synes, han er en ?rtekj?lling, Niels Bruus, at han ikke gav Skriveren et Livfuld Hug paa Stedet og lod ham sidde op i Steden for Br?ndetyven. Men seent er ikke forsilde! Jeg skal l?re den Monsieur, hvem der er Herre paa Gaarden, han eller jeg.
Abigael. Papa maa ikke forivre sig. H?r dog f?rst, hvad Skriveren har at sige til Undskyldning.
Baronen. Til Undskyldning! Jeg gad vide, hvad det skulde v?re! Naa, tal da! Kan han lukke Munden op!
Ambrosius. Hvad skal jeg sige, naadige Herre? Det kom saadan over mig, da jeg saae en gammel Mand blive mishandlet.
Baronen. En gammel Mand?
Ambrosius. Ja, gammel og skr?belig. Han kunde jo neppe staae paa Benene, da de kom sl?bende med ham, og han bad saa mindelig for sig. Det skar mig i Hjertet at see, naadige Herre! for jeg er nu engang noget bl?dhjertet af mig. Jeg kom til at t?nke paa min egen gamle Fader, som ogsaa er svag og vanf?r, Gud bedre det!
Niels. Da havde han dog Kr?fter nok til at b?re Br?ndet hjem paa sin Ryg, den Kj?ltring!
Baronen. Hold sin Mund, Niels, og lad Skriveren tale!
Ambrosius #(til Niels).# Kr?fter nok! Han segnede jo om paa Jorden for Jeres ?jne. Og endda satte I ham op paa det skarpe Br?t, med Br?ndeknippet paa Ryggen og et Favnestykke bundet til hver af hans F?dder. Har I da intet Hjerte i Livet, Menneske? Er den fattige Bonde ikke Guds Skabning saavel som I, fordi han er ussel og tr?lbunden? I h?rte jo, hvor han gr?d af Pine, den v?rkbrudne Stakkel, og alligevel....
Baronen. Var han v?rkbrudden? Det meldte han mig jo intet om, J?rgen? Hvem er det?
_J?rgen_. Det er Jens Hansen, naadige Herre!
Baronen. Den gamle Jens Hansen fra Vangehusene? Han, som br?kkede Benet sidste Vaar?
_J?rgen_. Ja, naadige Herre!
Baronen. Hvorfor sagde han mig ikke det strax? Jens Hansen har jo tjent her paa Gaarden i salig Fruens Tid.
Niels. Jeg t?nkte, Tyv var Tyv, hvor han saa havde tjent.
Baronen. Han kan beholde sine Tanker hos sig selv. H?nger det saaledes sammen, saa har han Uret og Skriveren Ret. Han skal vel v?re strix, men der er Maade med Alt. En vanf?r Mand s?tter man ikke paa Tr?hest, ham har Vorherre straffet haardt nok. Han skulde have seet gjennem Fingre og ladet ham gaae med en Advarsel.
Niels. Som Herren befaler. Saa bliver der vist mange Vanf?re og lidet Br?ndsel paa Godset herefterdags.
Baronen. Raisonnerer han? Gj?r, hvad jeg siger, eller det gaaer ud over ham! #(til Ambrosius.)# Han er en skikkelig Karl, men en anden Gang skal han ikke tage sig selv tilrette. Han kan komme til mig, naar han har Noget paa Hjerte. Nu kan han gaae op til Huusholdersken og lade hende give ham en Flaske Viin ovenpaa den Alteration.
Ambrosius. Jeg takker skyldigst, naadige Herre! Jeg skal t?mme den paa Herrens Velgaaende.
Abigael #(til Ambrosius).# Aa, bi et ?ieblik. Min Fader har tilladt, at I maa informere mig nogen Tid i Sang og Spil, om I ellers har Lyst dertil.
Ambrosius. Jeg? Ja med Gl?de, naadige Fr?ken? Paa Lyst skal det visselig ikke mangle, om jeg blot har Evnen.
Abigael. Saa er det bedst at begynde strax. I skal faae Bud med Bodil imorgen tidlig, naar jeg har Lejlighed. Farvel saal?nge! #(gaaer ud til H?ire.)#
Baronen. See saa, Eders Naade, nu t?nker jeg da, vi har Madro. I maa forlade, at jeg lod Jer vente.
Geheimeraadinden. Bevares Hr. Baron! Forretninger gaaer for Alt. Og det har v?ret mig og min S?n en sand Tilfredsstillelse ogsaa ved denne Leilighed at see en Pr?ve paa Eders fortr?ffelige Hjerte. Ikke sandt, Claus?
Claus. Ganske vist, en sand Tilfredsstillelse!
Baronen. Og nu skal du faae en Pr?ve paa mit fortr?ffelige Kj?kken, Claus; det haaber jeg ogsaa skal blive dig en sand Tilfredsstillelse, ha, ha, ha!
#(_Baronen, Geheimeraadinden_ og Junker Claus ud til H?ire. Ambrosius hilser og f?lger lidt bag efter.#)
Niels #(efter en lille Pause, i hvilken han og J?rgen betragte hinanden).# Hvad siger du til den Konfekt, J?rgen?
_J?rgen_. Jeg siger, den er grov, Niels!
Niels. Den ford?mte Hanekylling! Han er knap kommen en Pind i Vejret, saa begynder han alt at gale.
_J?rgen_.