Excentriske noveller | Page 9

hede strakte Kroppen i ?velser, og Regiss?rens Klokke gik, og Bruset af Musik og Bifald steg op fra Salen,--saa blev Giovanni urolig, som maatte han med; han stod i Kulisserne, mens de arbejdede, og han f?lte det, som var det hans egne Lemmer, der sp?ndtes.
Araberen lod ham pr?ve om Formiddagen paa Teatret. Akrobaterne sad med dovne Kroppe rundt i Salen ved deres ?l, to og to, timevis uden at tale. De slog med Krusene i Bordet en Gang imellem, naar Araberen fangede Giovanni paa sine F?dder. Ellers var de dorske og tavse i den halvm?rke Sal.
Der kom en hidsig Kappelyst over Giovanni; smidig var han som en Kattekilling.
En Dag h?rte han Papa Bedini sige i Kulisserne:
-Ja, den Dreng har en bl?d Krop.
Saa begyndte han at optr?de med de andre. En Time, f?r de skulde ind, arbejdede han med Araberen i Garderoben. Mens hele hans Legeme svedte, klaprede hans T?nder i Munden af Angst.
Naar de kom ind paa Scenen i Lysene, og deres Vals l?d, og de havde hilst, med de varme og sk?lvende H?nder i hinanden, og de havde gjort de f?rste Kunster, sat fra i de f?rste Spring, var det, som de blev taget op i en Hvirvel, og de hverken sa�� eller h?rte mer. De havde ligesom paa ��n Gang faaet hundrede Sanser sp?ndt og havde mistet hver Tanke.
Paa ��n Gang blev de alle forvirrede, og de viste ikke de Kunsters F?lge, som de havde gjort hundrede Gange; men som forvildede satte de frem i Saltomortaler, alle paa ��n Gang, mens Publikum jublede.
Naar T?ppet faldt, l?nede de sig forpustede til Kulisserne, svimle som Folk, der har danset for l?nge; Gulvet gyngede under dem, og de kunde n?ppe staa paa deres egne Ben.
De gik tilbage til Garderoben og pludrede og lo, mens de kl?dte sig om, til pludselig en Bly-Tr?thed tog dem, og de sad, endnu tungt aandende og svedige, helt sl?ve.
Giovanni faldt i S?vn paa sin Stol.
Papa Bedini troede paa onde ?jne. Naar der var onde ?jne i Salen, gik Pyramiderne itu, og de snublede i Springene. Saa m?rkede Giovanni en Gang imellem Araberens rare T?nder gennem sit Trikot.
Og Drengene var raske paa H?nderne for at faa Kl?derne paa sig og komme ud af Garderoben, hvor Papa Bedini i Raseri rev sig Haarene af Hovedet, siddende foran sit Spejl.
De rejste rundt fra By til By, uden Forandring. De ?vede om Dagene og arbejdede om Aftenen. I Tidens L?b fik de en ny Elev--de k?bte et k?nt Pigebarn etsteds i B?hmen. De boede altid sammen og lejede tre Stuer. Araberen og Papa Bedini havde de to. Drengene og den lille Rosa havde det tredje. Og det forblev saadan, mens de voksede til gennem Aarene.
Det var en Slags Paradisets Have--uden noget Kundskabens tr? paa hvad der var godt og hvad der var ondt. De unge Legemer, som var saa vant til at v?re n?r hinanden, vidste ikke af at n?gte sig noget, og da Angelo i nogen Tid havde v?ret K?reste med Rosa, blev Giovanni det, og ingen af dem vidste, at der var noget ondt i det. Det kom jo af sig selv, uden at de havde saa meget som t?nkt paa det.
Giovanni var seksten Aar. Slank og rundsvajet, Hovedet rankt.
Angelo kaldte ham for "Ilderen". Og han havde ogsaa nogen Lighed med dette Rovdyr, naar han satte i Spring--Hovedet dukket, med sammenkneben Mund--fra Araberens Skulder.
Papa Bedini gav ham rigeligt med Lommepenge, fordi han var bange for, han skulde gaa fra Truppen.
Giovanni stred meget med sin Krop. Til Tider var den haard og stridig, og han k?mpede med den som med et ub?ndigt Dyr, som ikke vil f?je sig. Hele Formiddagen arbejdede han, og om Aftenen v?nnede han i Garderoben Legemet til, timevis, saa det var badet i Sved.
Han f?lte til sit Legeme en stolt K?rlighed, som en Sportsmand til sit Yndlingsdyr; naar han ?vede, talte han opmuntrende eller haansk til sine egne Lemmer.
Paa de ulykkelige Aftener, naar han gled i sine Spring, blev han grebet af et dumpt og hadefuldt Raseri mod sit Legeme. Under Sk?ldsord l?b han, vild, Hovedet mod Kulissevognene, eller Angelo og han fo'r sammen, ude af sig selv, og de br?des som Vilde, til de st?nnende faldt af Tr?thed paa Gulvet.
Og de oversp?ndte Lemmer tog deres Ret, saa de sad siden i Restaurationen, dvaske, med sl?ve ?jne som Dyr, der ford?jer.
Klovnerne og Sangartisterne pludrede op og havde meget med Kortkunster og ?jenforbl?ndelser og Fruentimmerhistorier. Men Akrobaterne sad hen lade og smilende, tr?tte af at sl?be paa deres egen Styrke.
Kortene kunde v?kke dem. Hidsige og med skinnende ?jne spillede Giovanni og Araberen til langt ud paa Natten, under den nedskruede Gas i Krogen. Kelneren snorkede med Overkroppen frem over Disken.
Kvinden spillede ingen stor Rolle for Giovanni. Han kunde nok fare over en Kvinde med ub?ndig Rasen.
Men n?ste Dag vilde han ikke have kendt hende igen, og