Den engelske Lods | Page 2

r?rte,?susende, med Ord deri,?som om mange M?nd paa Stranden?talte sammen med hinanden.?Eger?dderne vi saae,?Aarer i Agaten lige,?i den sorte Muld at gaae,?som bed?kkede de hvide?Klipper, der langs Stranden kneiste.?Og nedover Klippens Side?dunkelgr?nne Vedbend laved,?som letflettet Elskovsstige?mellem to forelskte Geister?(Hun fra Landet, Han fra Havet)?efterglemt fra Stevnet, sat?i den sidste Maanskinsnat.
Tys! de glade B?lger larme;?der er Sang i hvad de buldre!?Naar jeg ned fra Stavnen saae,?syntes jeg see hvide Arme,?svaneduunbed?kte Skuldre?jublende at skynde paa...?Tys! et Chor, afbrudt af Latter!?Tys! et ?_Rule Britannia!?Rule Britannia! Rule the waves!_??syntes jeg dernedenfra?i et Chor fra Munde h?ves,?som af B?lger fyldtes atter,?saa det blev kun en Musik?s?de Brudstykker jeg fik.
Hvo kan undres, om jeg dr?mte
Nereider,?syngende om Skibets Sider,?Liv i B?lgerne, som sv?mte?langshenad din Cliff, Shakespeare,?hvor du mante hen King Lear??...O der stod den, h?i og stor!?Der til venstre Side stod den:?Aft'nens f?rste lette Flor?blaaligt sv?mmende om Foden;
men paa Tinden,?som nu Aftensolen t?ndte,?enkelt Kam skarlagenbr?ndte--?o saa r?d, som om i Vinden?gamle Lear deroppe stod,?ei i Betlerdragten pjaltet,?men i Kongedragt gestaltet,?i sin Kaabes Purpurblod.
Og til h?ire Haand man saae,?liig en romersk Muurkorone?h?vet i det blege Blaa,?_Dovercastles_ gamle graae,
tvertsafskaarne?plumpe Bueskyttertaarne,
saa Kastellet?lignede en sachsisk Krone?gammeldags, af hamret Jern,?himmelfalden ned paa Fjeldet?om dets Tindinger til V?rn.
Men mod Norden har sig _Kent_?lig en rolig Arm udsp?ndt,?r?kkende til hver sin Side,?i de slanke s?lverhvide?s?ilesnoede _Forelands_-Fyre,?ud et dobbelt Konningstyre,?fra hvis Spidser, da det bl?de?Nattemulm om Landet dalte,?(som et Flor, hvori den blide?Sommernat sin Kummer kvalte?for den skj?nne Dag, som d?de)?tvende Flammeblik frembr?de,?et i Syd og et i Nord,?Kastor og hans Pollux liig,?sjunkne ned fra deres h?ie?Himmelstade til vor Jord,?tindrende som draaberene
?delstene,?fattede i S?lver?ie:?En i R?dt, som en Rubin,?skiftende dog bryder sig,?fjerntud straalende fra Kysten,?mens den anden Amethysten?lignede i blaaligt Skin.
L?nge over Landet sv?ved?som et Sl?r, ved Feers Kunster?af et blandet Gjenskin v?vet?ifra Himmel og fra Hav,?r?dt fra hiin og blaat fra dette.?Deraf kom det Violette,?som bag fine Gaze af?Engenes og Skoves Dunster?Landets skj?nne Form omgav.?Taagesl?ret hvert Minut?m?rkere sin Farve skifted.?Graasort blev det Violette,?Nettets Masker mere t?tte?i det hvide Overdrag.?Men naar stundom det blev brudt?af en Nattebriis, som hvifted?over ifra _Beachyhead,_?frem i Aabningerne traadte?hist og her et enkelt Str?g?af de hvide Klippebranter,?som om Sp?gelsegiganter?af en aabnet Tryllegrotte?eller blaalig Hexer?g?frem medeet i brudt Geled?blege som et Maanskin skred.
