Excentriske noveller | Page 8

stadig de n?gne, mens de l?b ud, og h?rte Musiken og Raabene. Og han sov ind, hed og fortumlet.
Den n?ste Dag hentede Madammen ham--Faderen var paa M?llen--og de gik ud igen. De traf den n?gne fra igaar i Sengen. Hele Stuen var fuld af Kasser og Kl?der og meget Stads, som laa rundt om.
Den n?gne vendte sig i Sengen og sagde:
-Naa--er det Dem--kl?d ham af, Madam.
Madammen begyndte at kl?de Klaus af omme bag en Kuffert. Men Skjorten vilde Drengen ikke have af, og han begyndte at gr?de og hagede sig til Kufferten.
-Fl?ber han, saa bring ham ligesaa godt v?k straks, sagde den n?gne.
Saa fik Madammen Skjorten af Klaus og skubbede ham frem paa Gulvet.
-Hvor gammel er han?
-Otte Aar, var Madammen der: ikke ?ldre, ikke det Gran, tro bare ikke det--en dejlig Skabning det ve' Gud; og hun drejede paa Klaus.
-Kom herhen. Klaus gik hen til Sengen, han fl?bede og sneg sig sidel?nds: Naa, lige Ben--b?j Ryggen.
Den n?gne strakte Haanden ud under Dynen og f?lte Klaus ned ad Ryggen.
-Hvad hedder Du?
-Klaus, kom det lidt mygt, for han tog haardt.
-Klaus--Satan--Turen kom til Brystkassen--god Statur--Klaus--sacrebleu--for et Navn i Bedini-Truppen--na--ligemeget: paa Plakaten ka' han hedde Giovanni ... Han hed Giovanni, som br?kkede Rygraden.
-Ja--gi' De ham, hva' Navn De vil, sagde Madammen, der sa�� til: han beholder nok sit Kristennavn endda.
Den n?gne slap Klaus og lagde sig tilbage i Sengen.
-Vel, vi ka' ta' ham, sagde han, og straks. Imorgen gaar vi til Breslau--kom saa med ham imorgen tidlig--
Madammen jagede Kl?derne paa Klaus og var idel Veltalenhed, til hun fik en Thaler i Du??r.
Udenfor D?ren spyttede hun paa M?nten og klaskede den ind i den flade Haand.
-Handsel, sagde hun. Det var sj?ldent, hun sa�� saa store M?nter.
Klaus forstod nu nok det hele. Han skulde ogsaa g?re Kunster og have de hvide Ben paa og Stadsen om Livet. Han bestilte ikke andet hele Dagen end at le og synge.
Han fortalte for Br?drene, som ikke begreb og blev ved at sp?rge og sp?rge ham.
Men om Aftenen, da de alle tre laa i Slagb?nken og hviskede, lagde den yngste pludselig Armen om Klaus' Hals, og midt under al Gl?den gr?d han. Og da han begyndte, gr?d de to andre ogsaa, stille, og begge Br?drene klappede Klaus paa Kinderne og knugede sig op til ham.
L?nge gr?d de og sn?ftede i T?pperne. Og endnu i S?vne holdt den yngste saa fast om Klaus' Haand, og Graaden gjorde deres Aande tung.
Da M?llerkarlen kom hjem, sent, han havde haft Vagt, fik han Besked af Nabomadammen, som snakkede og priste og bare tav om de tre Mark.
Da Faderen kom ind til sig selv, t?ndte han, og mens han gik rundt og varmede lidt Kaffe og tog Br?d frem, sk?vede han til Slagb?nken. Saa med ��t slukkede han Lyset, og han sad og fandt Munden i M?rke og kr?b saa i Seng. Men han laa og kastede sig, og megen S?vn fik han ikke.
Om Morgenen stod han op, f?r Drengene vaagnede, og han gik over Gangen ind til Nabomadammen i K?kkenet.
-Ja, saa er'et jo idag, sagde hun.
-Ja, det er jo idag, sagde M?lleren. Der blev en lille Stilhed.
-Han ska' derhen nu til Morgen ...
-Ja, han ska' det ... De tav igen. Men det er dog en sv?r Haandtering. Han stod lidt: Jeg t?nkte det, sagde han saa, om de gav noget for det ...
Konen sa�� hurtig op:
-Vil Johan s?lge sine B?rn, sagde hun indigneret. M?llerens Blik gled v?k: Jeg t?nkte blot, det var en farlig Haandtering, sagde han lavt.
Madammen lagde sig ned og pustede til Ilden:
-Jeg vilde v?re glad til, sagde hun. Det ved Gud. Johan stod lidt og saa paa hende. Saa gik han.
--Om Aftenen var Klaus med Bedini-Truppen i Breslau. Fra den Dag hed han uden videre Vr?vl Giovanni.
Et Par Dage efter begyndte Giovanni at arbejde.
Han ?vede om Morgenen sammen med de fire Elever; helt n?gen skulde han staa paa Hovedet op ad en Kuffert. Papa Bedini laa i Sengen med en Pisk og kommanderede. Undertiden pr?vede han uden videre N?dvendighed om Snerten virkelig kunde naa Giovannis Kuffert, og han tog det ikke saa n?je, hvor han ramte.
"Araberen" l?rte Giovanni Rygb?jning. Araberen var Parthaver i Truppen og en hidsig Mand med skarpe T?nder. Han bed rask til, naar det ikke gik med B?jningerne.
Fjorten Dage l?b Giovanni rundt med et Uldt?rkl?de om Halsen. Den bar tidt M?rke af Araberens Tandr?kke, fordi han var falden paa 100 i en Rygb?jning.
Giovanni fik en Vane med, saasnart nogen talte til ham, at b?je Hovedet og vende Nakken til; og sad han efter Pr?ven og skr?llede Kartofler eller skyllede Salat, slap han ved mindste St?j Salaten, saa det svuppede i Vandet, og holdt Armen op. Han var altid rede til at stikke i Hyl, blot han sa�� en Haand fare lidt rask ud af en Bukselomme.
Men om Aftenen, naar de kl?dte sig paa i Garderoben og febrilske og