Vildanden

Vildanden

The Project Gutenberg EBook of Vildanden, by Henrik Ibsen This eBook is for the use of
anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it,
give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with
this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Vildanden
Author: Henrik Ibsen
Release Date: July 28, 2004 [EBook #13041] [Date last updated: December 19, 2004]
Language: Norwegian
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VILDANDEN ***

Produced by Ted Garvin, Jim Wiborg and PG Distributed Proofreaders

VILDANDEN
SKUESPIL, I FEM AKTER
HENRIK IBSEN
1884

* * * * *
PERSONERNE:
Grosserer Werle, værksejer o. s. v.
Gregers Werle, hans søn.
Gamle Ekdal.
Hjalmar Ekdal, den gamles søn, fotograf.
Gina Ekdal, Hjalmars hustru.
Hedvig, deres datter, 14 år.
Fru Sørby, grossererens husbestyrerinde.
Relling, læge.
Molvik, forhenværende teolog.
Bogholder Gråberg.
Pettersen, grossererens tjener.
Lejetjener Jensen.
En blegfed herre.

En tyndhåret herre.
En nærsynt herre.
Sex andre herrer, middagsgæster hos grossereren.
Flere lejetjenere.
(Første akt foregår hos grosserer Werle, de fire følgende akter hos fotograf Ekdal)
* * * * *

FØRSTE AKT.
(I grosserer Werles Hus. Kostbart og bekvemt indrettet arbejdsværelse; bogskabe og
stoppede møbler; skrivebord med papirer og protokoller midt på gulvet; tændte lamper
med grønne skærme, således at værelset er dæmpet belyst. Åben fløjdør med fratrukne
forhæng på bagvæggen. Indenfor ses en stor elegant stue, stærkt oplyst af lamper og
armstager. Foran til højre i arbejdsværelset fører en liden tapetdør ind til kontorerne.
Foran til venstre en kamin med glødende kul i, og længere tilbage en dobbeltdør til
spisesalen.)
(Grossererens tjener, Pettersen, i livré, og lejetjener Jensen, i sort, sætter tilrette i
arbejdsværelset. I den større stue går to--tre andre lejetjenere omkring, ordner og tænder
flere lys. Inde fra spisesalen høres summende samtale og latter af mange stemmer; der
bankes med kniven på et glas; stilhed indtræder; en skåltale boldes; bravoråb og så atter
summende samtale.)
PETTERSEN (tænder en lampe på kaminen og sætter skærm over). Nej hør bare, De,
Jensen; nu står gamlingen ved bordet og proppenerer en lang skål for fru Sørby.
LEJETJENER JENSEN (flytter en lænestol frem). Er det kanske sandt, som folk siger, at
der er noget imellem dem?
PETTERSEN. Fan' véd.
JENSEN. For han har nok vær't en svær buk i sine dage.
PETTERSEN. Kanske det.
JENSEN. Det er jo for sønnen, at han holder dette her middagsselskabet, siger de.
PETTERSEN. Ja. Sønnen kom hjem igår.
JENSEN. Aldrig vidste jeg før, at grosserer Werle havde nogen søn.
PETTERSEN. Jo da, han har en søn. Men han holder stødt og stadig til der oppe på
Højdalsværket. Han har ikke været i byen i alle de år jeg har tjent her i huset.
EN LEJETJENER (i døren til den anden stue). De, Pettersen, her er en gammel fyr, som--
PETTERSEN (mumler). Hvad fan', kommer her nu nogen!
(Gamle Ekdal kommer tilsyne fra højre i stuen. Han er klædt i en luvslidt kavaj med høj
krave; uldne vanter; i hånden en stok og en skindhue; under armen en pakke i
kardusomslag. Rødbrun, smudsig paryk og en liden grå knebelsbart.)
PETTERSEN (går imod ham). Jøss',--hvad vil De her inde?
EKDAL (i døren). Må så nødvendig ind på kontoret, Pettersen.
PETTERSEN. Kantoret er stængt for en time siden, og--
EKDAL. Hørte det i porten, far. Men Gråberg sidder der endnu. Vær snil, Pettersen, og
lad mig få slippe ind den vejen. (peger mod tapetdøren.) Har gå't den vejen før.
PETTERSEN. Ja, De får så gøre da. (åbner døren.) Men sans endelig på, at De kommer
ud igen den rigtige vejen; for vi har fremmede.
EKDAL. Ved det nok,--hm! Tak, Pettersen-far! Gammel god ven. Tak. (mumier sagte.)
Torsk! (han går ind i kontoret; Pettersen lukker døren efter ham.)

JENSEN. Hører han også til kantorfolkene?
PETTERSEN. Nej, han er bare en, som skriver udenom, når de har det nødig. Men han
har såmænd vær't en fin fyr i sin tid, gamle Ekdal.
JENSEN. Ja, han så ud som noget af hvert.
PETTERSEN. Ja da; han har vær't løjtnant, kan De tænke.
JENSEN. Å fan',--har han vær't løjtnant!
PETTERSEN. Ja gu' har han så. Men så slog han sig nok paa skoghandel eller hvad det
var. De siger, at han skal ha' gjort grossereren et fælt stygt puds engang. For de to var
sammen om Højdals-værket dengang, skønner De. Å, jeg kender godt gamle Ekdal, jeg.
Vi drikker mangen god gang en bitter og en flaske bajersk sammen inde hos madam
Eriksen.
JENSEN. Han kan da ikke ha' stort at spandere for, han.
PETTERSEN. Jøss', Jensen, De kan da vel skønne, at det er mig, som spanderer. For jeg
synes, en skal være sjangtil imod bedre folk, som det er gåt så ilde med.
JENSEN. Har han spillet bankerot