Ambrosius | Page 9

Det bliver ikke ved det, Niels. Han flyver en Pind eller to op endnu, hvis han faaer Lov. Og med hver Pind galer han h?iere, det kan du lide paa. Saae du, hvor Fr?kenen smidskede til ham? Hun har givet ham L?fte paa Degne-kaldet, det som jeg skulde ha'e.
Niels. Ja saa, har hun det?
_J?rgen_. Men kanskee han bet?nker sig og hellere vil v?re Ridefoged.
Niels. Han skal i Helvede! F?r skal jeg kn?kke hans Halsbeen.
_J?rgen_. Det skal du ikke gj?re, Niels; det er bedre, at han selv bes?rger det.
Niels. Han selv? Hvad mener du med den Snak?
_J?rgen_. Jeg mener, om der kanskee fandtes een eller anden Steen, som han kunde bryde sin Hals paa.
Niels. Hvad skulde det v?re for en Steen?
_J?rgen_. Ja, hvem kan vide? Der ligger jo saa mange Steen ved Veikanten; en af dem kunde jo komme ham paa tv?rs.
Niels. Ja, saadan en rigtig Kampesteen! Men hvordan skulde det gaae til, J?rgen?
_J?rgen_. Aa, man kunde jo skubbe lidt til den, Niels.
#(T?ppet falder.)#
* * * * *

ANDEN AKT.

* * * * *
#Bibliotheksstue. I Baggrunden en D?r med Reoler paa hver Side. D?re til Venstre og H?ire. Et Skrivebord, Stole.#
* * * * *

F?RSTE SCENE.
Ambrosius #(kommer fra Baggrunden med en Bog i Haanden).# Det er et synderligt Haandskrift, jeg har fundet her i Baronens Bibliothek imellem de B?ger, jeg skal gj?re Register over. Det er fuldt af alskj?ns Viser, baade lystige og alvorlige imellem hverandre. Jeg gad vide, hvem der har sanket alle dem sammen. Det har ventelig v?ret et Fruentimmer, for Bogstaveringen er noget ueens, og Linierne gaaer ud og ind ligesom Vimmelskaftet i Kj?benhavn. Lad see engang, kanskee Navnet staaer foran, #(l?ser)# "Denne Bov er min, kj?v dig en, saa er det din. Ane Sofie med egen Handt." Det er ikke meget oplysende. #(blader i Bogen og s?tter sig derpaa ved Bordet.)# See, her tr?ffer jeg gamle Kjendinge. Her er Visen om Svend Vonved, som salig Moster sang for mig, da jeg var lille, og om Ridder Aage, som stod op af Graven. Og her er den om Elleh?ien.
#(l?ser:)#
"Jeg lagde mit Hoved til Elveh?i, Mine ?ien de finge en Dvale; Der kom gangendes to Jomfruer frem, Som gjerne vilde med mig tale."
#(taler:)#
To Jomfruer ... her kom ogsaa to Jomfruer frem ... nei, den ene var en Fr?ken....
#(l?ser:)#
"Den ene begyndte en Vise at kv?de Saa faurt over alle Kvinder. Striden Str?m den stiltes derved, Som f?rre var vant at rinde."
#(taler:)#
Det er l?ierligt nok, men der er Noget ved den naadige Fr?ken, som faaer mig til at t?nke paa en Ellepige. Om hun seer nok saa venlig paa mig, er der ligegodt det i hendes ?ine, som jeg ikke kan tyde. Det er ligesom at see ind i en Skov i Skumringen. Men en deilig Sangstemme har hun.
#(l?ser:)#
"Striden Str?m den stiltes derved, Som f?rre var vant at rinde; Alle smaa Fiske, i Floden svam, De legte med deres Finne."
#(taler:)#
Nu har jeg v?ret her paa Gaarden i over to Uger, og vi har sunget og musiceret sammen hver Dag, men endnu kan jeg ikke blive klog paa hende. Allerbedst hun er saa mild som Solskin, kan der gaae ligesom en Sky over Ansigtet paa hende, og endda hun sidder mig ganske n?r, kan det v?re som hun var hundrede Mile borte. Det er hun da endelig ogsaa, eftersom hun er en adelig Fr?ken og jeg kuns en fattig Skriverkarl. Men hver kan jo v?re god for sig, t?nker jeg. #(l?ser sagte videre.)# Jeg gad ellers vidst, hvad der siden blev af den Ungersvend. Han slap rigtignok bort fra Elle-kvinden, staaer der, da Hanen den slog sin Vinge; men det er n?sten, som han ikke var rigtig glad derover, ihvorvel han selv kalder det en Lykke. Maaskee han ikke kan glemme, hvad hun hvidskede ham i ?re. Visen ender saa underlig alvorligt.
#(l?ser:)#
"Thi raader jeg hver dannis Svend, Som ride vil i Skove, Han ride sig ikke til Elveh?i Og l?gge sig der at sove. Siden jeg hende f?rst saae."
#(taler:)#
Siden han saae _hende_, hvad saa? Var det saa forbi med hans Hjertefred kanskee, eller hvad er Meningen? #(lukker Bogen.)# Naa, det kommer ikke mit Register ved, om der er Mening i B?gerne eller ei. En Bibliothecarius har kun med Titlerne at gj?re. #(skriver.)# Nummer 223. En haandskreven Visebog _in Quarto_, fordum tilh?rende.... Jomfru eller Fr?ken? Aa, lad hende v?re Fr?ken.... Ane Sofie.... og saa en Stjerne i Stedet for Efternavn. See saa, nu stiller vi den paa Hylden og tager fat paa den n?ste. #(Han gaaer op i Baggrunden, s?tter Bogen paa Plads og tager en anden ud, som han aabner. Medens han er beskj?ftiget tiermed, gaaer D?ren op, saaledes at den skjuler ham for de Indtr?dende.)#

ANDEN SCENE.
_Ambrosius. J?rgen. Peder Rasmussen_.
_J?rgen_ #(i D?ren.)# Kom kun, Peer! her er Ingen. Her kan I nemmest slippe ind til Baronen. B?r Jer nu klogt ad og husk,