Stuk

Stuk

The Project Gutenberg EBook of Stuk, by Herman Bang This eBook is
for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no
restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
under the terms of the Project Gutenberg License included with this
eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Stuk
Author: Herman Bang
Release Date: June 24, 2004 [EBook #12698]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STUK ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed
Proofreaders

STUK
HERMAN BANG

1. udg. 1887

Stuk _udkom i tidsrummet 22.-28. oktober 1887, kostede 6 kr., indb.
7,50 kr og omfatter [VIII] + 396 + [1] side_.
_Helshirtingsbindet har guld- og sorttryk og er 180 mm højt. Del
afbildede eksemplar tilhører Del kongelige Bibliotek og er rødt_.

FØRSTE DEL
Regn af Guld

I
Herluf Berg og Lange kom ned paa Gaden til Drosken, der ventede:
Kasino, Kusk, raabte de og sprang ind.
De var kommen til Sæde, og Kusken kørte ad gamle Frederiksborggade
til.
Det var Skumring endnu, og over Parken og Skt. Peders Mølle hvilede
det graablaa sidste Skær af Dag. Men langs Gaden var der allerede
tændt, og Lygter og alle Butikers Blus lyste ud over Vrimlen. Lig en
hel Armé strømmede Arbejderne langs Fortovene ud ad Broen--som en
taktfast Marsch lød det mod Stenene; og midt ad Gaden, paa Sporet,
klemtede de oplyste Teatervogne frem, tre i Rad, propfulde, med glade,
hætteklædte Damer, der hang og red helt ud paa Platformene.
Forpustede Medsøstre i Abonnementet, der maatte gaa, kom ikke hurtig
nok i Vej paa Fortovet og brød ud paa Gaden, hvor de skridtede af
langs Rendestenen med en forvildet Pige i Hælene.
-Her er livligt, sagde Berg, han sad behageligt og indaandede den
fugtig-milde Luft i sit Vognhjørne.
-Levende er her blevet i Staden, sagde Lange.
Ved Boulevardens Holdested kom man slet ikke frem, saadant et Myldr
var der af Hætter, der skreg, og forbitrede Ægtemandsstokke, der
demonstrerede. Men Sporvognene rullede sindigt forbi hen ad
Boulevarden, svajende tungt under deres glade Last som et Par store
vraltende Dyr.
Berg og Lange kom ind i Købmagergade. Mørkningshandelen gik i
Kældre og Stuer. Igennem Ruderne saa man de fulde Boder, og
Fortovsstrømmen løb bus paa Tjenestepiger, der debatterede i
Nærheden af Kælderhalsene. Unge Piger fra Kursus fløj forbi hinanden
med Haandslag, og »Herrer fra Forretningen« skød ud og ind i Vrimlen
for at bringe Breve til den sidste Post.
Udenfor Modebutikerne, hvor de første Vintermodeller prangede under
Gassens Lys, kom man slet ikke frem; og ved hvert femte Hus
stoppedes den hele Strøm af Plankeværker foran Huse, som var under
Ombygning, saa alle maatte ud at gaa Gaasegang paa de smalle
Bræddebroer, der var lagt frem over Rendestenen.

-Svært, saa vi bygger Façader, sagde Berg, der i den skiftende
Belysning sad og saa' ud over Fortovsstrømmens mange Hoveder.
-Vi kalker vore Grave, sagde Lange.
Paa Østergade blev Strømmen langsommere. Man drev afsted i Lyset,
Skridt for Skridt, lunt, som i sin egen Stue, kiggede og hilste med Nik
og vendte sig. En Omnibus kom paatværs af Drosken, saa den blev
trykket helt ind mod Fortovet, hvor de unger Piger gled forbi, friske af
Luften, søde og vimse under Herreblikkene; Ansigterne var just i Højde
med Drosken, saa nær, saa det var, som om de rørte Vognen med
Kinderne.
-Aften, Berg, Aften, raabte et Par Herrer og rettede Stokkene, som de
bar »paa skraa« i Lommen.
-God Aften--god Aften.
De var uden for en Kunsthandel og maatte rent holde stille; man kom
ikke frem, Sværmen stod helt ud paa Gaden.
-Her kan man s'gu altid holde Karantainen, sagde Kusken.
Det var et Par franske Sirener, man vilde se, der prangede i stærkt
Lys--i halv Legensstørrelse--i Udhængsskabet, indrammede af
Makartbuketter. Alle stod med opadvendte Ansigter og smilte foran
Yndighederne.
-Kør ad Ny-Østergade, raabte Berg. Kusken drejede ind i Sidegaden,
hvor de gled blødt hen ad Kørebanen, og der pludselig blev ganske
mørkt og stille: ingen andre Folk end Parrene, der hviskede, gemte
rundtom i Døraabningernes Skygger.
* * * * *
Folk drog over Skt. Annæplads i Stime, og Droskerne satte ind i
Amaliegade med en Fart, som var Dyrene løbske; Damer, der løb over
Gaden med løftede Skørter, kom foran Hestene og hvinte.
-Ka' den Dame dy sig, bandte Kusken.
-Hva'?
-Men--Amalie ...
En Amalie, der var kommet paatværs af Bergs Droske, blev langet ind
af en Herrearm.
-Du dog--raabte hun: Herluf Berg.
Damen Amalie blev af lutter lykkelig Forbavselse staaende ugraciøst
paaskrævs over Rendestenen og saa' efter Drosken, til hun paany blev
rendt over Ende.

Udenfor Teatret var der en Smækken med Vogndørene og en Trængen
sig frem paa Trappen ind ad Porten, som om alle fik Feber blot ved at
se Façadens Lygter