Det hvide hus | Page 2

med dunkle B?r, og hastigt kastede hun den om Moders Skuldre:
-Aa, De dejlige Kone, sagde hun....
Moder stod paa G?rdet, med Ranken ned om sit Bryst. H?j mod den lysende Himmel.
* * * * *
Barndomsdage, Jer vil jeg kalde tilbage.
Det var et hvidt Hus, og inde i Huset var Tapeterne lyse.
Alle D?re stod aabne, ogsaa om Vinteren, naar der blev fyret med Br?nde.
Mellem Mahognim?blerne var der Marmorborde og ogsaa hvide Konsoller, som var komne fra Augustenborg, fra Slottet, naar de holdt Auktion. Om de gamle Portr?tter var der Evighedsblomster, og der var mange Epheu, for dem elskede Moderen, naar de slyngede sig op ad en lys V?g.
Havestuen var saa hvid, som om den skinnede.
B?rnene elskede den Stue og saa Havetrappen, hvor de rutschede ned ad det hvidmalede Gel?nder.
-B?rn, B?rn, l?n Jer ikke, raabte Moderen, l?n Jer ikke til Gel?nderet.
-For Guds Skyld, sagde hun til Tine, Skolel?rerens Datter: det ender en sk?n Dag med at de kn?kker Halsen.
-Aldrig faar vi Bud efter den Snedker.
Gel?nderet var skr?beligt og blev aldrig sat i Stand.
Men Haved?ren blev tidlig lukket og Skodden sat for og de gr?nne Gardiner h?ngt over de hvide, saa det lunede. For Moderen holdt ikke af Haven og ikke af den store Allé, naar der ikke var Sol over dem, Sol der skinnede l?nge.
-Gud véd, hvordan det ser ud i K?kkenhaven, sagde hun pludselig til Skolel?rerens Tine, medens de om Eftermiddagen sad ved Kaffen.
Hun kom de tre Fjerdingaar ikke i K?kkenhaven.
Den laa langt borte bag Poppelalléen og bag Vognporten, og B?rnene maatte heller ikke l?be derop, for saa fik de vaade F?dder. Men en Gang imellem, naar det var allerv?rst F?re og det ikke var til at bunde i den hele Gaard, saa vilde Moderen afsted for at se til Haven.
I Mandfolke-Maries Tr?sko og med l?ftede Sk?rter drog hun afsted, over Gaarden.
Alle Pigerne var ude paa Trappen for at se efter hende.
-Lille B?rn, lille B?rn, raabte hun; hun kom ikke ti Skridt, uden hun blev stikkende med Tr?skoene.
Naar hun kom hjem, maatte hun have varme Tvebakker til Styrkelse.
-K?re De, sagde hun til Skolel?rerens Datter: at alle Mennesker ikke bliver inde om Vinteren.
B?rnene legede paa Gulvt?ppet. Det var r?dt og graat med mange store Felter. Felterne var Kongeriger, over hvilke B?rnene herskede, og om hvilke de k?mpede. De stredes og de f?ldede Taarer. De barrikaderede deres Kongeriger med M?blerne. Hele Dagligstuen lignede et Babylon i Forvirring.
-Hvor de B?rn dog kan st?je, sagde Moderen til Jomfruen (hun ophidsede dem selv til St?jen):
-Saa, saa, nu taber Nina Mammelukkerne igen.
Med Mammelukkerne var det evigt galt. Saa kr?lledes de og saa tabtes de i Kongerigernes Strid.
Udenfor Vinduerne laa Sneen. Forkarlen og Karlen og R?gteren syslede med deres. Sindigt og langsomt gik de fra Stald og til Lo.
Aabnedes Staldd?ren, h?rte man K?erne br?le.
-Mo'er, sagde Nina: nu kalder Williams Ko.
Men det kunde h?nde--naar Faderen var ude--at Moderen bad R?gteren "bare et ?jeblik" lade alle K?erne gaa ud i den hvide Gaard. Og saa sprang de, alle fjorten, de r?de, de hvide og de sp?ttede, rundt paa Sneen, mens B?rnene hujede.
-Luk til V?nget, luk til V?nget, raabte Moderen. Hun lo h?jest, midt paa Trappen.
Men Pokker tog en af de sp?ttede.
-Aa, hvor den sprang, sagde Moderen.
Den sprang saa langt, med Halen ret i Vejret, at den f?rst blev fanget oppe hos Sognefogden.
Men naar Faderen kom hjem, var Staldd?ren lukket og Gaarden laa atter som f?r. Men Moderen havde faaet Tandpine af at staa barhovedet paa Gaardstrappen.
Der maatte Bud efter Tine.
Der maatte altid Bud efter Tine.
Tine kom med Kjoleskj?rtet slaaet op over sit Hoved.
-Gud, den Kulde De bringer med Dem, sagde Moderen, der altid fr?s og var kuldsk?r, blot en D?r gik.
-Tine, jeg har Tandpine, sagde hun.
Toiletspejlet maatte frem midt paa et stort Bord, og der maatte "ryges" med nogle smaa Kviste af en Busk, der voksede i Skolel?rerens Have. Alle B?rnene, Tine og Jomfruen stod rundt omkring.
Hele Sovekammeret stod i en Damp, medens Moderen holdt den aabnede Mund over de rygende Kviste.
-Tine, Tine, nu, raabte Moderen.
Tine skulde stikke i T?nderne med en Haarnaal.
-Der er den, der er den, raabte Moderen:
-Se Ormen.
Tine havde anstrengt sig, saa der faldt et Stykke Emaille ned foran Toiletspejlet.
Moderen troede ubrydeligt, det var en Orm, og var der kommet tre, fire Orm, havde hun aldrig mere Tandpine.
Men Tine var den eneste, der kunde prikke dem ud. Hun prikkede dem samvittighedsfuldt ud af alle B?rnenes T?nder.
-K?re Fritz, sagde Moderen til Faderen, der gjorde Indvendinger: jeg ser jo Ormene med disse mine to ?jne.
-Men der maa oses med K?rb?llings Busk.
Distriktsl?gen i S?nderborg sagde, at R?gen af Skolel?rerens Buskv?kst var ganske giftig.
En Tandpineproces kunde godt tage en halv Eftertermiddag, lige til det blev M?rkning.
I M?rkningen var der dejligt i Bryggerset. Den varme Damp fyldte det hele Rum, og Ilden under Kedlen lignede et stort r?dt ?je. Pigerne bankede det vaskede T?j med Tr?erne, saa det klang under Loftet.
Moderen sad paa