Ambrosius | Page 6

var n?r gaaet ud over Skriveren, om jeg ikke havde lagt mig imellem. Han huede mig ellers ganske godt, den Person ... hvad var det, han hed?
Bodil. Ambrosius Stub.
Abigael. Han er en kj?n Karl og vel skaaren for Tungebaandet. Og han var meer frimodig i sin Tale, end det Slags Folk ellers pleier at v?re, For de er gemeenlig saa krybende, at En faaer Lyst til at tr?de paa dem, bare for deres Underdanigheds Skyld.
Bodil. Da synes mig ellers, Fr?kenen talte ham haardt nok til, is?r i Begyndelsen.
Abigael. Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om saa var, saa er det vel l?bet af ham igjen, siden han ikke lod sig m?rke med Noget.
Bodil. Siig ikke det, Fr?ken! Det er ei alle Tanker, som komme til Tinge, veed I.
Abigael. Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae Solskin imorgen, saa er den Sorg slukt.
Bodil. Det kunde dog v?re, I tog feil. Ofte findes der stolt Hjerte under luvslidt Kjortel, og....
Abigael. Stolt! Ha, ha, nu maa jeg lee. Skulde en Skriverkarls Hjerte v?re stoltere end en Junkers? Hr. Claus og de Andre kan jeg styre med en Silketraad, saa kan jeg vel sagtens vende Sind og Hjerte paa en fattig Student, naar det lyster mig.
Bodil. Eet Sind er ikke som et andet, naadige Fr?ken! Og hvad Hjertet angaaer, saa t?nker jeg, det retter sig ikke efter Stand og Vilkaar alene, men kan v?re ligesaa ?rekj?rt hos en ringe Tjener som hos en fornem Junker. Ellers havde Vorherre da skiftet altfor daarlig mellem Fattige og Rige.
Abigael. H?r, Bodil, jeg synes, du begynder at pr?ke mig noget meget paa den senere Tid. Det er nok Pr?stekonen, som stikker dig i Kroppen allerede. Det kan v?re priseligt nok, at du tager din Stand og dine Kjendinge i Forsvar; men skal M?ndene v?re Text, er det bedre, du h?rer til og lader mig holde Talen. For i det Kapitel er jeg nok mere bibelfast end du. Har man nogen Tid h?rt Mage! En Skriverkarl skulde v?re for stiv, til at jeg kunde b?ie ham under min Villie? Paa sine bare Kn? skulde han ligge for min Fod, kom det mig an derpaa. Du smiler! Troer du det ikke? Det kunde n?sten lyste mig at pr?ve det Spil, om det ikke var at nedlade mig for meget.
Bodil. For Himlens Skyld! Det er da ikke Fr?kenens Alvor?
Abigael. Ha, ha, nu bliver du bange for Skriveren! Tag saa flux dine Ord igjen!
Bodil. Det er ikke for ham, jeg er bange. Thi den Tro har jeg da til ham, at han er ingen taabelig Gj?k, omendskj?ndt han er ung og munter.
Abigael. Ikke for ham! Er du fra Sands og Samling, Pige? Mener du, at jeg....
Bodil. Jeg mener kun, det var en farlig Leg for Eders Rygte, naadige Fr?ken, som let kunde give Aarsag til Misforstand.
Abigael. Mit Rygte skal jeg nok s?rge for. Jeg sidder vel saa h?it til Hest, at jeg kan ride over det Vand uden at st?nkes. Nu har du egget mig, og jeg skal vise dig Syn for Sagn, at de Alle er lige gode, din F?stemand ufortalt. Skal vi slaae tilv?ds, at inden Maaneden er omme, er Skriverens Villie saa myg som en Pilevaand, og hans "Stolthed" ligesaa tyndslidt som hans Kjortel?
Bodil. Naadigste Fr?ken, jeg beder Jer saa b?nlig....
Abigael. Taber jeg, skal du faae Linned og Uldent til Udstyr, men vinder jeg ... tys, der kommer Nogen! Tand for Tunge, h?rer du!

FEMTE SCENE.
_De Forrige. Geheimeraadinden og Junker Claus_ #(komme ind fra H?ire.)#
Geheimeraadinden. Naa, her tr?ffe vi endelig den bortfl?ine Fugl! Fy skamme dig, du slemme Pigebarn! Du skulde egenlig have Skj?nder, at du saadan absenterer dig.
Abigael. Jeg beder Eders Naade forlade mig. Jeg var visselig tilsinds, at tage imod Jer, men....
Geheimeraadinden. Ja, ja, det skal v?re dig tilgivet. Kom saa hid og giv mig et Kys til Velkomst.
Junker Claus. Skj?nneste Abigael jeg kaster mig for Eders F?dder!
Abigael. Ak nej, gj?r det ikke, Hr. Kammerjunker! Jorden er vist fugtig endnu af Morgenduggen.
Claus. Ha, ha, Skj?lmsmester! Men den lille Haand faaer jeg dog Lov at kysse--_n'est-ce-pas?_ #(kysser hendes Haand.)# Men hvor I har embelleret Jer siden ifjor--det er magel?st! Har jeg ikke Ret, Mama?
_Geheimeraadinden._ Jo, hun er allerkj?reste!... Goddag, Bodil!... Og altid saa smagfuldt kl?dt, efter den sidste Fa?on.
Claus. Og saa denne _fraicheur!_ Man maa sige, hvad man vil; men vore Damer ved Hove kan dog ikke blande Farverne saa flint som Naturen. Deres rouge og deres blanc kan hver for sig v?re ligesaa vellykket, men denne charmante Overgang, den har de ikke.
Abigael. Tag Jer iagt, Hr. Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den "charmante Overgang"; I gi?r mig jo heelt r?d i Hovedet med Eders Komplimenter.
Claus. "Hr. Kammerjunker!"--Hvorfor taler I mig saa fremmed til?
Abigael. Er I da ikke Hans Majest?ts Kammerjunker?
Claus. Ganske vist har Hs. Majest?t havt den Naade ved Allerh?istsammes Kroningsfest at udn?vne mig til