Ved vejen

Ved vejen

The Project Gutenberg EBook of Ved vejen, by Herman Bang This
eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no
restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
under the terms of the Project Gutenberg License included with this
eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Ved vejen
Author: Herman Bang
Release Date: August 13, 2004 [EBook #13175]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VED
VEJEN ***

Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders
Europe

HERMAN BANG.

VED VEJEN

Kjøbenhavn
1886

I
Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget.--Satan til lidt Forslag i
Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over

Regnskaberne.
Han fik tændt en Cigarstump og gik ud paa Perronen. Naar han gik
saadan op og ned, stram i Tøjet, og Hænderne i begge Jakkelommerne,
saa' man Løjtnanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt
Rundingen fra Kavalleriet.
Fem-seks Bønderkarle var kommet og stod og skrævede i en Klump
midtvejs ud for Stationsbygningen; Stationskarlen slæbte Godset frem,
en enlig grønmalet Kasse, der saa' ud som' den var tabt ved Kanten af
Vejen.
Præstens garderhøje Datter rev Perronlaagen op og kom ind.
Stationsforstanderen slog Hælene sammen og hilste.
-Hvad vil Frøkenen idag, sagde han. Naar Stationsforstanderen var "paa
Perronen" konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt paa
Klubballerne i Næstved i gamle Dage ved Kavalleriet.
-Gaa, sagde Præstens Datter. Hun havde nogle underlige daskende
Gestus, naar hun talte; ligesom det var hendes Mening stadig at slaa
den, som hun talte med.
-Forresten kommer Frøken Abel hjem.
-Allerede--fra Byen?
-Ja--a.
-Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede
med højre Haands Fingre i Luften, og Præstefrøkenen lo.
-Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og løb fra dem....
Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes
ældste, Louise. De var ledsaget af Frøken Jensen. Enkefruen saa'
resigneret ud.
-Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.
Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida-Yngst. Louise
om Foraaret og Ida-Yngst om Høsten.
De tilbragte hver Gang seks Uger hos en Tante i København. "Min
Søster Etatsraadinden", sagde Fru Abel. Etatsraadinden boede paa en
fjerde Sal og levede af at male Storke, der stod paa ét Ben, paa
Terrakottasager. Fru Abel sendte altid Døtrene af med alle gode
Ønsker.
Hun havde nu sendt dem af i ti Aar.
-Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst.
-Ja, de Breve, sagde Frøken Jensen.

-Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' ømt
paa Louise-Ældst. Fru Abel maatte tørre Øjnene ved Tanken.
De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at
skændes og sy ny Besætning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de
aldrig.
-Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde
Familielivet, sagde Enkefruen....
Frøken Jensen nikkede.
Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn
rullede frem.
-Det er Kiærs, sagde Præstefrøkenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over
Perronen til Laagen.
-Ja--Proprietær Kiær kom ud af Vognen--det maa De nok sige--ligger
Madsen ikke der og faar Tyfus midt i den værste Tid, saa man maa
sørge for Stedfortræder telegrafisk--og saa Fa'en véd, hva' man faar for
Skrab ... Han kommer nu....
Proprietær Kiær kom ind paa Perronen.
-Landbohøjskole har han da--om det ku' hjælpe--og det med bedste
Karakter ... Naa--go' Morgen--Bai. Stationsforstanderen fik
Haandslag ... Er der gi'et no'ne Omgange nede hos Jer? ... Og
Konen?....
-Jo--Tak ... Saa De henter Forvalter idag....
-Ja--væmmelig Historie--og just i den værste Tid....
-Naa--et nyt Mandfolk til Egnen, siger Præstefrøkenen og rangler med
Armene, som om hun paa Forhaand gav ham én paa Øret. Med lille
Stations-Bentzen bli'r det saa halv syvende....
Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-Ældst
maatte ikke gaa ud med de Brunelsstøvler.
Louise-Ældst's Skønhed er Fødderne ... Smalle Aristokratfødder....
Og hun havde sagt det....
Frøken Louise var inde i Ventesalen og satte Slør. Frøknerne Abel
gjorde i udskaaret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Slør.
Bai gik om ad Køkkenet for at melde sin Kone Forvalteren ...
Præstefrøkenen sad og dinglede paa den grønmalede Kasse. Hun tog
Uhret op og saa' paa Klokken:
-Gud, hvor det Mandfolk gør sig kostbar, sagde hun.
Frøken Jensen sagde: Ja--Toget synes at være ikke saa faa Minutter

forsinket. Frøken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hun
talte med Præstens Datter. Hun satte ikke Pris paa Præstens Datter.
-Det er ikke Tonen mellem mine Elevere, sagde hun til Enkefruen.
Frøken Jensen var ikke saa sikker i de fremmede Ord.
-Men--dér er jo den dejlige Kone. Præstefrøkenen satte op fra Kisten og
fór over Perronen mod Fru Bai, der var kommet ud paa Stentrappen.
Naar Prææstefrøkenen hilste hjertelig, saa' det ud