Vildanden | Page 9

far skal komme hjem. For han lovte, at han
skulde be' fru Sørby om noget godt til mig.
GINA. Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i det huset, kan du tro.
HEDVIG (tegner fremdeles). Lidt sulten er jeg næsten også.
(Gamle Ekdal, med papirpakken under armen og en anden pakke i frakkelommen,
kommer ind gennem gangdøren.)
GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag.
EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og så fik jeg gå
igennem--hm.
HEDVIG. Gav de dig noget nyt at skrive af, bedstefar?
EKDAL. Hele pakken her. Vil du bare se.
GINA. Det var jo bra'.
HEDVIG. Og i lommen har du også en pakke.
EKDAL Så? Snak; det er ikke noget. (sætter stokken fra sig i krogen.) Det blir arbejde for
lang tid, dette her, Gina. (trækker den ene halvdør på bagvæggen lidt tilside.) Hys!
(kikker en stund ind i rummet og skyder atter døren forsigtigt for.)
He--he! De sover såmænd alle i hob. Og hun Selv har lagt sig i kurven. He--he!
HEDVIG. Er du viss på, at hun ikke fryser i den kurven, bedstefar?
EKDAL. Kan du tænke sligt! Fryser? I alt det strå? (går mod den øverste dør til venstre).
Jeg finder Vel fyrstikker?
GINA. Fyrstikkerne står på kommoden.
(Ekdal går ind i sit værelse.)
HEDVIG. Det var rigtig godt, at bedstefar fik alt det at skrive igen.
GINA. Ja, stakkers gamle far; så tjener han sig da en liden lommeskilling.
HEDVIG. Og så kan han ikke sidde hele formiddagen der nede på den fæle madam
Eriksens restauration.
GINA. Det også, ja.
(kort taushed.)
HEDVIG. Tror du, de sidder ved middagsbordet endnu?
GINA. Vor herre ved; det kan såmænd gerne hænde, det.
HEDVIG. Tænk, al den dejlige mad, som far får at spise! Jeg er viss på, at han er glad og

fornøjet, når han kommer. Tror du ikke det, mor?
GINA. Jo; men tænk, om vi nu kunde fortælle ham, at vi havde fåt værelset lejet bort.
HEDVIG. Men det behøves ikke ikveld.
GINA. Å, det kunde nok komme godt med, du. Og det står jo der til ingen nytte.
HEDVIG. Nej, jeg mener, det behøves ikke, for ikveld er far godt oplagt alligevel. Det er
bedre, at vi har det med værelset til en anden gang.
GINA (ser over til hende). Er du glad, når du har noget godt at fortælle far, når han
kommer hjem om kvellerne?
HEDVIG. Ja, for så blir her mere fornøjeligt.
GINA (tænker hen for sig). Å ja, der er noget i det.
(Gamle Ekdal kommer ind igen og vil gå ud gennem den forreste dør til venstre.)
GINA (vender sig halvt på stolen). Skal bedstefar ha' noget i køkkenet?
EKDAL. Skulde så, ja. Bliv bare siddende.
(går ud.)
GINA. Han roder da vel ikke med gløderne derude? (venter en stund.) Hedvig, se du efter,
hvad han tar sig til.
(Ekdal kommer ind igen med en liden mugge med dampende vand.)
HEDVIG. Henter du varmt vand, bedstefar?
EKDAL. Ja, jeg gør. Skal bruge det til noget. Jeg må skrive; og så er blækket ble't jørmet
som en grød,--hm.
GINA. Men bedstefar skulde da spise kveldsmaden først. Den er jo sat ind.
EKDAL. Det får være det samme med kveldsmaden, Gina. Har svært travlt, siger jeg. Jeg
vil ikke ha' nogen ind på kammerset til mig. Ikke nogen,--hm.
(Han går ind i sit værelse, Gina og Hedvig ser på hinanden.)
GINA (sagte). Kan du skønne, du, hvor han har fåt penge fra?
HEDVIG. Han har visst fåt af Gråberg.
GINA. Å langt ifra. Gråberg sender jo altid pengene til mig.
HEDVIG. Så må han ha' fåt sig en flaske på borg et steds.
GINA. Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget.
(Hjalmar Ekdal, i overfrakke og med en grå filthat, kommer ind frå højre.)
GINA (kaster sytøjet og rejser sig). Nej men, Ekdal, er du alt der igen!
HEDVIG (samtidigt, springer op). Tænk, at du kommer nu, far!
HJALMAR (sætter hatten fra sig). Ja, nu gik nok de fleste.
HEDVIG. Så tidlig?
HJALMAR. Ja, det var jo et middagsselskab.
(vil trække yderfrakken af.)
GINA. Lad mig hjælpe dig.
HEDVIG. Jeg også.
(De trækker frakken af ham; Gina hænger den op på bagvæggen.)
HEDVIG. Var der mange der, far?
HJALMAR. Å nej, ikke mange. Vi var så en 12--14 personer til bords.
GINA. Og du fik vel snakke med dem alle sammen?
HJALMAR. Å ja, lidt; men det var nu især Gregers, som la' beslag på mig.
GINA. Er Gregers lige styg endnu?
HJALMAR. Nå, han ser jo ikke videre godt ud.--Er ikke den gamle kommet hjem?
HEDVIG. Jo, bedstefar sidder inde og skriver.

HJALMAR. Sa' han noget?
GINA. Nej, hvad skulde han sige?
HJALMAR. Nævnte han ikke noget om--? Jeg synes, jeg hørte, at han havde været hos
Gråberg. Jeg vil gå lidt ind