Den engelske Lods | Page 3

Sommers?visne Gr?s og Syndens Blommers?t?rre henforbr?ndte Straa,?som en tidlig D?d skal slaa.?Blinket af dens damascerte
blege Lee?var i matte udfort?rte?Ungdoms?jne alt at see.?Guldlorgnetterne ei skjule?kunde disse d?dsenshule,?hvoraf Flamme kun frembr?d?(Flammer, som et Lavas, dulgte)?naar paa gr?nne Bord de fulgte?de Guineer, som rullerte?til _Perdu'et_ atter l?d.?Fl?jelssv?bte, dekorerte,?perle- og demantbesaa'de,
overstr?ede?med _bijoux_ og Braceletter?(Oh, Hans H?ihed, Hendes Naade!?_O, his Lordship and her Grace,_?trinende i en Fran?aise!)?vandred Tyveaarsskeletter
om som D?de?paa de straalende Banketter,
paa en Hertugindes Bal.?...Ha det herlige Orchester?blandt de h?ifornemme Gj?ster,
mylrende i Hundretal,?m?gter ikke at fremkalde?ved Musiken _à la_ Strauss?i ber?mte Brighton-_Routs_
mere Liv?end om Sommerregn mon falde?paa forl?ngst henvisnet Siv.?--Intet Under, at jeg da?skyndte mig ihast derfra,?som om raskt jeg havde traadt?midt imellem Orme-N?gler,?uforsigtigen geraadt?mellem Klynger Skorpioner?og Forviklinger af ?gler,?mellem Blomsterne fordulgte,?mens den vilde Jagts D?moner,?onde Magters Kogleri?mig i Ryggen skarpt forfulgte,?susende mig snelt forbi.
F?rst jeg standsed?udenfor en vedbendkrandset?sammensjunken S?mandshytte.?O, der maatte jeg vel lytte!?Thi mit Yndlingsinstrument,??dlen Harpe klang derinde,
og en Pige?skj?n og ung, kun Knop af Kvinde,?sang henrykkende dertil.?O, da maatte _Jeg_ vel lytte!?under L?vets H?ng mig snige,?til hun Sangen havde endt,--?_Jeg,_ som ei kan Foden flytte?fra en Kvindes Harpespil,
_Jeg,_ som kunde?Livet bort for D?den bytte,?naar jeg hen kun maatte blunde?under Kvindes Harpespil?
D?ren aaben stod. Derind?Maanen kasted skarpt sit Skin;?og hvor det paa Gulvet faldt?klarest, som et S?lvernet,?sad en hebeskj?n Gestalt,?mere hvid og bleg end det,?end den alabastne slanke?Hebest?tte, som hun ligned,?blegere end Aanders Smerte,?blegere end Vredens Tanke?i barmhjertig Engels Bryst,?naar han--_Han_, som helst velsigned--?straffe skal imod sin Lyst.
Med en Harpe ved sit Hjerte?sad den yndige Gestalt,
tankeb?jet,?veehensjunken, kummertr?t,?som af sine Sorger kvalt,?og det Glindsende i ?jet?viste, at hun havde gr?dt.?Ak, saaledes allerede?i sin Ungdoms f?rste Blomst??Atten Aar--meer var hun ikke.?Men jeg saae i hendes Blikke?Taaren svulmende berede?atter sin Tilbagekomst.
L?ben lydl?s sig bev?ged,?som om med en Aand hun talte;?og med anstrengt Sands jeg saae,?inden Omrids s?lverblaae,?Skyggen af en Yngling pr?get?tydelig sig at gestalte.?I hans venstre Haand laa Panden,?men om Pigens Liv den anden.?Stundom syntes Hun at hvile?smilende mod Skyggens Barm,?h?re atter Pulsen ile,?f?le Trykket af hans Arm.
Skyggen syntes derimod?sv?vende paa flygtig Fod:?fremadb?jet, Blikket vendt?snart mod Stjernen snart paa Hende,?som om hver af disse Tvende?var ham lige vel bekjendt.??_Francis_--sagde hun--er her!?_Francis_, o du er tilstede!?Denne s?de Gysen ikke?kan mig Skuffelse berede,?skj?ndt jeg med de dunkle Blikke
Mulm og Maaneskin kun seer.?
