Min gamle kammerat

Min gamle kammerat

The Project Gutenberg EBook of Min gamle kammerat, by Herman
Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Min gamle kammerat
Author: Herman Bang
Release Date: April 27, 2004 [EBook #12168]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK MIN
GAMLE KAMMERAT ***

Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders
Europe, http://dp.rastko.net

Transcribers note: bold - fremhævet = #/#

MIN GAMLE KAMMERAT.
En novelle fra Stille Eksistenser

Herman Bang

Til Julius Schiøtt.

Nej--er det dig--at man skulde træffe dig her....

-Nej--men--du gode--det er Kristian--
-Ja--i egen høje Person--nej, at man skulde træffe dig--
-Men saa kom dog og sæt dig, Mand--saa nær jeg ikke havde kjendt
dig....
-Det tror jeg, naar man føjter saadan om som du--saa har man let til at
glemme sine gamle Venner.
-Nej, min gamle Ven--tvertimod, saa husker man dem just.
-Naa--et Paradox--saa kjender jeg dig igjen--du gamle--nej--at man
virkelig skulde møde dig en Gang....
--Men saa sæt dig dog dér i Lænestolen, at jeg kan se paa dig: Jo, du er
helt den gamle--paa Skjægget nær--det er blevet tykkere--husker du den
Gang--du plejede de spirende Dun med Løgsaft--
-Aa ja--
-Og saa er Du blevet svær--
-Og du er stadig lige tynd--og du gaar stadig med for smaa Støvler.
-Det er blevet en Vane. Jeg tror ikke mere, jeg kunde undvære det.--
Vi satte os. Ja--han var helt den gamle: de samme Øjne, blaa og
troskyldige, den samme Latter, saa klar og trohjertet.
Jeg sad nogle Øjeblikke og saa paa ham. Saa sagde han:
-Vi sidder og ser paa hinanden og hver tænker om den anden: Hvor han
har forandret sig--i de otte Aar.
-Otte Aar--er det otte Aar--
-Ja, det er otte Aar.
Var det virkelig saa længe siden, vi havde set hinanden. I det Øjeblik
syntes jeg, det var som igaar, vi havde siddet ved Studentersoldene
sammen, sovet Side om Side paa Forelæsningerne, og pantsat Frakker
for hinanden, naar det kneb og gaaet med hinandens Støvler--
Og det var otte Aar siden.
Vi talte om de gamle Dage. Om de gamle Pudsigheder, om Soldene,
om vore første Theaterforestillinger. Hvor Hjerterne dog havde haft let
ved at banke i den Tid--
De gamle Navne dukkede op.
-Husker du ham--og husker du ham?
-Aa jo--hvad er der blevet af ham?
-Han er juridisk Fuldmægtig--paa Vestkysten--blevet tyk og fed--
-Han var den kjønneste af os--
-Det ser man ikke længer--

-Og Ramsay--den blonde--husker du, hvor er han? Husker du
ham--Huen paa Sned over Lokkerne, Stokken i Lommen--et Blik paa
Skraa til hver Dame paa Strøget--Naa, der var ikke Plads til ham paa
Fortovet saa stolt gik han og erobrede en Verden ved hvert Skridt....
-Om jeg husker....
-Han talte altid for Kvinden om Lørdagen--og var altid forelsket--Hver
Uge i en ny--Stakkel....
-Han er i Indien, tror jeg--
-I Indien--
-Ja--han var kommen paa Vejen nedad. De kaldte ham: "aan mig en
Krone" og gik udenom, naar de saa ham paa Gaden.--Saa tog han sig
sammen en Dag og rejste--
-Ja saa--til Indien. Ja, det er vel ikke det værste.
-Therkildsen--ham med den store Næse--mindes du--som altid spillede
"Tanten" paa Salen--han er død ifjor--
Saadan dukkede Navnene frem--#den# var død, #den# kommen i
Embede, #den# var gift, #den# blevet borte.
Vi sad saadan og snakkede. Saa blev der en Pavse, og hver tænkte paa
sit, maaske paa det samme.
Og uden næsten at vide det, sagde jeg:
-Véd du--Kristian--vi er ikke mere unge nu.
-Tredive Aar.
-Ja--tredive Aar
-Og du--du er jo blevet "berømt".
-Ja--det er bleven sagt af en Rus i et Lørdagssold efter to. Men jeg vilde
hellere være atten Aar....
-For at opnaa hvad?
-Opnaa hvad? Ingenting af det, jeg har naaet--du.
Min gamle Kammerat sad lidt. Saa sagde han:
-Ja du--jeg er tilfreds
-Men du gode Gud--vi snakker op om alle andre--og om dig faar jeg
ikke det mindste at vide.--Hvad er du egentlig?
-Præst.
-Præst?
Ja--husker du ikke, jeg studerede Theologi?--Aa nej--det var jo #det#,
vi talte mindst om. Jo--jeg er saamæn Præst.
-Hvor længe har du været det?

-To Aar, min Ven.
-Og hvor?
-Paa Lyø.
-Paa--Lyø.
-Ja.
-Jasaa--det er afsides--hva'--
-Ja, det er det.
Jeg saa paa ham. Hvordan var det dog gaaet til. Forældrene var jo rige.
Deres Bal i Januar var det største, jeg var til--dette dejlige Hus--paa
Gammeltorv--med de to Lygter paa Porten--og den gamle Portner, som
lukkede Porten saa lempeligt og sagte op og i--og de lune Trapper med
Tæpper opad Trinene,--og den runde godmodige Etatsraadinde med de
rare klare Øjne, hun, som altid