Oljer, Fernisser og Farver. Selv hans egen Broder maatte ikke see til
naar han arbeidede, og det var kun med Møje man bragte ham til at
undervise Margaretha Havermann, paa hvis Talenter han skal have
været iversyg. Ærgrelse over en af sine Sønners Opførsel virkede saa
paa hans Forstand, at han forfaldt i en Art Vanvid, som dog ikke havde
nogen Indflydelse paa hans Arbejder. Hans Stiil betræffende, da udførte
han alt med Forstand og utrolig Flid, og laserte i det Uendelige, selv
Dækfarverne. Dette er Aarsagen til at hans Frugter ere altfor skjønne,
eller, forat tale tydeligere, til at de ligne Frugter af Vox eller farvet
Elfenbeen; men hans Blomster, hans Insekter, Duggen og de enkelte
Duggdraaber overtræffer Alt hvad man hidtil har seet i dette Slags. Om
hans fortrinligste Arbejder give saavel Gool som Descamps
Underretning.»
Fiorillo. Geschichte d. zeichnenden Künste.
--»Elskere af særdeles pragtfuld Fuldendelse sætte v. H. over alle
Blomstermalere. Den Flid han gjorde sig med at vælge de mest
skinnende og massiveste Farver, med at tilberede dem og rense Oljen,
bidrager meget til den glimrende Friskhed ved hans Værker. Det hvide
Grundanlæg paa hans Tavler eller Lærred, siger Descamps, var
tilberedet med den største Omhyggelighed og med en Reenhed, som
befriede ham fra den Frygt, at see Farverne, som han anlagde med stor
Utvungenhed, forrevne eller fordærvede derpaa. Alt er behandlet med
Præcision, uden Skjødesløshed, men ogsaa uden Tørhed. Det Ru, det
Glatte, det Fløjelsagtige, det Transparente, den sandeste og brillanteste
Glands--alt Dette findes her forbundet med hint touche, som Naturen
anviser, og som hverken kan tilskrives Maneer eller Tilfælde. Vaserne,
som han vidste at anbringe heldigt, og hvori han satte sine Blomster,
ere ligeledes efter Naturen. Basrelieferne, ligesaa fine som det Øvrige,
ere godt sammensatte og af lærd Harmoni. Han havde den Smag, at
formere sine Grupper saa, at de lyseste Blomster indtog Midten, og han
betjente sig af den enhver Blomst egne Farve forat udføre
Farvesynkningen fra Middelpunktet til Gruppens yderste Ende.
Fuglereder, deres Æg, Fjedrene, Insekterne, Sommerfuglene,
Vanddraaberne, Alt er fremstillet med den største Sandhed, og
frembringer den fuldkomneste Illusion.»
Heidenreichs aesthetisches Wörterbuch.
I disse Domme stemme ogsaa »Lüdemanns Geschichte d. Mahlerei» og
»Hirts Kunstbemerkungen» overeens.
I »Historische Erklärungen der Gemälde welche Herr Gottfried Winkler
in Leipzig gesammelt, Leipz. 1768» findes netop det Stykke af v.
Huysum, som er Sujet for nærværende Digt, saaledes beskrevet:
»Forskjellige Blomster ere samlede i et, med ophøjet Arbeide ziret, Kar
og opstillede i en Nische. Blomsterdronningen pranger ved den blonde
gelderske Roses søsterlige Side, omgiven af skjøntstribede Tulipaner,
blomstrende Valmu og hvide Narcisser, hvis Pragt spraglede Aurikler,
fyldte Hyacinther o.s.v. og en Mængde af Foraarets spæde Skabninger
forhøje med sin mildere Ynde. Spraglede Sommerfugle og forskjellige
Insekter drikke Morgenduggen af deres Blade, som det hvilende Blik
gjennemtrænger og Zefyrens milde Aande synes spøgende at ryste.
Nedenunder paa Muren klæber den huuslige Snegl og til Højre ligger
en Fuglerede med tre forladte Æg. Maleriet er paa Træ, 2', 9/2» højt, 2',
2» bredt. Dets forrige Besidder var Hr. Dietrich Schmid i Amsterdam,
hvem Mesteren skjænkede det som et Venskabsminde.» Det er nu siden
flere Aar i Hr. Stiftamtmand Thygesons Besiddelse. Der gjorde det det
Indtryk paa Forfatteren, han her har søgt at meddele. Det omfatter med
en noget mere detaljeret, om end ikke udtømmende, Beskrivelse end
foroven, i en Vase en hvidspraglet Tulipan, og en dunkel, rødbruun af
ægte hollandsk Pragtflor, en hvid Rose, to røde Roser, en Syringe, en
brun Aurikel, Pintseliljer (Narcisser), en ildfarvet Valmu, en guul,
dobbelt Fløjelsblomst, en dobbelt rødspraglet Nellik, en blaa Hyacinth,
en Konvolvulus, en Forglemmigei, en halvaabnet Rosenknop og en
Ridderspore. Dertil en Fuglerede med Æg, en Snegl med sit Huus, et
Par flyvende Insekter og nogle Vanddraaber, som Beskuere meer end
engang have villet tørre væk.
Disse ere Delene af den beundringsværdige Komposition, som ikke kan
forherliges af min, der vel er indgivet af Beskuelsens henrykte Øjeblik,
men dog for fattig til ikke at trænge til nogen Overbærelse forat turde
hedde en Buket til den genifulde Malerinde, som har valgt
Menneskehjertets og Livets endnu finere Blomster, end van Huysums,
til Gjenstande for sin nydelige Pensel.
I
Beskuelsen
Plumpe Menneskebeundring, som behøver Luft og Læber! Mere plump
end Dyrs Forundring, der er taus og bly beskeden, krænker du i din
Tilbeden, øder i Begeistringsheden;-- med din Elskovs vilde Brunst du
din egen Elskte dræber: din tilbedte rene Kunst.
Ve, om nu, da jeg maa tale (saa nødvendigt som at Brystet stønner, naar
det bliver krystet) denne Draabe skulde dale fra van Huysums
Rosenblad, af min Læbes Mundveir rystet! Foraarsvinden, yr og glad,
var af meer barmhjertig Hu: Duggens Glands fra Lund og Hegn,
perlemoderagtig Regn, gjemt i foldet Marikaabe, hver en Draabe, hver
en Draabe har letsindigen den plyndret, alle hen i Luften søndret
--denne ligger der endnu, yderligt som Taaren baaret
Continue reading on your phone by scaning this QR Code
Tip: The current page has been bookmarked automatically. If you wish to continue reading later, just open the
Dertz Homepage, and click on the 'continue reading' link at the bottom of the page.