Gjennem Natten lyste kun,?ved et fosforagtigt Glimt,?forud B?lgers reiste Kamme,?Fraadens perlehvide Skimt,?T?nder liig i Havuhyres?sorte, vidtopsp?ndte Mund,
og deragter?funkled begge Forelandsfyres
klare Flammer,??ine liig paa Nattens Magter,?paa D?moner tvende, som?her maa gj?re Nattevagter,?tvungne af en St?rres Dom.?_Da_--jeg veed vel ei hvordan?Sjelens Virksomhed forh?jet?og en Slummers V?gt paa ?jet?samme Stund forenes kan;?men jeg t?nker samme Lov?for en Sjels og Blomsts Behov:
naar det mulmes?lukker ?iet sig for Hiin,?mens den dog, som Fugl i Luften,?friest just sig da bev?ger;?Blomstens Gl?d af Duggen dulmes,
medens Duften?sv?mmer om dens sjunkne B?ger?endnu mere st?rk og fiin...?_Da_, af B?lgens Surr bed?vet,?lukte sig mit ?ie til,?og, af Nattemulmet sl?vet,?s?vntilsl?rtes min Pupill.?Panden paa korslagte H?nder?laa paa R?lingens Gel?nder,
men min Geist?var iland i England reist.
Lange R?kker Lys paa Kysten?(Byers Rad ved Aftenstid,?som sig langs Kanalen snoer?liig ubrudte Perlesnor)?maatte v?kke Reiselysten,?kalde Geisten skyndsomst did.?Og nu ilte den afsted,?meer gesvindt end Elskovsvinket
(Telegrafen?mellem Skiltes Kj?rlighed)?sagtere end Maaneblinket
over Graven?eller S?ens Flade tr?der;?som en Natfal?ne tyst?lummer Julinat i Haven?sv?rmende paa st?vgraa Vinger?under slumrende Syringer,?alle sine Nattegl?der?nydende af Hjertenslyst--?ja, saa skynded den afsted,?v?rende hvor Tanken t?nkte,?gjennem pr?gtigskj?nne St?der,?nu i f?rste S?vn neds?nkte,?ilende jevnsides med?Skibet, som derude gled.
Gjennem _Folkstone, Romney, Rye,?Hastings,_ gamle _Winchelsea,_?styrede min Geist sin Vej,?gjennem _Brightons_ stolte Gader?af Palladser reist af Qvader,?som et eneste Pal?,?deelt i tvende lange Rader;?gjennem Skove, i hvis Dunkle?saaes mange ?ine funkle?(Vildttyv eller stolte Hjort);?gjennem Byer, gammeldagse,?byggede af Britt og Saxe,?sv?ved Sjelen tankefort,?useet som et Mulms Atom,?fri og uafh?ngig, som?om min Vilje var dens Axe.
H?ien Gavl paa hver en Bolig?nikkede mod den fortrolig,?som var reist paa Nabohuus,?som om begge disse Gamle?hvisked om en Dag at ramle?begge sammen ned i Gruus.?_William the Conquestor_ have?Begge seet; hvorfor rave?da ei ned i Grunden sammen?i en sand Fostbroderpagt??Hvorfor vente efter Flammen?eller paa Orkanens Magt?--?T?t ved Byen et Kastel,?med en Muurkrands heel aff?ldig,?af hvis brustne Skydeskaar?Efev skyder ud saa v?ldig?som de Bugter Boa slaaer.--?Midti Byens Hovedgade?har en gammel _Gate_[2] sit Stade,
plump og st?rk,?liig et lidet Citadel,?Fundament for snirkelskaarne?mindre kegleformte Taarne,?Sachsers og Normanners V?rk.--?Kronte Konger, steenudhugne,?n?sel?se, skimmelmugne,?(Hesten stundom uden Been)?f?rende i venstre Haand?tredeelt b?jet Liljegreen,?mens de Sv?rd i H?jren str?kke,
synes tr?kke?paa det tunge Smilebaand?ad den Kr?mmer?t de skue?mylre i den gamle By:?Stok i Haand, ei Spyd og Bue,?ingen Hjelme, men Parykker,?eller strikket Bomuldshue,
som bed?kker?skrumpne Panders Regnestykker--?kort den hele Vansl?gt v?kker?hine Kongers Smiil paany.
[Footnote 2: Port.]
Stille var der overalt?i de gamle Byer, stille,?fromt og stille, saa jeg h?rte,?naar man sig is?vne r?rte?og idr?mme der blev talt,?eller naar derindenfor
?mme Mor?visselulled for sin Lille.
Men i _Brighton_ celebrerte,?da min Geist hensv?rmed did,?Kjedsomheden just og Synden?i brillant illuminerte?Slotte nyen Dags Begynden?nu ved h?je Midnatstid.?Der var Adel uden H?der,?herlig Viin foruden Gl?der;?der var Guld foruden Lykke,?Skj?nhed uden Uskylds Smykke;?Venskab, der saa fast bestaaer,?som den Hud, en Slange kaster;?Oldinge med Ungdoms Laster,?Ynglinge med hvidnet Haar--?deres foraarsl?se