?O, _Francis_!--sang Hun--_Francis_, bliv!?Den Stjerne, som dit ?je maaler,?har ikke Morgenstjernens Straaler,?der strengeligen, naar den daler,?tilbage Aanderne befaler.
O, _Francis_, elskte _Francis_, bliv!
Jeg synge vil den Sang jeg kvad,?da du til England kom tilbage?fra Slaveskibene at jage.?Min stolte, skj?ndt en Jomfrus, Gl?de,?da glemte Kj?rlighed at kv?de:
kun F?drelandets Priis den kvad.
Barmhjertigt lyttede jo det?til Negren, som i L?nken st?nner??og Du, iblandt dets bolde S?nner,?ham at befri var ogsaa dragen--?Du syntes mig til Ridder slagen
for arme Br?dres Frihedsret.
Og derfor hvad Begeistringen?og Britterindens Stolthed talte,?medeet i heden Graad sig kvalte,?og Englands Priis i Taareflommen?blev til et hulkende Velkommen:
?Velkommen, _Francis_, hjem igjen!?
Velkommen nu, o Gysen s?d,?Forsikkringen, at du er n?re,?en F?lelse, som om din skj?re?Begravningsdragt mig let ber?rte,?som om dens Raslende jeg h?rte?og Linets Luftning mig omfl?d!
Da tindrer ?jet friskt som f?r,?og Smilehullerne fors?ge?paany som f?r som f?r at sp?ge.?Men naar du, Elskte, er forsvunden,?da stivner alt igjen om Munden...?da er det, _Francis_, som jeg d?er.
...Men d?er foruden andet Liv,?d?er ei som Du, der herligst lever?naar hid i Maanens Glands Du sv?ver,?og atter, naar Dig lyster, stiger?op mellem Himlens Stjerneriger,--?derfor bliv! o _Francis_, bliv!?
_Da_--nu ikke meer jeg veed?det Retf?rdige og Sande:?om jeg enten skal forbande?slige Syners Trol?shed,?eller at min egen yre?sv?rmende Indbildningsmagt?var ei meer sit eget Styre,?som den burde, underlagt,--?ikke m?gtig meer sig selv,?end en Dreng paa Baadens Hv?lv?ud i Fossedraget reven,?hvirvlende i Cirkler om,?eller kv?stet Maage, som?paa ulige lange Vinger
stedse svinger,?med en Dalen i sin Sv?ven,?rundt paa vilden Ocean,--?eller bedre ei deran?end paa Bladets lille ??Sommerfugl, der ud er dreven?paa den milevide Sj?.
Thi hvorledes kunde vel?just i dette Nu min Sjel,--?da kun Synet skulde skifte,?ei forgaae med Taagers Hast?under Spil af Morgenvinde--?sin Forn?ielse forgifte?ved at lade det forsvinde,?som om S?beboble brast?
Thi just nu, da Skyggen skulde?for sin Elskte synlig blive,?alle dens Konturer fulde,?lysende som Maanens Skive,?skabte som af Stjernes R?g,?Kysset f?lbart dog for hende,?om det end ei kunde br?nde?med forelsket Ynglings Ild,?men saa bl?dt, som naar en mild?fl?jelsfiin Provencerose?henad hendes L?ber str?g;?og da Trykket hun af Armen?skulde f?le dog om Barmen?med den bl?de linde Kraft?af en ud af Tr?ets Mose?runden Mistels sm?kkre Skaft...?Ak, da saae medeet jeg Aanden?reise sig fra Pigens Side?og mod D?ren langsomt glide,--?Panden, hvilende i Haanden,?h?vede han til et Blik,?som hun f?lte,--ja, thi hendes?L?bes Zittren r?bed det,--?som Konvolvlens fine Net?nerverystes og kan br?ndes?af en Stjernes Straalestik.?Blikket, som han Pigen gav,?tog i ?mhed og i Klarhed?snelt, med Stjerneskuddets Snarhed,
til og af,?og med det var i Sekunden?Francis' Skikkelse forsvunden.?Som af Vindens sammenbl?ste?Tegninger i st?vfiin Sne,?var der ikke i den n?ste?Spor af Geisten meer at see.

?_Anna, Anna!_?--sagde en aldrende Sj?mand?som pludselig traadte ind af en D?r i Baggrunden?med en Natlampe--?En Seiler kommer om?_Beachyhead_, Str?mmen s?tter fra Land igjen,?og i Maaneskinnet