Ambrosius | Page 7

opvartende Kammerjunker hos Hendes Majest?t, vor allernaadigste Dronning; men naar jeg opvarter Eder, skj?nneste Abigael, er det i Kraft af en anden Udn?vnelse, som er mig endnu dyrebarere end den kongelige Gunst. Kald mig derfor ikke Kammerjunker, kald mig Claus. Og vil I v?re ret aimable, saa f?i blot et lille Ord til, som for Exempel....
Abigael. Junker Claus--ja, med st?rste Forn?ielse. Altsaa, Junker Claus, I er uden Tvivl hungrig efter Reisen, og Eders Naade tr?nger vist ogsaa til en Forfriskning. Jeg t?nker, Frokosten er alt serveret; min Fader kommer om et ?ieblik, han er kun gaaet over i Ladegaarden.
Geheimeraadinden. Tak, mit hjerte Barn! Men for min Person beder jeg kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg bliver saa let echaufferet.
Abigael. Bodil! gaa op og siig, der skal Chokolade paa Bordet. #(Bodil gaaer ud til H?ire.)# ?nsker I heller ikke Andet, Junker Claus?
Claus. I Eders _présence_ fornemmer jeg i Grunden hverken Hunger eller T?rst. Men en lille Bagatel....
Abigael. Et Stykke Postei maaskee?
Claus. Tak, hvis det findes.
Abigael. Et Par Skiver Skinke?
Claus. I er altfor god.
Abigael. En lille Agerh?ne eller to?
_Claus. Grand merci, Mademoiselle_! Agerh?ns er en af mine Livretter.
Geheimeraadinden. #(med et Blik til Claus.)# Hm!
Claus #(hurtig).# Men, som sagt, i Eders _présence_ t?nker jeg hverken paa at spise eller drikke. Jeg glemmer Alt for Eders Skyld, Alt, om det saa var....
Abigael. Agerh?ns?
Claus. Ja. om det saa var Ager ... aa, nu harcellerer I mig jo igjen! Men I skal have Lov dertil, thi det kl?der Jer allerkj?reste. Den finere Sp?g er overhovedet mit Element. Damerne veed det meget godt. Hendes Majest?ts Hoffr?kener harcellerer mig altid ... at sige, naar vi er _entre nous,_ for Tonen er ellers meget streng ved Hoffet for Tiden ... meget streng. Oberhofmesterinden har de allerbestemteste Ordrer. Men i Krogene--forstaaer mig nok, i de store Vinduesfordybninger, hvor man er cacheret af Silkegardinerne, ha, ha, ha! I skal see, I vil more Jer superb, naar I engang kommer til Hove.
Abigael. Paa Eders Bekostning, mener I; ligesom Hoffr?knerne? Saam?nd, det kunde v?re fristende nok.
Claus. Ja, ikke sandt, meget fristende?
_Geheimeraadinden._ Ah, der har vi den kj?re Baron!

SJETTE SCENE.
_De Forrige. Baronen_ #(kommer ind fra Venstre).#
Baronen. Hvad for noget! Er Eders Naade hernede i Haven? Jeg troede saa Skam, I sad veds Frokosten for l?nge siden.
Geheimeraadinden. Uden Hr. Baronen! Saa manglede jo det Bedste.
Baronen. Ja, Tak for Komplimenten! Men naar jeg er hungrig, foretr?kker jeg min Sj?l en god Steg for en Geheimeraadinde, om hun er nok saa l?kker, det bekjender jeg frit.
Claus. Ha, ha, meget morsomt!
Abigael. Jeg har en B?n til Papa, at jeg ikke glemmer det. Jeg vilde gjerne have Information i Sang og Musik af den nye Skriver--om det ellers kan forenes med hans Tjeneste.
Baronen. Det skulde jeg mene. Han faaer jo Kost og L?n, saa maa han vel gj?re den Tjeneste, som fordres. Og naar du troer, han er duelig dertil, saa for mig gjerne.
Geheimeraadinden. Den nye Skriver? Hvad er det for en Personnage?
Baronen. Aa, det er en ung Karl, som er bleven mig rekommanderet til Skriverdreng. Han skal synge og spille godt, efter min Datters Sigende.
Claus #(til Abigael)# En Skriverdreng! Vil I tage Information af en Skriverdreng?
Abigael. Jeg agter saa, om Hr. Kammerjunkeren ikke har noget at indvende.
Geheimeraadinden #(hurtig).# Bevares, hvad skulde min S?n have at indvende.
Claus. Nei bevares ... hvad skulde jeg have at indvende?
Geheimeraadinden. Han meente kun, det maa v?re en sjelden Skriverdreng, som har saadanne Kvaliteter.
Abigael. Saam?nd! Hvem kan vide det? Han er kanskee en forkl?dt Prinds eller Konge, som der berettes om i Eventyret.
Baronen. Konge! Det skulde da v?re Stodderkonge, ha, ha, ha!
Claus. Ha, ha, meget morsomt!

SYVENDE SCENE.
_De Forrige. J?rgen_.
_J?rgen_. Naadige Herre, der er serveret.
Baronen. Naa, det var sandf?rdig paa Tiden, for jeg er saa hungrig som en T?rsker.
Abigael. Giv Agt, Junker Claus, nu flyver Agerh?nsene op!
Claus. Ha, ha, _petite friponne!_ Jeg skal tage dem paa Kornet. Maa jeg byde Jer Armen, elskv?rdige Abigael?
Abigael. Jeg takker; men jeg gaaer hellere forud, for at see, om Alting er i Orden.
Baronen. Ja, ja, lad os nu blot komme afsted. Behager Eders Naade?
Abigael #(standser).# Men hvad er dette? Der kommer jo Ridefogden og Skriveren h?sbl?sende hid, og som det lader til, er de i Skj?nderi med hinanden.
Baronen. Her i Haven! Jeg troer, Fanden, plager dem.

OTTENDE SCENE.
_De Forrige, Niels Bruus og Ambrosius_ #(komme ind under h?jr?stet Ordstrid. Da de see Herskabet, tie de pludselig og tage Hattene af).#
Baronen. Hvad, for al Landsens Ulykke, betyder den Spektakel? Br?nder Gaarden, eller hvad er paa F?rde?
Niels Bruus. Det skal jeg siger Jer, naadige Herre! Den Kn?gt har understaaet sig....
Ambrosius #(paa samme Tid).# Jeg beder Baronen undskylde min Dristighed....
Baronen. Een ad Gangen, for tusind Syger! Tal han f?rst, Niels, og lad mig h?re, hvad der er i Veien.
Niels Bruus. Der er det i Vejen, naadige Herre, at den nye Skriverkarl, der staaer, har sat sig op imod